Udforskning af PLOS ONE Impact Factor i fremme af åben videnskab

Akademisk publicering er en vigtig del af videnskabelig forskning og spiller en vigtig rolle i formidlingen af viden til den brede offentlighed. Udviklingen af open access-tidsskrifter, som giver fri adgang til videnskabelig forskning uden at kræve et abonnement, har udfordret den traditionelle publiceringsmodel i de senere år. PLOS ONE skiller sig ud blandt disse open access-publikationer og er kendt for sin unikke tilgang til distribution af videnskabelig viden.

Denne artikel vil diskutere PLOS ONE impact factor, såsom vigtige karakteristika, udgivelseskriterier, peer review-processen, open access-forpligtelsen og andre vigtige emner.

Hvad er et tidsskrifts Impact Factor?

Et tidsskrifts impact factor er en statistik, der beregner det gennemsnitlige antal citationer, som artikler udgivet i et bestemt tidsskrift har fået i løbet af en bestemt tidsperiode. Impact factor beregnes ved at dividere det samlede antal citationer, der er opnået af artikler udgivet i tidsskriftet i løbet af et givet år, med det samlede antal artikler udgivet i det samme år.

Det bruges ofte til at vurdere et tidsskrifts betydning, hvor højere impact factors antyder, at tidsskriftet er meget læst og refereret til inden for sit område. Forskere, udgivere og finansieringsorganer kan bruge denne indikator til at bedømme kvaliteten og virkningen af forskning, der er udgivet i et bestemt tidsskrift.

Det skal bemærkes, at impact factor ikke er et perfekt mål for et tidsskrifts gennemslagskraft og er blevet sat spørgsmålstegn ved af forskellige årsager. Impact-faktoren kan f.eks. være forudindtaget i forhold til tidsskrifter, der udgiver oversigtsartikler, eller tidsskrifter inden for områder, hvor der er større sandsynlighed for, at artiklerne bliver refereret, som f.eks. klinisk medicin. Desuden kan den fremme udgivelsen af studier, der har større sandsynlighed for at blive refereret til, frem for dem, der er mere originale eller har større indflydelse på samfundet.

Hvad er PLOS ONE Impact Factor?

Siden lanceringen i 2006 har PLOS ONE været et af verdens mest succesfulde open access-tidsskrifter. Det er rutinemæssigt blevet listet blandt de bedste tidsskrifter inden for sit område, med en impact factor, der gradvist er steget over tid.

PLOS ONE havde en impact factor på 3,240 i 2020, og den blev yderligere forbedret i 2021, hvor den nåede 3,752, den højeste værdi siden 2012. I mange år har tidsskriftets impact factor været konstant over 2,0, hvilket viser dets dedikation til at udgive forskning af høj kvalitet på tværs af en lang række områder.

Omfanget af PLOS ONE

PLOS ONE udgiver originale forskningsartikler inden for en bred vifte af videnskabelige områder, herunder biologi, medicin, fysik, ingeniørvidenskab, datalogi, psykologi og andre. Tidsskriftet er bredt, og det opfordrer til artikler, der fremhæver vigtige videnskabelige resultater.

PLOS ONEs bredde er bemærkelsesværdig, fordi tidsskriftet ikke tager hensyn til den opfattede værdi eller effekt af forskningsresultater, når de vælger, om en artikel skal publiceres. I stedet fokuserer tidsskriftet på forskningens videnskabelige pålidelighed og dens evne til at bidrage til det videnskabelige samfund. Denne metode garanterer, at vigtige videnskabelige resultater ikke bliver negligeret på grund af en opfattet mangel på effekt eller appel, og det giver mulighed for offentliggørelse af en bredere vifte af forskning.

Typer af artikler

Forskningsartikler: Det er den mest udbredte type artikler, der publiceres i PLOS ONE. De indeholder originale forskningsbaserede nye videnskabelige resultater. Den typiske videnskabelige struktur for forskningsartikler inkluderer en introduktion, metoder, resultater og diskussionsafsnit. Resultaterne i forskningsartikler skal understøttes af data, der er både robuste og statistisk forsvarlige.
Korte rapporter: Korte rapporter er kortere skrifter, der giver foreløbige eller mindre forskningsresultater. De er normalt ikke mere end 3.000 ord lange og indeholder ikke så mange oplysninger som forskningsartikler. De har måske ikke den samme grad af statistisk analyse som forskningsartikler og kan give udforskende resultater.
Artikler om metodologi: Artikler om metodologi beskriver nye eller bedre måder at udføre videnskabelig forskning på. De kan koncentrere sig om at udvikle nye statistiske metoder, eksperimentelle designs eller tilgange til dataanalyse.
Redaktionelle artikler: Editorials er meningstilkendegivelser om aktuelle videnskabelige emner. Editorials udgives ofte af tidsskriftets redaktører, men de kan også være skrevet af inviterede specialister inden for et bestemt emne.
Perspektiver: Disse artikler giver et alternativt perspektiv på et videnskabeligt emne. Perspektiverne kan være baseret på personlige erfaringer eller give en original tilgang til dataanalyse eller fortolkning.
Boganmeldelser: Dette er boganmeldelser om videnskabelig forskning. Boganmeldelser er ofte skrevet af inviterede specialister inden for deres respektive områder.
Preprints: Peer-reviewed versioner af forskningsartikler, der endnu ikke er udgivet. PLOS ONE accepterer preprints og opfordrer forfattere til at gøre deres preprints tilgængelige for offentligheden. Preprints betragtes ikke som tidligere publikationer og har ingen indflydelse på peer-review-processen.

Kriterier for offentliggørelse

PLOS ONE har strenge publiceringskrav, som forfattere skal følge, for at deres arbejde kan komme i betragtning til publicering. Disse kriterier garanterer, at den publicerede forskning er af høj kvalitet og stringens, samt at den overholder etiske standarder.

Følgende er de vigtigste kriterier for publicering i PLOS ONE:

Videnskabelig stringens: Forskningen skal være videnskabeligt valid, med klart definerede mål, solide data og tilstrækkelig statistisk analyse.
Originalitet og betydning: Forskningsprojektet skal være unikt og have potentiale til at bidrage væsentligt til sit felt.
Reproducerbarhed og gennemsigtighed: Forskningen skal udvikles og udføres på en sådan måde, at andre forskere kan replikere resultaterne. Forfatterne skal også give tilstrækkeligt materiale og dokumentation til at muliggøre gennemsigtighed og kontrol af forskningen.
Etiske standarder: Etiske standarder og retningslinjer skal følges, når man forsker, og alle mulige interessekonflikter skal oplyses.
Klarhed og læsbarhed: Forskningsresultaterne skal udtrykkes i et klart og kortfattet sprog med tilstrækkelig information til, at læserne kan forstå forskningen og dens implikationer.

Peer review-processen

For at garantere, at alle publicerede artikler er peer-reviewed og af høj kvalitet, anvender PLOS ONE en redaktionel screening- og evalueringsprocedure i flere trin.

Der foretages først et internt kvalitetstjek for at opdage eventuelle problemer, såsom konkurrerende interesser, overholdelse af etiske standarder, datatilgængelighed, finansielle oplysninger og videnskabelige eller politiske krav. På dette tidspunkt kan forfatterne blive bedt om at foretage ændringer eller give en forklaring.

Efter at have bestået kvalitetskontrollen bliver hver artikel tildelt et medlem af Editorial Board, som foretager en peer review og vælger, om manuskriptet skal accepteres, afvises eller anbefales ændret. Der findes en omfattende oversigt over redaktions- og peer review-processen.

Tidspunkter for journalen

Denne tabel viser de forskellige stadier af publicering og den estimerede timing for hver proces, fra januar 2020 til juni 2022. Tiden til den første redaktionelle beslutning, tiden til den første beslutning, tiden til den endelige beslutning, tiden til accept og tiden til udgivelse er alle inkluderet i dataene.

Udgivelsesfase	Jan - juni 20	Jul - 20. december	Jan - 21. juni	Jul - 21. december	Jan - 22. juni
Tid til første redaktionelle beslutning (afvisning eller peer review)	12 dage	16 dage	12 dage	15 dage	17 dage
Tid til første beslutning	44 dage	47 dage	48 dage	53 dage	62 dage
Tid til endelig beslutning (afvisning eller accept)	83 dage	84 dage	90 dage	105 dage	118 dage
Tid til accept	144 dage	149 dage	157 dage	170 dage	196 dage
Tid til udgivelse	169 dage	162 dage	170 dage	177 dage	205 dage
Tid fra accept til udgivelse	13 dage	11 dage	10 dage	9 dage	10 dage

Publikationsgebyrer

Følgende tabel opsummerer udgivelsesgebyrerne for PLOS ONE pr. 6. februar 2023:

Artikel Type	Udgivelsesgebyr (USD)
Registreret rapportprotokol	$1,477
Registreret rapportartikel	$856
Laboratorieprotokoller	$1,214
Undersøgelsesprotokoller	$1,931
Alle andre artikler	$1,931

Mere information er tilgængelig her.

Åben adgang

PLOS ONE er ekspert i open access-publicering, hvilket betyder, at alle artikler, der publiceres i tidsskriftet, er frit tilgængelige for alle læsere uden begrænsninger eller krav om abonnement. Dette gør ikke kun videnskabelig forskning mere tilgængelig, men det sikrer også, at undersøgelsesresultater er tilgængelige for alle, fra forskere til den brede offentlighed. Læs mere om open access-publicering i "Hvad er Open Science, og hvorfor er det vigtigt i forskning?“

Desuden udgives PLOS ONE under en Creative Commons-licens, især CC BY-licensen, som gør det muligt at genbruge, udbrede og bygge videre på udgivne artikler med behørig kreditering af de oprindelige forfattere. Denne metode fremmer åben videnskab ved at give mulighed for mere udbredt brug og deling af forskningsresultater og derved fremskynde videnskabens fremskridt.

Lav fantastisk videnskabelig infografik uden forudgående designerfaring

Mind the Graph har et stort bibliotek med videnskabeligt præcise illustrationer, der dækker en bred vifte af områder som biologi, medicin, kemi og fysik. Et ideelt alternativ til forskere uden forudgående viden om design, som ønsker at skabe fremragende videnskabelig infografik.