Har du nogensinde tænkt over, hvordan de forskningsrapporter, du læser, og de tidsskrifter, du henviser til, når du laver din forskning, bliver verificeret? Ofte bliver vi forvirrede over, om rapporten er gyldig eller bare et fiktivt værk, men du behøver ikke at bekymre dig. Der er et review-system, der kaldes peer review, som verificerer alle publicerede værker. Det er grunden til, at videnskabelige artikler altid betragtes som en yderst vigtig del af innovationer. Lad os se nærmere på, hvad peer review er, og hvordan det fungerer. historien om peer review i denne artikel.
Hvad er peer review?
Peer review er en kritisk evalueringsproces, der bruges i akademiske og videnskabelige miljøer til at vurdere kvaliteten, gyldigheden og betydningen af forskningsrapporter, artikler eller andre videnskabelige værker, før de udgives. Det er en grundlæggende del af den videnskabelige publiceringsproces og er med til at sikre, at publicerede værker lever op til visse standarder for kvalitet og troværdighed.
Når en forsker eller akademiker indsender sit arbejde til et tidsskrift eller en konference med henblik på offentliggørelse, vil redaktøren af publikationen typisk sende manuskriptet til en gruppe eksperter på området, kendt som peers eller referees. Disse referees er som regel forskere eller akademikere, der har ekspertise inden for det samme eller et beslægtet område som det manuskript, der er under bedømmelse.
Fagfællebedømmerne vurderer omhyggeligt det indsendte arbejde for dets videnskabelige stringens, metodologi, originalitet, klarhed i præsentationen og overholdelse af etiske retningslinjer. De kan vurdere forskningsdesign, Metodologi, dataanalyse og fortolkning af resultater. De kontrollerer også, om arbejdet tilfører ny viden til området, og om de konklusioner, der drages, understøttes af den fremlagte dokumentation.
Relateret artikel: Hvad er en peer-reviewed artikel, og hvor kan vi finde den?
Oprindelsen til peer review
Oprindelsen til peer review kan spores flere århundreder tilbage, men det er svært at udpege en præcis dato eller person som "faderen" til peer review. Praksis med at søge ekspertudtalelser og evalueringer af videnskabeligt arbejde har udviklet sig over tid.
Et af de tidligste dokumenterede eksempler på peer review går tilbage til det 17. århundrede i Royal Society of London, et videnskabeligt selskab, der blev grundlagt i 1660. Royal Society implementerede et system, hvor videnskabelige manuskripter blev distribueret til kyndige personer til evaluering, før de blev offentliggjort i selskabets tidsskrift, Filosofiske transaktioner. Dette tidlige system lagde grunden til peer review-processen, som vi kender den i dag.
Det er dog vigtigt at bemærke, at begrebet peer review i forskellige former eksisterede endnu tidligere. I den islamiske guldalder, som strakte sig fra det 8. til det 14. århundrede, brugte de lærde for eksempel en form for peer review kendt som "ijma" eller "de lærdes konsensus" til at vurdere gyldigheden og autenticiteten af religiøse tekster.
Forhistorien til peer review
Forhistorien til peer review i bredere forstand kan spores tilbage til oldtiden, hvor lærde og intellektuelle delte deres arbejde med betroede kolleger eller mentorer for at få feedback og validering. Men den formaliserede proces med peer review, som vi forstår den i dag, tog form over tid. Her er nogle af de vigtigste milepæle i peer reviewens forhistorie:
Perioden før oplysningstiden
Før den videnskabelige revolution og oplysningstiden var de lærde afhængige af personlige netværk og korrespondance for at kunne dele deres arbejde med fagfæller og få feedback og kritik. Denne uformelle gennemgangsproces gav mulighed for kvalitetskontrol inden for intellektuelle kredse.
Videnskabelige selskaber i det 17. århundrede
I det 17. århundrede blev videnskabelige selskaber som Royal Society of London (grundlagt i 1660) og Académie des Sciences i Paris (grundlagt i 1666) spillede en afgørende rolle i udviklingen af peer review. Disse selskaber implementerede review-mekanismer, hvor indsendte manuskripter blev vurderet af udvalgte medlemmer af selskabet.
Publikationer i tidsskrifter
Fremkomsten af videnskabelige tidsskrifter i det 18. og 19. århundrede medførte en mere struktureret tilgang til peer review. Tidsskrifter som Philosophical Transactions of the Royal Society og Journal des Scavans begyndte at ansætte redaktører og referees til at gennemgå og udvælge artikler til udgivelse. Processen var dog stadig relativt uformel sammenlignet med moderne standarder.
Medicinsk peer review
I det 19. århundrede blev medicinske selskaber og tidsskrifter, som f.eks. The Lancet (grundlagt i 1823) og New England Journal of Medicine (grundlagt i 1812), indførte strengere peer review-processer som svar på behovet for kvalitetskontrol inden for medicinsk forskning.
Udvidelse efter Anden Verdenskrig
Efter Anden Verdenskrig skete der en betydelig ekspansion inden for videnskabelig forskning og publicering. Det førte til oprettelsen af flere specialiserede tidsskrifter og en øget afhængighed af peer review til at vurdere den voksende mængde videnskabeligt arbejde.
Hvorfor er peer review vigtigt i historie?
Peer review er vigtigt inden for historie af flere årsager, herunder de følgende:
Kvalitetssikring
Peer review er med til at sikre kvaliteten og pålideligheden af historisk forskning. Det er en streng evalueringsproces, hvor eksperter på området vurderer metodologi, kilder, analyse og fortolkning i historiske studier. Det hjælper med at identificere eventuelle fejl, bias eller svagheder i forskningen og bidrager til den historiske videns overordnede nøjagtighed og troværdighed.
Verificering og validering
Peer review spiller en afgørende rolle i verificeringen af nøjagtigheden og gyldigheden af historiske påstande. Historikere er afhængige af beviser fra primære og sekundære kilder for at opbygge deres argumenter, og peer review-processen hjælper med at granske disse kilder og de metoder, der bruges til at analysere dem. Denne granskning hjælper med at verificere nøjagtigheden af de historiske påstande og bidrager til valideringen af historisk forskning.
Konstruktiv feedback og forbedring
Peer reviewere giver konstruktiv feedback til forfattere og påpeger styrker, svagheder og områder, der kan forbedres i deres arbejde. Denne feedback giver historikere mulighed for at finpudse deres argumenter, revurdere deres fortolkninger og styrke deres forskning. Peer review fungerer som et vigtigt feedback-loop, der hjælper historikere med at forbedre kvaliteten og effekten af deres forskning.
Intellektuel udveksling og samarbejde
Peer review fremmer intellektuel udveksling og samarbejde inden for det historiske samfund. Reviewere engagerer sig i deres kollegers arbejde, deler indsigt, giver alternative perspektiver og bidrager til løbende videnskabelige diskussioner. Dette samarbejdsaspekt af peer review forbedrer den overordnede kvalitet af historisk forskning og bidrager til at fremme viden inden for området.
Hvad er PLOS?
PLOS står for Public Library of Science. Det er en nonprofit udgiver- og interesseorganisation, der fokuserer på at fremme åben adgang til videnskabelig og medicinsk forskning. PLOS blev grundlagt i 2001 for at gøre videnskabelig litteratur frit tilgængelig for offentligheden og dermed fjerne barrierer for adgang til og deling af viden.
PLOS udgiver en række videnskabelige tidsskrifter med åben adgang på tværs af forskellige discipliner, der dækker områder som biologi, medicin, genetik, neurovidenskab, økologi og meget mere. De tidsskrifter, der drives af PLOS, omfatter PLOS Biology, PLOS Medicine, PLOS Genetics, PLOS Computational Biology og andre. Disse tidsskrifter følger strenge peer review-processer for at sikre kvaliteten og integriteten af den publicerede forskning.
Et af de definerende træk ved PLOS-tidsskrifter er deres forpligtelse til open access. Open access betyder, at de artikler, der udgives af PLOS, er frit tilgængelige for alle uden abonnements- eller betalingsmurrestriktioner. Denne tilgang giver forskere, akademikere, sundhedspersonale, politikere og den brede offentlighed mulighed for at få adgang til og bruge videnskabelig information uden økonomiske eller institutionelle barrierer.
Relateret artikel: Udforskning af PLOS ONE Impact Factor i fremme af åben videnskab
Hvad gør PLOS' publicerede peer review-historie anderledes?
PLOS (Public Library of Science) er en fremtrædende udgiver af videnskabelige tidsskrifter med åben adgang, og en af de unikke funktioner, som PLOS tilbyder, er deres Published Peer Review History. Denne funktion adskiller dem fra traditionelle tidsskrifter ved at give gennemsigtighed og åbenhed i peer review-processen. Her er nogle af de vigtigste aspekter, der gør PLOS' Published Peer Review History anderledes:
Gennemsigtighed
PLOS Published Peer Review History har til formål at øge gennemsigtigheden ved at gøre hele peer review-processen synlig for læserne. Den indeholder artiklens komplette peer review-historie, herunder kommentarer fra reviewerne, forfatternes svar og redaktørens beslutning. Denne gennemsigtighed giver læserne mulighed for at se, hvordan artiklen udviklede sig gennem review-processen.
Åben adgang
PLOS-tidsskrifter er åben adganghvilket betyder, at deres indhold er frit tilgængeligt for offentligheden. Denne tilgængelighed gør det muligt for alle at læse og engagere sig i den publicerede forskning, hvilket fremmer bredere formidling og samarbejde.
Muligheder for anonymitet for anmeldere
PLOS giver fleksibilitet med hensyn til anmelderanonymitet. Anmeldere kan vælge at underskrive deres anmeldelser, hvilket gør det muligt at offentliggøre deres navne sammen med deres kommentarer. Alternativt kan de forblive anonyme, hvis de foretrækker det.
Engagement i lokalsamfundet
PLOS Published Peer Review History opfordrer til samfundsengagement og diskussion efter publicering. Ved åbent at dele reviewprocessen gør PLOS det muligt for læsere, forskere og eksperter at komme med kommentarer, spørgsmål og yderligere indsigt efter publicering, hvilket fremmer et mere interaktivt og samarbejdsorienteret videnskabeligt miljø.
Artikelpåvirkning
Ud over Published Peer Review History leverer PLOS-tidsskrifter ofte metrikker og altmetrikker på artikelniveau, som viser en artikels gennemslagskraft og rækkevidde ud over de traditionelle citationstal. Disse målinger kan omfatte data som artikelvisninger, downloads, omtale på sociale medier og meget mere.
Konklusionen er, at peer review er en vigtig del af den videnskabelige publiceringsproces på tværs af forskellige discipliner, herunder videnskab, humaniora og historie. Det fungerer som en mekanisme til kvalitetssikring, verificering og forbedring af forskning. Gennem kritisk evaluering af eksperter på området hjælper peer review med at sikre nøjagtigheden, gyldigheden og troværdigheden af videnskabeligt arbejde.
Ved at tage peer review til sig kan både forskere og læsere have tillid til, at den viden, der produceres og formidles, er stringent og pålidelig, hvilket bidrager til udviklingen af deres respektive områder.
Eksklusivt videnskabeligt indhold, skabt af forskere
Som videnskabsmand arbejder du måske dag ud og dag ind for at udføre din forskning. Når det kommer til at præsentere denne forskning, kræver vejen fra at skrive til at udgive den i et anerkendt tidsskrift mere af dig. Og når du har problemer med sprog, præsentation eller at lave infografik, bliver det endnu sværere.
Du skal ikke bekymre dig, hvis du er i sådan en knibe, for Mind the Graph er til din hjælp. Mind the Graph er et værktøj, der leverer eksklusivt videnskabeligt indhold, skabt af forskere, især gennem visualiseringer og infografik. Tilmeld dig gratis og lær mere.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.