I nutidens digitale æra har overfloden af information skabt en betydelig udfordring: Hvordan kan forskere, akademikere og fagfolk effektivt identificere, få adgang til og citere videnskabeligt indhold i det enorme hav af data? Digital Object Identifiers (DOI'er) har vist sig at være et centralt værktøj inden for videnskabelig kommunikation.

DOI'er har medført et transformativt skift i den måde, vi navigerer og refererer til videnskabelige materialer på, og giver en standardiseret metode til at identificere og lokalisere digitalt indhold. 

Denne artikel tjener et dobbelt formål: at give et omfattende svar på spørgsmålet "Hvad er en DOI?" og at tilbyde værdifuld information om citationsformer. 

Ved at dykke ned i begrebet DOI'er, udforske deres betydning i videnskabelig kommunikation og give praktisk vejledning i at inkorporere DOI'er i citationer, sigter denne artikel mod at udstyre læserne med en grundig forståelse af DOI'er og deres rolle i citeringsprocessen.

Hvad er en DOI?

En Digital Object Identifier (DOI) er en unik alfanumerisk identifikator, der tildeles et digitalt objekt eller en ressource for at sikre dets vedvarende tilgængelighed og citerbarhed på internettet. For at forstå den historiske kontekst for DOI'er skal vi tilbage til slutningen af det 20. århundrede, hvor internettet ekspanderede hurtigt, og digital information blev mere og mere udbredt.

I internettets tidlige dage blev hyperlinking et grundlæggende værktøj til at forbinde websider og ressourcer. Men efterhånden som mængden af digitalt indhold voksede eksponentielt, blev det en stor udfordring at opretholde pålidelige og vedvarende links. URL'er (Uniform Resource Locators) blev ofte brugt til at henvise til websider, men de var tilbøjelige til linkrot - en situation, hvor URL'er blev ugyldige på grund af ændringer i webadresser, eller fordi ressourcer forsvandt.

I erkendelse af behovet for et robust og vedvarende linking-system blev International DOI Foundation (IDF) etableret i 1998. IDF samarbejdede med forskellige interessenter, herunder udgivere, biblioteker og teknologileverandører, om at udvikle DOI-systemet.

DOI-systemet hentede inspiration fra Handle System, en decentraliseret netværksprotokol designet til at tildele unikke identifikatorer til digitale objekter. DOI-systemet byggede videre på dette koncept og introducerede et centraliseret registreringsbureau, der er ansvarligt for at tildele og vedligeholde DOI'er. Dette agentur er kendt som International DOI Foundation Registration Authority.

I 2000 lancerede IDF officielt DOI-systemet, som i første omgang fokuserede på den akademiske sektor og forlagsbranchen. Det primære mål var at give en pålidelig og vedvarende identifikator til videnskabelige artikler, tidsskrifter og andre digitale ressourcer. Forlagene begyndte at tildele DOI'er til deres publikationer for at sikre, at selv hvis webadresser blev ændret, eller indhold blev flyttet, ville DOI'en forblive konstant og give et pålideligt link til ressourcen.

Med tiden bredte brugen af DOI'er sig ud over videnskabelig publicering. Andre domæner, herunder offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og industrisektorer, anerkendte fordelene ved DOI'er til at sikre vedvarende adgang til digitale ressourcer. DOI'er blev tildelt datasæt, konferencepapirer, rapporter og forskellige andre typer digitalt indhold, hvilket udvidede deres anvendelse og relevans.

For at understøtte DOI-systemets infrastruktur opstod der flere organisationer som DOI Registration Agencies, der er ansvarlige for at tildele DOI'er inden for specifikke områder eller brancher. Disse registreringsbureauer arbejder sammen med IDF for at sikre DOI-systemets integritet og funktionalitet.

I dag er DOI'er blevet en integreret del af videnskabelig kommunikation og digital vidensformidling. De giver en pålidelig og standardiseret metode til at identificere, få adgang til og citere digitale ressourcer, sikre deres langsigtede tilgængelighed og gøre det lettere at henvise præcist i akademiske og professionelle sammenhænge.

Hvordan kan man bruge en Doi til at finde den artikel, den henviser til?

For at bruge en DOI til at finde den artikel, den refererer til, kan man følge en enkel proces. For det første skal man kopiere DOI'en, som typisk præsenteres som en unik alfanumerisk streng, såsom "10.1234/abcd1234".

Gå derefter til en webbrowser og naviger til en DOI resolver-tjeneste. Disse tjenester er specielt designet til at oversætte DOI'er til brugbare links, der fører direkte til den ønskede artikel. Almindelige DOI-resolver-tjenester omfatter CrossRef's DOI-resolver og den internationale DOI Foundation's resolver.

Når du er på DOI resolver-tjenesten, skal du indsætte den kopierede DOI i det angivne søge- eller inputfelt. Klik på knappen "Resolve" eller "Go" for at starte søgeprocessen.

DOI-resolveren vil derefter behandle DOI'en og omdirigere brugeren til websiden eller landingssiden for den tilsvarende artikel. Denne side indeholder typisk detaljerede oplysninger om artiklen, herunder titel, forfattere, abstract og publikationsdetaljer. I mange tilfælde vil brugerne have gratis eller begrænset adgang til artiklens fulde tekst, afhængigt af tidsskriftets abonnements- eller adgangspolitik.

Ved at bruge en DOI og anvende en DOI-resolver-tjeneste kan forskere, studerende og fagfolk effektivt finde og få adgang til den specifikke artikel, der er knyttet til DOI'en, hvilket sikrer nøjagtig reference og letter genfinding af videnskabeligt indhold.

Eksempler på, hvor man kan finde DOI'er

DOI'er kan findes forskellige steder, især i videnskabelige publikationer og digitale ressourcer. Her er nogle eksempler på, hvor du kan finde DOI'er:

  • Akademiske artikler: Mange videnskabelige artikler, uanset om de er udgivet i tidsskrifter, konferencebidrag eller akademiske databaser, indeholder DOI'er. DOI'er vises ofte tydeligt på den første side eller i nærheden af artiklens titel, abstract eller forfatterinformation.
  • Bøger og bogkapitler: DOI'er tildeles ofte til bøger og bogkapitler, især i akademiske og forskningsorienterede publikationer. De kan findes på copyright-siden, i begyndelsen eller slutningen af kapitlet eller i referenceafsnittet.
  • Forskningsdatasæt: I takt med at forskningsdata bliver stadig vigtigere, tildeles datasæt DOI'er for at sikre, at de kan citeres og findes. DOI'er til datasæt leveres typisk sammen med datasættets beskrivelse, metadata eller citationsoplysninger.
  • Rapporter og tekniske dokumenter: Rapporter, hvidbøger, tekniske dokumenter og andre lignende ressourcer kan også have tildelt DOI'er. DOI'en er ofte nævnt på forsiden, i overskriften eller i dokumentets metadata.
  • Online tidsskrifter og databaseplatforme: Mange online tidsskrifter og akademiske databaseplatforme viser DOI'er som en del af deres artikelmetadata. Når man browser gennem artikler på disse platforme, er DOI'en normalt angivet sammen med artiklens titel, forfattere og abstract.
  • Digitale arkiver og institutionelle hjemmesider: Digitale repositorier, såsom institutionelle repositorier eller fagspecifikke repositorier, tildeler ofte DOI'er til det indhold, de hoster. Når man tilgår materialer fra disse repositorier, kan DOI'en typisk findes på den webside, der viser ressourcen, eller i repositoriets retningslinjer for citering.
  • Referencelister og citater: Når man undersøger videnskabelige artikler, er det almindeligt at finde DOI'er i referencelister sammen med de bibliografiske oplysninger for de citerede værker. Henvisninger i andre publikationer, såsom bøger eller artikler, kan også indeholde DOI'er, når de er tilgængelige.

Hvad er en DOI i APA?

I APA-stilskal DOI'en præsenteres som en almindelig, ikke-kursiveret tekst. Her er eksempler, der viser formateringen af titler, bind-/udgavenumre, sidetal og DOI'er i forskellige sammenhænge:

1. Artikel med en DOI

Forfatterens efternavn, forfatterens fornavnsinitial. (Årstal). Titel på artiklen. Titel på tidsskriftet, Volumen(Udgave), Sideområde. DOI

Eksempel:

Smith, J. R. (2021). Klimaforandringernes indvirkning på biodiversiteten. Miljøvidenskab, 15(2), 123-145. https://doi.org/10.1234/abcd1234

2. Bog med en DOI

Forfatterens efternavn, forfatterens fornavnsinitial. (Årstal). Titel på bogen. Udgiver. DOI

Eksempel:

Johnson, A. B. (2019). På opdagelse i universet: En omfattende guide. Universe Publishers. https://doi.org/10.5678/xyz7890

Scribbr CitationstjekkerNyt

Scribbr Citation CheckerNew er et kraftfuldt værktøj, der sparer dig tid ved at sikre præcise citater. Ved at kombinere AI-teknologi og ekspertviden fanger den fejl som forkert forfatterformatering og manglende information. 

Den kontrollerer tegnsætning, store bogstaver og brug af "et al." og markerer uoverensstemmelser. Derudover opdager den manglende referencer og giver en interaktiv rapport til hurtig løsning. Den understøtter forskellige stilarter og tilbyder en problemfri oplevelse uden tilmelding. 

Du kan vælge mellem AI-drevet kontrol eller ekspertassistance for upåklagelige resultater. Med Scribbr kan du trygt håndtere komplekse referencer, spare tid og opretholde høje standarder for nøjagtighed.

300+ færdige, smukke skabeloner til professionel infografik

Mind the Graph er en platform, der tilbyder forskere et bredt udvalg af mere end 300 foruddefinerede, visuelt tiltalende skabeloner til at skabe professionel infografik. Disse skabeloner er specielt designet til at hjælpe forskere med effektivt at kommunikere komplekse videnskabelige koncepter og data gennem visuelle midler. Derudover tilbyder platformen forskellige værktøjer og funktioner, såsom interaktive elementer og grafer, for at forbedre kvaliteten og effekten af infografikken. Ved at bruge Mind the Graph kan forskere strømline designprocessen og spare værdifuld tid og kræfter.

videnskabelige illustrationer
logo-abonnement

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.

- Eksklusiv guide
- Tips til design
- Videnskabelige nyheder og tendenser
- Vejledninger og skabeloner