Videnskab og sociale medier: Muligheder og udfordringer

I det 21. århundrede har de sociale medier ændret den måde, mennesker kommunikerer og udveksler information på. De har udviklet sig til et stærkt instrument til at forbinde mennesker fra hele verden, og de har også en betydelig indflydelse på, hvordan videnskabelig forskning udføres, udveksles og kommunikeres til offentligheden.

Denne artikel vil undersøge betydningen af videnskab og sociale medier samt de muligheder og udfordringer, som brugen af dem giver inden for videnskabelig forskning og kommunikation.

Hvordan hænger videnskab og sociale medier sammen?

Sociale medier har fået større betydning inden for videnskaben med flere fordele for forskere og det videnskabelige samfund.

En af de primære fordele ved sociale medier er, at de giver akademikere mulighed for at kommunikere med hinanden, udvikle professionelle netværk og dele deres resultater. Forskere kan bruge sociale medier til at kommunikere deres forskningsresultater og hjælpe med at øge eksponeringen og effekten af videnskabelig forskning ved at nå ud til et bredere publikum uden for samfundet.

Sociale medier kan også lette udvekslingen af data og ressourcer, hvilket kan føre til mere effektiv og samarbejdende forskning og dermed fremskynde videnskabelige opdagelser og reducere dobbeltarbejde.

Desuden kan sociale medier bruges til at engagere akademikere fra andre discipliner, som ellers ikke ville have haft mulighed for at arbejde sammen. Det kan resultere i nye forskningsidéer og -emner samt tværfaglige tilgange til videnskabelige udfordringer.

Endelig kan sociale medier være med til at engagere offentligheden i videnskab og udvikle den videnskabelige forståelse og dermed øge offentlighedens tillid og støtte til videnskabelig forskning.

Vigtigheden af at bruge sociale medier til at kommunikere videnskabelige opdagelser

Sociale medier har evnen til at øge effekten af forskning og fremme videnskabelig forståelighed ved at interagere med et større publikum, få feedback i realtid og forbedre offentlighedens bevidsthed om videnskab. Der har været flere eksempler på, at sociale medier har fremmet videnskaben betydeligt og demonstreret deres betydning:

Ebola-udbrud i Vestafrika: Under ebola-epidemien i Vestafrika i 2014 blev sociale medier brugt til at spore sygdomsoverførsel og til at sprede information om forebyggelse og behandling. Sociale medier blev brugt af forskere og sundhedspersonale til at kommunikere med hinanden og med offentligheden, samt til at koordinere deres reaktion på udbruddet.

Overvågning af jordskælv: Sociale medier er blevet brugt til at overvåge jordskælv og andre naturkatastrofer. Under jordskælvet og tsunamien i Japan i 2011 blev Twitter f.eks. brugt til at kommunikere katastrofeinformation og finde savnede personer.

CORD-19 (COVID-19 Open Research Dataset): CORD-19-datasættet er et samarbejde mellem videnskabsfolk, forskere og teknologivirksomheder om at skabe en komplet ressource for videnskabelig forskning i COVID-19. Initiativet startede på de sociale medier i 2020, da forskere udsendte et call to action på Twitter, hvor de bad om hjælp til at samle videnskabelig forskning om COVID-19.

Initiativer inden for videnskab og sociale medier

Den stigende brug af sociale medier og andre online platforme til videnskabelig kommunikation har også resulteret i en lang række initiativer til bedre at forstå indflydelsen af videnskab og sociale medier.

Altmetric

AltmetricEn metode til at kvantificere indflydelsen af forskningsresultater på sociale medier, nyhedsmedier, blogs og andre onlineplatforme var en af dem. Det giver en mere omfattende repræsentation af den opmærksomhed, som forskningen får. Læs mere "Altmetric: Den ultimative guide til at øge din forsknings synlighed" for at forstå mere.

Impactstory og den åbne videnskabelige ramme (OSF)

Impactstory og den Open Science Framework (OSF) samt disse to webbaserede platforme, der bruges til at organisere og distribuere forskningsresultater. Impactstory fokuserer på alternative metoder til vurdering af forskningens gennemslagskraft, såsom omtale på sociale medier, downloads og citationer, mens OSF fokuserer på værktøjer til organisering og distribution af forskningsprojekter, såsom preprints, data og software.

Misinformation og falske nyheder på sociale medier

Misinformation og falske nyheder på sociale medier er alvorlige udfordringer, der er under udvikling. Misinformation er den målrettede udsendelse af forkerte eller vildledende oplysninger, mens falske nyheder er den bevidste spredning af falske eller fabrikerede historier.

Sociale medier er blevet kritiseret for deres rolle i udbredelsen af misinformation og falske nyheder, og de er begyndt at udvikle en række modforanstaltninger.

For eksempel har nogle platforme indført faktatjekprocedurer og reduceret eksponeringen af information, der er blevet identificeret som falsk eller misvisende. Andre har indført standarder, der begrænser bestemte typer misinformation eller kræver, at der sættes labels på indlæg, der indeholder omstridt materiale.

Men at tackle udfordringen med misinformation og falske nyheder på sociale medier kræver en kompleks og tidskrævende strategi. At forbedre mediekendskabet, fremme ansvarlig informationsdeling, støtte uafhængige faktatjek-organisationer og gøre platforme ansvarlige for deres rolle i spredningen af misinformation og falske nyheder er alle alternativer til at håndtere disse alvorlige og bekymrende udfordringer.

Over 70.000 præcise videnskabelige tal til at øge din gennemslagskraft

At bruge tal kan hjælpe dig med at øge effekten af din forskning, og at gøre det med det rette værktøj kan gøre dit arbejde meget enklere. Se her Pas på grafen og lær dette fantastiske værktøj at kende, som giver dig over 70.000 tal, der kan hjælpe dig med at gøre din research til en enestående oplevelse.

Lav din egen infografik