Tidsstyring for forskere er en vigtig færdighed for at være produktiv, som ikke kun hjælper dem med at få deres arbejde gjort hurtigt, men også giver dem mulighed for at få mest muligt ud af deres tid og ressourcer. Der er mange teknikker til rådighed, men nogle strategier har vist sig at være mere succesfulde end andre, når det gælder om at styre forskningsprojekter effektivt. Lad os tale om dem i detaljer.

3 trin til god tidsstyring for forskere

Lad os hjælpe dig med at håndtere din stress ved at hjælpe dig med at fastlægge tidsstyring for forskere. Første ting først! 

Trin 1: Forstå, hvor meget tid der er til rådighed

Alt, hvad der kan kvantificeres, kan styres. Derfor er det vigtigt at forstå "Hvor meget tid er der til rådighed?" bliver det vigtigste spørgsmål at stille. Start med at få et klart billede af, hvad der skal gøres hver dag eller uge. Det kan være opgaver i forbindelse med arbejde, skole, familie eller andre forpligtelser, som kræver opmærksomhed i en given periode, f.eks. en måned eller et år. 

Når du ved præcis, hvilke aktiviteter der kræver hvor meget tid, så lav realistiske mål med opnåelige deadlines. Tidsrammerne skal fastsættes i overensstemmelse hermed, så de ikke forhastes i sidste øjeblik, men i stedet gennemføres effektivt over længere perioder, hvilket giver mere plads til fejl, hvis det er nødvendigt, mens alle forventninger stadig opfyldes inden for rimelige tidsrammer. Tidsstyring i en forskers liv er afgørende for at nå sine mål uden at føle sig overvældet på grund af manglende planlægning.

Det hjælper med at undgå at udskyde vigtige opgaver, da vi altid støder på "hasteopgaver" på vores vej. Det vil også hjælpe dig, når arbejdsbyrden bliver uoverskuelig og fører til følelser af angst og stress. 

Trin 2: Fastsættelse af realistiske mål

Alle forskere bør huske på, at realistiske mål og deadlines for hver opgave er vigtige for at fuldføre opgaver og undgå frustrationer. Målsætning vil hjælpe med at sikre, at opgaver kan udføres efter planen uden at ofre kvalitet eller tage for meget tid væk fra andre aktiviteter såsom at deltage i konferencer, skrive artikler osv.

For forskere er tidsstyring en nøgle til succes. At kunne sætte sig realistiske mål og administrere sin tid effektivt kan gøre hele forskellen, når man skal nå sit endelige mål: at skabe en informativ artikel, der giver værdifuld indsigt, strategier og teknikker. At sætte realistiske mål hjælper dig med at planlægge, hvor meget arbejde der skal udføres hver dag, og giver dig den motivation, der følger med at opfylde disse mål. 

Trin 3: To-do-lister og prioritering

Start med at svare på, hvor du skal begynde. Det er praktisk at lave daglige to-do-lister, så du ved præcis, hvad der skal gøres i løbet af dagen/ugen/måneden - det kan være alt fra at læse artikler, deltage i seminarer, udføre eksperimenter eller mødes med din mentor og dine venner. Prøv at skrive alle de opgaver ned, der kræver opmærksomhed på et givet tidspunkt. Tag derefter dine to-do-lister og prioriter dem efter vigtighed eller hastende karakter. Det vil hjælpe dig med at sikre, at du ikke overser noget kritisk, når du træffer beslutninger om, hvordan du bedst bruger de timer, du har til rådighed hver dag.

Essentielle strategier og værktøjer til tidsstyring

Ved at dele større projekter op i mindre bidder bliver de lettere at gå til uden at føle sig overvældet af deres omfang eller kompleksitet. Det giver også mere plads til fleksibilitet, hvis der opstår uventede begivenheder under udførelsen af opgaverne, som kan kræve justeringer undervejs. Når du deler opgaverne op og afsætter tid til dem, får du en overordnet idé, og så kan du måske også afsætte en time til underholdning.

Teknologiske løsninger er nyttige, når det drejer sig om tidsstyring. Applikationer som kalender-apps eller projektplanlægningssoftware som Trello giver brugerne mulighed for at sætte deadlines og oprette påmindelser/advarsler, så de aldrig går glip af vigtige møder og aftaler. De hjælper dig med nemt at spore dine fremskridt i flere projekter samtidigt. Online-applikationer sparer værdifulde minutter, der går til spilde, når man søger efter specifikke oplysninger i e-mails om møder, projekter osv.

At holde pauser og planlægge buffertider

Det er altid en god idé at opfriske tankerne, så du får mere plads til at bearbejde alle de opgaver, du skal udføre. Det er vigtigt at holde regelmæssige pauser i løbet af dagen og planlægge buffertider mellem opgaverne til uventede forsinkelser eller distraktioner. Korte pauser på 5-10 minutter hver time giver dig mulighed for at lade op mentalt og fysisk, så du er frisk og klar til at arbejde igen, når du kommer tilbage fra pausen.

Hvis du desuden planlægger 10 minutters "buffertid" i slutningen af hver opgave, får du lidt ekstra pusterum, hvis noget tager længere tid end forventet, eller der opstår en nødsituation, som kræver opmærksomhed med det samme, før du fortsætter med andre opgaver. Det hjælper med at holde tingene kørende uden at føle sig presset eller overvældet af stramme deadlines, der truer forude på grund af uforudsete omstændigheder uden for vores kontrol, som f.eks. et uventet laboratoriebesøg fra skolen. Desuden er mikropauser, hvor man tjekker e-mails og scroller gennem sociale medier, også en effektiv måde at holde fokus på. Disse pauser skal dog vare i et bestemt tidsrum og må ikke for enhver pris hindre flowet i at skrive en forskningsopgave.

Undgå distraktioner og spild af tid

For at styre din tid effektivt er det vigtigt at undgå faldgruber som distraktion ved at være opmærksom og holde fokus på, hvad der skal gøres. En måde at undgå distraktion på er ved at sætte grænser for dig selv; det kan omfatte at begrænse adgangen til eller eksponeringen for visse aktiviteter, der kan tage dig væk fra produktive opgaver som f.eks. sociale medier eller streamingtjenester (f.eks. Netflix).

Ved at skabe et miljø, hvor du føler dig godt tilpas, når du arbejder, uden at der er unødvendig støj omkring dig, får du også mere tid til at fordybe dig. Det inkluderer at slå notifikationer fra for apps, der ikke er direkte relateret til produktivitetsformål, så vi ikke let bliver distraheret på tidspunkter, hvor fokus skal forblive intakt.

Fordele ved effektiv tidsstyring

Det kan være svært at implementere alle de ovennævnte strategier på en dag, men hvis de praktiseres nok, er de de bedste værktøjer til tidsstyring for forskere. Start med små mål, og prøv at følge dem regelmæssigt.

Som forsker er du sikkert vant til at skrive dagbog og tage noter. Derfor vil det være lettere at udarbejde en to-do-liste over opgaverne og afsætte tid til hver enkelt. Her er nogle af de fordele, som du vil blive belønnet for med det samme, så snart du omsætter din viden til praksis:

  • At få en følelse af kontrol tilbage
  • Føler sig mindre overvældet
  • Overholdelse af deadlines
  • At have tid til sig selv, sin familie og sine venner
  • Levering af forskning mere præcist 
  • Opnå højt fokus på hver opgave

Det vil i sidste ende føre til en opbygning af selvtillid og harmoni tilbage i hverdagen. Så gør det! Glem ikke at abonnere på vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret.

Mind The Graph står til din rådighed: Lad os give dig superkræfter!

Mind the Graph er en platform for forskere som dig. Lad os hjælpe dig med at få mest muligt ud af din forskningsinformation i et grafisk abstrakt. Vores platform er så enkel at bruge og sjov, når du har brug for en pause. Abonner på Mind the Graph og få gratis adgang til alle skabeloner. Bed vores eksperter om at få lavet dine forskningsspecifikke ikoner, så hjælper vi dig. Lad os hjælpe dig med at spare tid og imponere dit publikum.

logo-abonnement

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.

- Eksklusiv guide
- Tips til design
- Videnskabelige nyheder og tendenser
- Vejledninger og skabeloner