Siden tidernes morgen har historier spillet en vigtig rolle i den menneskelige civilisation. Fortællinger har et uhyggeligt potentiale til at fængsle vores hjerner, røre vores hjerter og ændre vores opfattelse af verden, uanset om de findes i klassiske myter, fabler eller moderne romaner og film. Men hvad er det, der ligger bag disse fængslende historier? Hvordan dechifrerer vi kompleksiteten og de lag af mening, der ligger begravet i historierne?

I narrativ analyse analyseres, afkodes og tydeliggøres kernen i historiefortælling. Narrativ analyse gør det muligt at undersøge de underliggende temaer, mønstre og samfundsmæssige implikationer, der er indlejret i en narrativ struktur.

Denne omfattende guide forsøger at give den viden og de færdigheder, der kræves for at kunne evaluere og forstå narrativer korrekt.

Hvad er narrativ analyse?

Narrativ analyse er en multidisciplinær tilgang, der har til formål at forstå og fortolke strukturen, indholdet og betydningen af narrativer. Det indebærer at analysere en række forskellige tilgange til historiefortælling, herunder dem, der findes i litteratur, mundtlige traditioner, film, personlige fortællinger og meget mere. Narrativ analyse undersøger historier for at identificere de underliggende temaer, mønstre og samfundsmæssige konsekvenser, der er i dem.

I sin kerne anerkender narrativ analyse, at historier er magtfulde instrumenter til kommunikation, udtryk og kulturel transmission snarere end blot at være underholdende eller fiktive kreationer. Forskere og akademikere er interesserede i at lære mere om, hvordan historier påvirker sociale dynamikker, ændrer vores opfattelse af verden og afspejler både individuelle og gruppeoplevelser.

Typer af fortællinger

Der findes mange forskellige typer af fortællinger, hver med sine egne kvaliteter og formål. Her er nogle eksempler på almindelige narrative formater:

Litterære fortællinger

  • Fiktive værker som romaner, noveller, poesi og skuespil.
  • Indviklede fortællinger, velafrundede karakterer og tematiske udforskninger.
  • De er beregnet til at underholde, udfordre tænkningen og vække følelser.

Mundtlige fortællinger

  • Overleveret mundtligt gennem generationer.
  • Indeholder mundtlig historie, folkeeventyr, myter og legender.
  • Bevarer kulturarven, giver moralske lektioner og skaber kollektive identiteter.

Personlige fortællinger

  • Beretninger om unikke oplevelser, minder og refleksioner.
  • Skrevet som personlige essays, selvbiografier, erindringer eller dagbøger.
  • Giver indsigt i individers perspektiver, følelser og personlige udvikling.

Historiske fortællinger

  • Beskriver personer, begivenheder og historiske forandringer.
  • Bygger på historiske optegnelser, øjenvidneberetninger og research.
  • Præsenterer faktuelle fortællinger om historiske begivenheder og former vores forståelse af historien.

Mediernes fortællinger

  • Findes i massemedier som film, tv-serier, dokumentarer og rapporter.
  • Bruger visuelle og lydmæssige elementer til at fortælle historier og formidle information.
  • Underholder, uddanner og påvirker den offentlige mening.

Digitale fortællinger

  • Opstod med udviklingen af digitale teknologier.
  • Omfatter fortællinger på sociale medier, virtual reality-oplevelser, interaktive videospil og online historiefortælling.

Institutionelle fortællinger

  • Skabt af institutioner som virksomheder, regeringer og religiøse grupper.
  • forme offentlighedens opfattelse af institutionen, dens principper og dens mål.
  • Strategisk produceret for at påvirke den offentlige mening og opretholde institutionel legitimitet.

Mytiske fortællinger

  • Findes i religiøse og kulturelle traditioner.
  • Forklar verdens oprindelse, naturbegivenheder og menneskelig praksis.
  • Indeholder ofte overnaturlige eller guddommelige elementer.

Formålet med narrativ analyse

Formålet med narrativ analyse er at give en omfattende og dybdegående forståelse af narrativer ved at undersøge deres underliggende strukturer, temaer og sociale implikationer. Gennem en omhyggelig og systematisk undersøgelse af teksten har den narrative analyse til formål at afdække historiefortællingens kompleksitet og indviklede karakter.

Den har til formål at undersøge, hvordan fortællinger påvirker vores forståelse af verden, vores opfattelse af den, og hvordan de repræsenterer individuelle såvel som kollektive erfaringer. Forskere kan opdage den dybere mening og kulturelle værdi, der ligger begravet i fortællinger, ved at granske fortælleteknikker, karakterudvikling, plotstrukturer og symbolske elementer. 

Den narrative analyse har også til formål at kaste lys over de magtdynamikker, sociale repræsentationer og ideologiske underbygninger, der er til stede i narrativer, hvilket giver mulighed for en kritisk undersøgelse af de budskaber og værdier, der formidles. I sidste ende søger den narrative analyse at give en indsigtsfuld forståelse af historiers skiftende indflydelse og deres rolle i dannelsen af vores identiteter, overbevisninger og samfundsmæssige dynamikker.

Indholdsanalyse X Narrativ analyse

Indholdsanalyse og narrativ analyse er to forskellige tilgange, der bruges i forskning til at analysere tekster, herunder narrativer. 

Indholdsanalysen fokuserer på objektivt at undersøge det manifeste indhold i en tekst, kategorisere og kvantificere specifikke elementer eller temaer. Den bruges ofte til at studere store datasæt og identificere mønstre eller tendenser. 

Narrativ analyse har derimod til formål at fortolke og forstå narrativer kvalitativt ved at udforske deres dybere mening, struktur og subjektive oplevelser. Det indebærer nærlæsning, fortolkning og engagement i fortællingens nuancer. 

Mens indholdsanalyse lægger vægt på objektivitet og generaliserbarhed, dykker narrativ analyse ned i de subjektive og fortolkende aspekter af historiefortælling.

Narrativ analyse X Casestudie i kvalitativ forskning

I kvalitativ forskning er casestudie og narrativ analyse beslægtede tilgange. 

Casestudier undersøger nøje bestemte fænomener, mens narrativ analyse fokuserer på at analysere historier for at forstå oplevelser og samfundsmæssige konsekvenser. 

Når de bruges sammen, skaber casestudie og narrativ analyse et stærkt symbiotisk forhold i kvalitativ forskning. Mens et casestudie tilbyder en grundig undersøgelse af en specifik begivenhed i dens kontekst, uddyber narrativ analyse forståelsen ved at fokusere på de forskellige fortællinger og erfaringer, der indgår i den specifikke case. 

Ved at integrere disse tilgange kan forskerne tegne et mere omfattende og indsigtsfuldt billede.

Narrativ analyse X Tematisk analyse

Narrativ analyse dykker ned i individuelle historier og fortællinger og afdækker subjektive oplevelser og sociale implikationer. Tematisk analyse, på den anden side, identificerer og analyserer fælles temaer på tværs af flere fortællinger. 

Når de bruges sammen, giver disse tilgange en omfattende forståelse af både de enkelte historier og de bredere mønstre i et datasæt. 

Indfangning af narrative data

At indsamle narrative data er en nuanceret og mangesidet proces, der går ud over blot at indsamle historier. Det indebærer at udvikle et rum, hvor enkeltpersoner åbent kan udtrykke deres perspektiver, følelser og oplevelser i en narrativ tilgang. 

Forskere kan dykke ned i det rige tæppe af menneskelige fortællinger ved at bruge teknikker som fokusgrupper, fokusinterviews, skriftlige fortællinger, etnografiske observationer, arkivforskning eller digital historiefortælling. 

Transskribering af narrative data

Transskribering af narrative data er en vigtig og indviklet proces, der bygger bro mellem mundtlige fortællinger og skriftlig form, hvilket letter dybdegående analyse og fortolkning. Her er nogle vigtige overvejelser, når man transskriberer narrative data:

  • Nøjagtighed er altafgørende for at fange essensen af den oprindelige fortælling ved trofast at transskribere talte ord, udtryk og nonverbale signaler. 
  • Klarhed og læsbarhed øger forståelsen ved hjælp af passende formatering og mærkning. 
  • Tidsstempler og kommentarer hjælper med at henvise til specifikke afsnit, hvilket letter en effektiv analyse. 
  • Transskriptionssoftware eller -tjenester kan bruges til at strømline processen. 
  • Etiske overvejelser sikrer, at identificerende oplysninger fjernes, så deltagernes fortrolighed beskyttes. 

Overordnet set giver transskriptionen af narrative data forskerne mulighed for at afdække de nuancer, betydninger og indsigter, der er indlejret i narrativerne, hvilket beriger den kvalitative analyse.

Kodning i narrativ analyse

Kodning i narrativ analyse involverer processen med at kategorisere og organisere data for at identificere mønstre, temaer og meningsfulde enheder i narrativerne. Det er et afgørende skridt, der giver forskerne mulighed for systematisk at analysere og fortolke indholdet af narrativerne. 

Induktiv metode til narrativ analyse

Den induktive metode til narrativ analyse indebærer at udlede temaer og mønstre direkte fra data uden forudindtagede kategorier eller teorier. Forskerne fordyber sig i fortællingerne, koder linje for linje for at identificere de første mønstre og udvikler koder og kategorier baseret på nye temaer.

Deduktiv metode til narrativ analyse

Den deduktive metode til narrativ analyse indebærer, at man anvender allerede eksisterende teorier eller rammer til at analysere narrativer. Forskere starter med etablerede kategorier eller koder fra teorien og anvender dem på data.

Målet er at validere eller udforske teoretiske begreber i fortællingerne. 

Hybrid induktiv og deduktiv narrativ analyse

Hybrid induktiv og deduktiv narrativ analyse er en tilgang, der kombinerer den induktive analyses udforskende karakter med den struktur, som deduktive rammer giver. 

Forskerne engagerer sig i en iterativ proces, der starter med at gøre sig bekendt med narrativerne, efterfulgt af induktiv kodning for at identificere nye temaer og deduktiv kodning for at anvende allerede eksisterende koncepter eller teorier. 

Trin-for-trin-tilgang til narrativ analyse og til at finde kernefortællinger

Trin 1: Kodning af narrative blokke

Identificer og kod narrative blokke i datasættet, som repræsenterer vigtige passager eller dele af historiefortællingen.

Trin 2: Gruppér og læs efter livebegivenhed

Gruppér de narrative blokke ud fra de live-begivenheder eller situationer, de er forbundet med, og læs dem i sammenhæng med disse begivenheder.

Trin 3: Opret indlejrede koder til historiestruktur

Udvikle indlejrede historiestrukturkoder til at indfange de forskellige elementer i fortællingerne, såsom omgivelser, personer, plot, konflikter, løsninger og temaer.

Trin 4: Dyk ned i historiens struktur

Analysér historiens struktur inden for hver grupperet narrativ blok, og undersøg rækkefølgen, progressionen og forholdet mellem forskellige narrative elementer.

Trin 5: Sammenlign på tværs af historiens struktur

Sammenlign historiestrukturerne på tværs af de grupperede narrative blokke, og se efter ligheder, forskelle eller variationer i elementerne og deres organisering.

Trin 6: Fortæl kernefortællingen

Find den kernefortælling, der repræsenterer de centrale ideer, budskaber eller erfaringer, som fortællingerne deler, baseret på analysen af fortællingernes strukturer og identificerede temaer.

Over 75.000 præcise videnskabelige tal til at øge din gennemslagskraft

Udnyttelse af Mind the Graph, en platform, der tilbyder mere end 75.000 nøjagtige videnskabelige figurer og illustrationer, der kan bruges til grafisk at kommunikere forskningsresultater, koncepter og ideer, kan forskere øge effekten af deres arbejde gennem fremragende datavisualisering.

logo-abonnement

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.

- Eksklusiv guide
- Tips til design
- Videnskabelige nyheder og tendenser
- Vejledninger og skabeloner