Spred din forskning med Ekstern Diffusion!

"Vi mener ikke, at udgivelse af en artikel er slutpunktet for en forsker". Vi har lavet et lille interview med External Diffusion om deres arbejde, og hvordan de forbedrer videnskabskommunikation. Tjek det ud!

1. Hvad var vendepunktet for grundlæggelsen af Ekstern Diffusion?

Som forsker følte Damien et behov for at dele sit arbejde på en anden måde end gennem videnskabelige artikler og konferencer. Han startede en personlig blog og begyndte at være aktiv på Twitter. At skrive blogindlæg om videnskabelige artikler (hans egne eller andre interessante artikler fundet i litteraturen) var en øvelse, han nød meget. Pointen er at bruge en alternativ kommunikationsstil uden for den videnskabelige kommunikations stramme rammer og undgå dens jargon. Men på trods af den opsøgende indsats indså han ved at se på hjemmesidestatistikken, at det var meget vanskeligt at få øjne på disse artikler.

I foråret 2015, da han talte med sin bror, Alex, som er iværksætter inden for web og sociale medier, opstod idéen: en webhub, der ville garantere et relevant og massivt publikum for forfattere af videnskabelige publikationer, som ønsker at blogge om deres artikler. Damien fandt på alle de ting, som forfattere ville elske at drage fordel af. Alex kom med tekniske løsninger og forslag til at tilbyde endnu mere. Sammen designede de hjemmesiden og begyndte at rekruttere de første bidragydere og følgere på de sociale medier. Hjemmesiden blev lanceret i oktober 2015.

2. Hvordan kan ekstern diffusion hjælpe forskere med at kommunikere deres resultater?

Vi mener, at udgivelse af en artikel er ikke slutpunktet for en forsker. De fleste forskere føler et behov for at tale om deres resultater på supplerende måder. For eksempel taler de på konferencer for at sikre, at samfundet hører om deres arbejde. Nogle gange benytter de sig af kommunikationsafdelingen på universitetet for at nå ud til den generelle presse. Nogle kommunikerer også direkte via sociale medier. Blogging er endnu en kanal til videnskabskommunikation, formidling, opsøgende arbejde, promovering (kald det, hvad du vil). For at få indflydelse via blogging er det ikke nok at skrive godt indhold; du har brug for et bredt og relevant publikum.

Blogindlægget External Diffusion består af en side med flere sektioner, der kan indeholde forskellige typer engagerende indhold (infografik, illustrationer, flere links, forfatterbiografi, video osv.) Indholdet leveres af forfatteren på baggrund af en skabelon, vi foreslår. Hvis det ønskes, hjælper vi med at skabe indholdet. Styrken ved External Diffusion er publikummet og den aktive indsats på de sociale medier. Når indlægget er live på hjemmesiden, aktiverer vi en ægte kommunikationsplan for at sikre, at indlægget og artiklen bliver diskuteret online af det relevante fællesskab.

3. Hvordan reagerede det videnskabelige samfund på dit arbejde?

Vi startede med en håndfuld indlæg og stort set ingen følgere på de sociale medier. Nu udgiver vi et indlæg ca. hver uge, og vores publikum vokser meget hurtigt (f.eks. 5000 følgere på Twitter). Det, der er vigtigt, er det høje engagement (RT, likes osv.), som vores opslag på sociale medier genererer, og antallet af "klik igennem" til den faktiske videnskabelige artikel, som forfatterne ønsker at promovere. Vi modtager mange positive kommentarer fra fællesskabet, og det er vi meget glade for!

4. Hvad er de næste skridt for ekstern diffusion?

Det næste skridt i udviklingen af startuppet er at etablere en bæredygtig forretningsmodel. Vi er på udkig efter institutionelle partnere - universiteter, forskningskonsortier, netværk osv. - som gerne vil drage fordel af vores tjenester på regelmæssig basis. Vi vil fortsætte med at opbygge vores publikum på de sociale medier. Vi vil også snart tilbyde gebyrbaserede tjenester til udarbejdelse af indhold som infografik, illustrationer, video og populariseringsartikler. Endelig har vi en Gæsteblog-side hvor vi offentliggør eksterne bidrag om forskellige emner relateret til videnskabelig publicering og forskning; vi planlægger at berige denne side for at blive ved med at engagere samtalen med samfundet (forslag er velkomne!).

5. Hvordan forestiller du dig, at videnskabskommunikation vil være om et par år?

Videnskabskommunikation har mange former. Der vil altid være forskere, der mener, at deres artikler "taler for sig selv" og ikke har brug for nogen yderligere form for formidling. Og i nogle tilfælde kan det faktisk fungere til det, de ønsker at gøre. Men videnskabelig kommunikation er midt i en revolution: open access, open science, open data, preprints, post-publication peer review, kollaborative publikationer osv. Sociale medier mangedobler også informationskilderne. I denne strøm af information bliver det fra den videnskabelige forfatters perspektiv mere og mere vigtigt at kunne skille sig ud. Derfor bliver det et must at håndtere online tilstedeværelse og e-omdømme.

Fra den videnskabelige læsers perspektiv, som skal håndtere den aktuelle informationsoverbelastning, Det er en god idé at læse videnskabsblogs. Med hensyn til kommunikationsformer er der allerede innovation med interaktive plakater, chats på sociale medier og livevideoer osv. Alligevel tror vi, at det gode gamle papir vil overleve i mange år, for videnskabskommunikation handler ikke kun om at formidle et stærkt budskab; det handler også om at dele metoder og data på en præcis og detaljeret måde, så samfundet kan bygge videre på eksisterende arbejde og gøre yderligere fremskridt. En stadig vigtigere opgave for videnskabskommunikatører vil sandsynligvis være at engagere sig i samfundet, medierne og endda den politiske sfære for at hjælpe med at rationalisere forudindtagede videnskabelige debatter (migration, klimaforandringer, vacciner osv.). ). Afkortede budskaber kan let blive formidlet i nutidens kommunikationsvanvid, og forskere skal hjælpe med at aflive dette.