Stereotypen videnskabsmand

Verden er drevet af stereotyper. Derfor er det ingen overraskelse, at vi også har en forsker-stereotype i den videnskabelige verden.

Denne stereotyp bringer mange udsagn med sig. Som f.eks:

Naturvidenskab er svært/kedeligt
Forskere er underlige/nørder
Kun videnskabsfolk forstår videnskab

Som forskere ved vi, at disse fakta ikke er sande. De er kun en del af forsker-stereotypen. Men vi kan ikke bebrejde folk, at de tænker sådan. Medierne bygger dagligt en typografi, som ofte ikke stemmer overens med virkeligheden.

Hvis vi altså ikke er den stereotype forsker. Hvem er vi så? Hvem er den rigtige videnskabsmand?

De fleste af os er unge forskere, der brænder for det, vi laver, og som er spændte på at finde svar på vores spørgsmål.

Men vigtigere end det er, at vi er almindelige mennesker, der godt kan lide lidt humor. Hvis der er én ting, jeg kan sige om forskere, så er det, at vi har humoristisk sans. Hvordan skulle vi ellers komme på ideer som disse?

Dr. Carin Bondar - biologi med et twist

Skitsering af videnskab

Neil deGrasse Tyson twitter

Det sjove er, at vi næsten ikke tænker på videnskabskommunikation i vores dagligdag. De fleste humoristiske videnskabshjemmesider er kun lavet for at være sjove og underholde. Så enkelt er det.
Men ved at gøre videnskaben sjovere, gjorde vi den også lettere at forstå. På den måde begyndte lægfolk at nærme sig den videnskabelige verden.

Fra Facebook-sider til videnskabelige tv-shows er forsker-stereotypen ved at forsvinde. Folk tager de første skridt til at forstå videnskab, og gæt hvad? De kan lide det.

Der er faktisk stadig videnskabelig publicering og den akademiske verden, der kræver en mere professionel adfærd. Men selv der kan man se, at forskere finder en smule glæde i små handlinger.

Kan du forestille dig, hvis vi kunne gøre alt om videnskab let at forstå som et sjovt ordspil?

Videnskabskommunikation er allerede ved at blive opdateret. Måske skulle du prøve at følge med.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om Fabricio Pamplona