Fodnoter i en opgave kan være et værdifuldt redskab til at supplere vores tekst med yderligere oplysninger, citater og forklaringer uden at forstyrre flowet i hovedteksten. Men mange skribenter kan være usikre på, hvornår og hvordan man bruger fodnoter effektivt. I denne artikel vil vi udforske betydningen og brugen af fodnoter i akademisk skrivning og give praktiske tips til at inkorporere fodnoter i din egen skrivning. Uanset om du er en erfaren akademisk skribent eller lige er begyndt, kan det at forstå, hvordan man bruger fodnoter, hjælpe dig med at øge klarheden og troværdigheden i din tekst.
Hvad er fodnoter?
Fodnoter er et nyttigt værktøj i akademisk skrivning, der gør det muligt at inkludere yderligere information eller kommentarer i et dokument eller en tekst. Fodnoter i en artikel er typisk markeret med et lille tal eller symbol i hovedteksten og vises nederst på siden og kan tjene en række forskellige formål. For eksempel kan fodnoter bruges til at præcisere en pointe, give baggrundsinformation eller kreditere en kilde, der ikke er direkte citeret eller henvist til i hovedteksten. De er også nyttige til at undgå forstyrrelser i hovedtekstens flow, især når der er brug for lange citater eller forklaringer. Kort sagt giver fodnoter læserne yderligere oplysninger eller referencer i forbindelse med specifikke dele af teksten, hvilket gør dem til et værdifuldt værktøj for forskere.
Sådan skriver du en fodnote
Følg disse generelle trin for at skrive en fodnote til en artikel:
- Find ud af, hvilke oplysninger der skal med i fodnoten. Det kan være forfatterens navn, kildens titel, udgivelsesdatoen, udgiveren og det eller de sidetal, du henviser til.
- Placer fodnotenummeret eller -symbolet i slutningen af den sætning eller det afsnit, der kræver fodnoten. Fodnotenummeret eller -symbolet skal placeres efter tegnsætningen, f.eks. et punktum eller komma.
- Skriv selve fodnoten nederst på siden. Den første linje i fodnoten skal være indrykket, og de efterfølgende linjer skal flugte med venstre margen.
- Formater fodnoten i henhold til den citationsstil, du bruger (f.eks. MLA), APA, Chicago). Hver citationsstil har specifikke regler for, hvordan fodnoter skal formateres, så konsulter den relevante stilguide for detaljer.
- Hvis du bruger et tekstbehandlingsprogram som Microsoft Word, kan du bruge funktionen "Indsæt fodnote" til automatisk at indsætte fodnoter og formatere dem korrekt.
Forskellen mellem fodnoter og slutnoter
Den største forskel mellem fodnoter og slutnoter er deres placering i et dokument. Fodnoter står nederst på den side, hvor der henvises til dem, mens slutnoter står i slutningen af et dokument, kapitel eller afsnit.
Her er nogle andre forskelle mellem fodnoter og slutnoter:
Fodnoter | Slutnoter | |
---|---|---|
Definition | Noter placeres nederst på samme side som referencen. | Noter placeret i slutningen af dokumentet. |
Placering | Under den tekst, de henviser til, som regel med mindre skriftstørrelse. | I slutningen af dokumentet, normalt i samme skriftstørrelse som hovedteksten. |
Anvendelse | Bruges til at give yderligere information eller forklaring på et punkt i teksten. | Bruges til at give yderligere information, forklaring eller henvisning til en kilde. |
Fordele | Let at finde og læse i sammenhæng med teksten. | Hold teksten ren og overskuelig. |
Ulemper | Kan skabe rod på siden og distrahere læseren. | Kan kræve, at læseren bladrer frem og tilbage mellem teksten og slutnoterne. |
Chicago Fodnoter til stil
Fodnoter i Chicago-stil er en almindelig citationsstil, der bruges i forskningsartikler. I dette format bruges fodnoter til at give oplysninger om en kilde i teksten. Der er to typer fodnoter i Chicago-stil: kort form og lang form. Korte kildehenvisninger indeholder kun de grundlæggende detaljer om en kilde, hvis der er en fuld bibliografi, mens lange kildehenvisninger indeholder en fuld kildehenvisning første gang, en kilde citeres, og efterfølgende kildehenvisninger bruger den korte form.
Her er et eksempel på en fodnote i Chicago-stil, der bruger den korte form:
"Begrebet social kapital er blevet diskuteret meget i de senere år, med Putnams Bowling Alone¹ som et af de mest indflydelsesrige værker på området."
Nederst på siden vil den tilsvarende fodnote blive vist som:
¹ Putnam, Bowling Alone, 26.
Bemærk, at forfatterens efternavn står først, efterfulgt af værkets forkortede titel (i dette tilfælde "Bowling Alone") og det sidetal, hvor oplysningerne er fundet.
Her er en fodnote i Chicago-stil, der bruger eksemplet med den korte form:
Første reference:
John Smith, The History of Chicago (Chicago: University of Chicago Press, 2005), 25.
Efterfølgende reference:
Smith, Chicagos historie, 30.
Her er et eksempel på en Chicago-fodnote i en tekst:
"Ifølge Smith kan begrebet menneskerettigheder spores tilbage til den antikke græske filosofi.¹"²
Nederst på siden:
¹John Smith, The Origins of Human Rights (New York: Oxford University Press, 2021), 15.
²Smith, Menneskerettighedernes oprindelse, 22.
Lær, hvordan du laver citater i Chicago-stil i vores blog "Chicago Style Citation Made Easy: Formatering og eksempler“.
APA Fodnoter til stil
APA-formatet bruger generelt parentetiske teksthenvisninger i stedet for fodnoter. Der er dog to undtagelser fra denne regel: indholdsfodnoter og copyright-tilskrivning. Indholdsfodnoter giver yderligere information om et enkelt emne, som ikke passer ind i teksten, mens copyright-tilskrivningsfodnoter bruges, når en forfatter bruger et langt citat eller andet copyright-beskyttet materiale, som f.eks. et arkivfoto. Fodnoter er formateret på samme måde som Chicago-stilen, med fortløbende opskrivende numre efter passagen og den tilsvarende fodnote nederst på siden.
Her er et eksempel på en fodnote i APA-stil til supplerende oplysninger:
I tekst:
Ifølge nylige undersøgelser er COVID-19-vaccinen yderst effektiv til at forhindre infektion og overførsel af virussen.¹
Fodnote:
¹For mere information om de citerede undersøgelser, se Smith et al. (2021) og Jones et al. (2022).
Lær, hvordan du laver citater i APA-stil i vores blog "Sådan laver du citater med APA-formatering: En guide“.
MLA Fodnoter til stil
MLA-stilen (Modern Language Association) bruger typisk ikke fodnoter. I stedet bruger man teksthenvisninger til at angive kilden til information eller citater. Men hvis fodnoter er påkrævet til en bestemt publikation eller opgave, kan følgende retningslinjer følges:
Placering: Fodnoter skal placeres nederst på den side, hvor referencen optræder.
Nummerering: Fodnoter skal nummereres fortløbende i hele opgaven med arabiske tal. Nummeret skal placeres efter eventuelle tegnsætningstegn, såsom punktum eller komma.
Formatering: Fodnoter skal skrives med én linjeafstand og i en mindre skriftstørrelse end hovedteksten.
Indhold: Fodnoter skal indeholde bibliografiske oplysninger for den kilde, der citeres, samt eventuelle yderligere oplysninger, der er nødvendige for at præcisere referencen. En fodnote til en bog kan f.eks. indeholde forfatter, titel, forlag og udgivelsesår, mens en fodnote til en hjemmeside kan indeholde URL og dato for adgang.
Eksempel på MLA Style fodnote til en bog:
John Doe, The History of Art (New York: Penguin Books, 2000), 24.
Eksempel på MLA Style fodnote til en hjemmeside:
"The Benefits of Exercise," National Institutes of Health, tilgået 15. maj 2023, https://www.nih.gov/health-information/benefits-exercise.
Et eksempel på en fodnote i MLA Style:
Tekst: Ifølge en nylig undersøgelse kan brugen af sociale medier have negative effekter på det mentale helbred (Johnson 36).²
Fodnotehenvisning: ² Johnson, Sarah. "Sociale mediers indvirkning på mental sundhed." Journal of Health Psychology, vol. 22, nr. 1, 2018, s. 35-44.
Lær, hvordan du laver citater i MLA-stil i vores blog "En forfatters guide til MLA-formatet: Sådan får du det rigtigt“.
Forbedre dine artiklers gennemslagskraft og synlighed gennem visuel kommunikation af høj kvalitet
Mind the Graph er en innovativ platform, der tilbyder en bred vifte af værktøjer til at hjælpe forskere med at forbedre deres artiklers gennemslagskraft og synlighed gennem visuel kommunikation af høj kvalitet. Med Mind the Graph kan forskere nemt lave grafiske abstracts, plakater og andre visuelle hjælpemidler, der effektivt kan kommunikere deres forskningsresultater til et bredere publikum.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.