Pandemier har været det hotteste forskningsemne i 2020. COVID-19-pandemiens indvirkning på vores liv har fået os alle til at udforske dette store emne.
Studerende, forskere, professorer - mange har startet deres forskning i pandemier for at fremvise deres værdifulde resultater og hjælpe verden på en eller anden måde.
Er du også i gang med din research om emnet pandemier? Så er du kommet godt fra start.
I denne omfattende artikel om forskningsartikler om pandemier vil vi diskutere, hvordan du kan lave en forskningsartikel af høj kvalitet om pandemier.
Hvis du er på udkig efter inspiration fra andre forskningsartikler om pandemier, behøver du ikke lede andre steder. Vi har noget til dig.
Vi har undersøgt nogle af de bedste forskningsartikler om pandemier og analyseret de mønstre, der får disse artikler til at skille sig ud.
Vi har listet de samme karakteristika her, så du kan skabe en vindende forskningsartikel om pandemier ved at følge vejen for nogle af de bedste pandemiske forskningsartikler derude.
Grundigt resumé er nødvendigt
Abstract er uden tvivl en af de vigtigste dele af enhver forskningsartikel. Det samme gælder især for en forskningsartikel om emnet pandemier.
Vi er stødt på hundredvis af forskningsartikler om pandemier. Og det, der fanger vores opmærksomhed først, er abstraktet.
Hvis dit abstract er omhyggeligt udformet ved at give et smugkig på indholdet af din forskningsartikel, vil enhver interesseret person blive opfordret til at læse hele din artikel.
Abstraktet er det første indtryk, du giver dine læsere. Derfor er det vigtigt, at du bruger meget tid her og får det rigtigt.
Abstracts skal levere essensen af hele din forskningsartikel om pandemier i et kort format. Det kan nemt gå galt.
Gennem dit abstract skal du sikre dig, at du giver en kort, men detaljeret forklaring på emnet for din forskningsartikel.
Du skal også formulere, hvilket arbejde du har gjort, mens du skabte denne forskningsartikel om pandemier, og hvordan den kan være nyttig for læseren.
Du kan begynde at skrive dit abstract, når du er færdig med at skrive hele din research paper. Det vil hjælpe dig med bedre at dække essensen af hele opgaven med få ord, samtidig med at det lyder slagkraftigt og tiltalende for læserne.
Du kan vælge den vigtigste hypotese fra dine introduktions- og konklusionsafsnit og tilføje den til dit abstract. Identificer også de vigtigste resultater fra din forskningsartikel, og tilføj dem til abstractet på en meningsfuld måde.
Du skal sikre dig, at abstraktet lyder sammenhængende og meningsfuldt, selv i sig selv. Læseren skal ikke være nødt til at læse hele forskningsopgaven om pandemien for at forstå opgavens abstract.
Denne forskningsartikel om COVID-19-pandemien illustrerer det perfekte eksempel på, hvordan et godt abstract skal se ud.
Abstraktet starter med et smertepunkt og fortæller læseren, hvordan denne forskningsartikel har en løsning på problemet gennem en historisk prognosemodel.
Du bør forstå, at du taler om et følsomt emne som pandemier.
Din forskningsartikel har magten til at lede læseren i nye retninger og hjælpe verden på en eller anden måde.
Sørg derfor for, at abstraktet tydeligt angiver fordelene ved at læse hele din forskningsartikel om pandemier.
Referencer til historien er vigtige
Naturligvis er grundlaget for enhver forskningsartikel den tidligere forskning, der er blevet offentliggjort om det. Det samme gælder for forskningsartikler om pandemier.
Når du skriver en forskningsartikel om pandemier, er det vigtigt, at du henviser til historien om forskningsartikler, der er udgivet om den samme eller lignende pandemier.
At henvise til historien på denne måde, mens du laver din pandemi-forskningsopgave, vil hjælpe dig med at skabe et solidt fundament for opgaven.
På den måde vil dine læsere automatisk finde dig mere troværdig, da de vil vide, at dine resultater ikke er grundløse. Og at du har en hel del viden om det pågældende emne.
Læserne vil vide, at du har lært, refereret og udviklet dig fra det, der allerede er blevet publiceret om pandemien.
Det er som at se tilbage på fortiden og finde ud af, hvad der er blevet gjort, og hvad vi har lært af det.
Hvis du for eksempel er ved at lave en forskningsartikel om COVID-19-pandemien, ville det ikke give mening at starte forfra.
Der er allerede lavet en masse forskning om emnet COVID-19. Så du bør henvise til al den forskning, der er lavet om andre relevante vira og deres udvikling gennem årene.
På den måde vil du være i stand til at bringe noget nyt til bordet. Ellers kan din forskningsartikel være grundløs og ubetydelig.
Desuden vil det at henvise til historien også vække dine interesser og inspiration. Du vil blive oversvømmet med nye ideer og synspunkter til din pandemiske forskningsopgave. Dette kan endda føre til dit gennembrud i forskningen om denne pandemi.
I sidste ende vil det at henvise til historien hjælpe dig med at dykke dybt ned i din løsning og levere den højest mulige kvalitet af forskningsartikler.
For eksempel er denne forskningsartikel om spredningen af pesten i Europa stærkt baseret på historiske data og observationer af pandemien.
Relevante geografiske aspekter gør rapporterne relevante
Mens du arbejder på din forskningsartikel om pandemien, bør du overveje at indsnævre eller tale om specifikke geografiske steder.
Mange pandemier påvirker visse geografiske steder mere end andre steder. Eller nogle pandemier kan påvirke forskellige geografiske steder forskelligt. I alle disse tilfælde kan det vække dine læseres interesse at tale om din forskning, der er specifik for bestemte steder.
At indsamle data om geografiske placeringer for at hævde nogle punkter eller forudsige resultater kan have en enorm positiv indvirkning på dine læsere. Din pandemiske forskningsartikel vil vække genklang og dermed skille sig ud uden problemer.
At nævne geografiske aspekter kan være et godt værktøj for dig til at formidle det, du forsøger at levere gennem din pandemiske forskningsartikel.
Det vil styrke sammenhængen i din artikel. Det vil ske, fordi du får etniske, kulturelle og geografiske observationer til at understøtte dine resultater og kommunikere effektivt med dit publikum.
Der vil blive talt om og henvist til din pandemi-forskningsartikel meget mere. Selv ikke-tekniske mennesker vil finde interesse i at lære mere om dine unikke resultater om pandemier.
For eksempel er dette forskningspapir om Ætiologisk agens for pest har et særligt afsnit om den geografiske fordeling og forekomst af pandemien. De har også en super anvendelig visuel repræsentation af det samme. Det vækker meget bedre genklang hos læserne.
Pandemiartikler er ufuldstændige uden grafer og tabeller
Når man gennemgår alle forskningsartiklerne om pandemier, er det mest almindelige mønster eller observation, at de fleste af disse artikler har visuelle elementer som grafer eller infografik.
Næsten alle forskningsartikler, især dem om pandemier, kræver grafer og tabeller for at vise data og information. Derfor er dette noget, der vil være en vigtig del af din pandemi-forskningsopgave.
Mens tekstindhold er godt, er der intet, der slår en selvforklarende infografik, der nedbryder alle de væsentlige fund og resultater af din pandemi-forskningsartikel.
Undersøgelser har afsløret, at Den menneskelige hjerne har kapacitet til at behandle billeder 60.000 gange hurtigere end tekstbaseret indhold.
Derfor kan vi med sikkerhed sige, at grafer og tabeller øjeblikkeligt kan gøre din opgave meget mere interessant og spændende.
Ved hjælp af grafer og tabeller har du tal og statistikker til at levere dit budskab effektivt, hvilket måske ikke er muligt udelukkende gennem tekstbaseret indhold i din research paper.
En forskningsartikel om pandemier kan føles ret tom uden en infografik om vira eller en tabel med historiske data om pandemier.
Derfor kan det være yderst nyttigt at tilføje pandemirapporter, grafer og tabeller for at skabe en effektiv forskningsartikel om pandemier. Du kan nemt oprette sådanne tabeller og grafer online ved hjælp af værktøjer som Mind the Graph.
Følgende pandemiske forskningsartikel relateret til pandemisk vaccineimmunogenicitet har masser af grafer og tabeller til effektivt at illustrere artiklens resultater.
Tror du ikke, at forskningsartiklen ville have været ufuldstændig uden disse grafer?
Læs mere her: Ultimativ guide til at lave omfattende grafer til din forskningsartikel
Detaljerede grafiske oversigter kan skabe gennemslagskraft
Hvis du skriver en forskningsartikel om pandemier, præsenterer du i bund og grund et scenarie eller en løsning på en sygdom.
Derfor er du nødt til at sikre, at du deler dine pointer på den mest kreative og intuitive måde.
Den bedste måde at præsentere dine resultater på en kreativ måde er at tilføje detaljerede figurer til din pandemiske forskningsartikel.
Forestil dig, at du gennemgår to lignende forskningsartikler om pandemier. En af dem har en detaljeret infografik, der tydeligt forklarer hele kernen i artiklens resultater på den mest visuelt tiltalende måde.
Og den anden leverer det samme budskab, men er uden figur.
Hvilken tror du ville være mest effektiv til at formidle budskabet? Selvfølgelig den med figuren.
En videnskabelig infografik kan være kraftfuld og vil nå langt. Du kan bruge en online infografik-generator til at skabe infografik, der understøtter din forskningsartikel om pandemien.
Du kan vise en hel biologisk struktur og forklare de nødvendige pointer gennem et billede.
En anden stor fordel ved at tilføje infografik og billeder er, at din forskningsartikel vil blive delt mere online.
Ikke-medicinske personer, som måske ikke forstår dit budskab gennem din forskningsartikel, kan måske forstå dit budskab ved hjælp af din detaljerede infografik.
Dette vil føre til, at flere og flere mennesker deler billeder og infografik fra din pandemiforskning online. Din forskningsartikel og dine unikke resultater om pandemier vil få enorm synlighed gennem dette.
Du kan oprette en sådan Grafer online ved hjælp af letanvendelige videnskabelige grafgeneratorværktøjer som Mind the Graph.
Du kan tilpasse din infografik baseret på det budskab, du ønsker at levere gennem din research paper. Du vil med det samme finde din opgave mere virkningsfuld.
Et godt eksempel på dette ville være følgende figur, der perfekt illustrerer den model, som forskeren foreslår. Det gør hele billedet meget mere klart og lettere at forstå.
Læs mere her: Sådan skaber du et effektivt grafisk resumé
Relevante historier tilføjer kontekst og gør rapporter indsigtsfulde
Pandemier er ikke et særlig muntert emne at tale om. Det er nok derfor, at de fleste forskningsartikler om pandemier næsten altid har en meget alvorlig tone og et meget alvorligt sprog. Sådanne artikler har som regel et meget stærkt budskab.
Derfor kan det være svært og en næsten umulig opgave at få din pandemiske forskningsartikel til at se spændende ud. Så hvordan gør du din pandemiforskning mere tillokkende? Gennem historiefortælling!
Historier tilføjer den nødvendige sammenhæng og en krog til din pandemiforskning. Din artikel vil se mere helstøbt ud gennem en historie, og alt vil blive vævet sammen til et smukt budskab.
At indlede din pandemi-artikel med en historie vil gøre din artikel mere mindeværdig. Din research paper vil mildest talt skille sig ud blandt de hundredvis af andre papers.
Undersøgelser viser, at budskaber leveret som historier kan være 2200% mere effektive og mindeværdige sammenlignet med blot at fremlægge fakta og resultater. Det er derfor, akademisk historiefortælling er en kunst, der er så potent og frugtbar.
Du kan starte med en historie og fortsætte med den gennem hele din research paper. Start med at angive et problem eller et smertepunkt, og afslør dine resultater ved hjælp af en slagkraftig historie.
Fra abstraktet, diskussionen til den endelige løsning skal du forsøge at skabe en personlighed i din forskningsartikel. Det vil hjælpe publikum med at få en dybere forståelse af de ideer og løsninger, som du fremviser gennem din forskning i pandemier.
Du kan endda flette denne historie ind i dine figurer og infografikker. Du kan bruge en online infografik-generator til at skabe skræddersyede billeder, der fremviser din historie visuelt.
Den følgende forskningsartikel om refleksionen over to Coronavirus-udbrud bruger historiefortælling effektivt.
Den holder læseren engageret og fanget lige fra begyndelsen, og det er, hvad en god historie kan gøre for din ellers tørre pandemi-forskningsartikel.
Citater er altafgørende for at bevise påstande
Vi lever i en tid, hvor alle kan skabe information online. De fleste online-ressourcer er måske ikke så pålidelige, som du tror. Og de påstande, der fremsættes af disse onlinekilder, er som regel upålidelige.
Desuden holder disse onlinekilder måske ikke længe. Det kan være, fordi hjemmesiden bliver lukket ned.
Eller den oprindelige forfatter kan have fået ophavsret til kilden. Mange hjemmesider tager ofte deres sider ned. Det fører til 404-fejlsider.
At citere disse kilder kan skade effektiviteten af din pandemi-forskningsopgave. I et emne, der er så følsomt som pandemier, skal du sikre dig, at du får troværdige kilder som citater til din opgave.
Når du citerer en webkilde, skal du derfor sikre dig, at du tager referencer fra troværdige kilder og populære hjemmesider.
Dette vil mindske risikoen for 404 fejl og dermed sikre, at din pandemiske forskningsopgave er troværdig og pålidelig.
For eksempel er dette forskningspapir om Beredskab og forebyggende adfærd ved en pandemisk katastrofe forårsaget af COVID-19 har nogle pålidelige citater af høj kvalitet, der gør forskningsopgaven meget mere effektiv.
Konklusion
At lave en forskningsartikel om pandemier kan være ekstremt givende i den tid, vi lever i nu. Men det kan nemt gå galt, hvis man ikke er særlig forsigtig, når man tænker på den følsomhed, der hersker omkring emnet.
Der findes mange forskningsartikler om pandemier. Hvis du ikke vil være endnu en af dem, så vil tipsene og taktikkerne i denne omfattende guide være nyttige for dig.
Så start med det samme! Tag hjælp af disse tips og begynd at lave din næste research paper, pandemics.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.
Danish 
English 
Chinese 
Czech 
Dutch 
French 
German 
Italian 
Indonesian 
Japanese 
Korean 
Polish 
Portuguese 
Russian 
Spanish 
Turkish 
Ukrainian 
Swedish 
Romanian 
Bulgarian 
Finnish 
Greek 
Hungarian 
Norwegian 
Estonian 
Slovenian 
Lithuanian 
Latvian 
Slovak