Oversigt over forskningsartikler: Hvad skal den bruges til?

En disposition til en research paper hjælper skribenter med at organisere deres tanker. De fleste indeholder - ud over emnet - de vigtigste punkter i hvert afsnit, tesen, emnesætninger og understøttende sætninger, citater eller henvisninger. Den typiske disposition for en research paper består også af andre detaljer som underemner og beviskilder, der hjælper forfatteren med at holde sig organiseret.

Med andre ord kan en disposition for en research paper gøre processen betydeligt mere overskuelig, da opgaven har en tendens til at flyde mere effektivt.

Denne artikel fremhæver vigtigheden af at lave en disposition til en forskningsopgave for at få effektive og velstrukturerede projekter, rapporter og essays.

Hvordan skriver man en disposition til en forskningsartikel?

Normalt udarbejder forfattere en disposition til en researchopgave, når de har valgt en tese og fundet forskningsresultater, men før de skriver det første udkast. Detaljeringsgraden kan ændre sig afhængigt af din skrivestil eller kravene til opgaven.

Følg dette eksempel på, hvordan du organiserer en research paper outline:

Introduktion

Dette afsnit skal have til formål at engagere læseren ved at give kontekst og motivation for forskningen. Her kan du skrive, hvorfor du har valgt netop det emne, eller blot hvilken betydning emnet har for din research paper. Du kan også angive, hvilken type tilgang du vil bruge i din artikel til hele diskussionen af dit emne. Generelt bør din introduktion orientere dine læsere om de vigtigste punkter, som resten af opgaven vil dække, og hvordan.

Krop

I brødteksten præsenterer du alle dine argumenter til støtte for din tese. Husk "Rule of 3", som siger, at du skal finde tre understøttende argumenter for hver holdning, du indtager. Start med et stærkt argument, efterfulgt af et stærkere, og slut af med det stærkeste argument som sidste punkt.

Konklusion

Konklusionen er der, hvor du opsummerer alle dine argumenter, så du kan nå frem til din endelige holdning. Forklar og gentag, hvorfor du er endt med den nævnte konklusion.

Syv trin til at skitsere en forskningsartikel

Husk: planlæg først, skriv senere. Sørg for at foretage strukturelle ændringer i skitseringsfasen, før du skriver det første udkast til din research paper. Det er også et godt råd at tilføje eller fjerne bestemte emner på et tidligt tidspunkt uden at spilde tid på at skrive dem.

Den typiske disposition for en research paper er delt op i sektioner og afsnit, hvor hvert afsnits emne og de relaterede beviser eller data, der skal inkluderes, er anført. Detaljeringsgraden kan ændre sig afhængigt af din skrivestil eller kravene til opgaven.

Følg disse syv trin for at skitsere en forskningsartikel korrekt:

1. Vælg din tese og saml kilder

Saml primære og sekundære kilder til at underbygge din tese, forskningsopgavens hovedemne. Når du har besluttet dig for en tese, skal du bruge beviser til at understøtte den. Saml alle relevante kilder og data på et tidligt tidspunkt, så du ved, hvad du skal skrive.

2. Lav en liste over emner, underemner og punkter

Gå din research igennem og noter hvert emne, underemne og støttepunkter. Sørg for at holde relaterede oplysninger sammen. Husk, at alt, hvad du diskuterer i din artikel, skal relateres til din tese, så udelad alt, hvad der synes at være tangentielt.

Hvis du har fremhævet specifikke passager eller citater fra dine kilder, er du velkommen til også at inkludere dem.

3. Vælg en type, der passer til opgaven

Enkle opgaver kræver kun enkle dispositioner, men mere avancerede emner med masser af research kan drage fordel af dispositioner, der er mere detaljerede. Vælg den type research paper outline, der bedst matcher dit emne, opgavens længde og kompleksiteten af din opgave.

4. Find den bedste struktur til at præsentere dine emner

Før du rent faktisk skriver dispositionen til din research paper, skal du tænke længe og grundigt over, i hvilken rækkefølge du præsenterer dine emner. Hvad er den mest logiske rækkefølge? Hvilken struktur vil kommunikere klarest til dine læsere, som måske ikke er bekendt med disse emner?

5. Skab rammerne for din disposition

I stedet for at skrive hele din research paper outline på én gang, så start med rammerne. Prøv at sætte hovedemnerne i rækkefølge uden endnu at inkludere underemner eller støttepunkter. Ved at starte med rammen får du et klart overblik over rygraden i din research paper.

6. Tilføj flere detaljer

Når du er tilfreds med rammen, kan du gå videre og tilføje detaljerne. De fleste dispositioner til forskningsartikler drager fordel af at inkludere afsnitsstrukturen, så du er velkommen til at tilføje linjer om din emnesætning, udviklings-/støttesætninger og konklusion for hvert afsnit.

7. Revider for at forbedre strukturen

Dobbelttjek, at alle dine emner er i den optimale rækkefølge for din læser. Til sidst skal du tjekke din færdige disposition for at se, om der er plads til forbedringer. Det er din sidste chance, før du begynder på det første udkast.

Populære formater til dispositioner

Dispositioner til forskningsartikler kan være på ét niveau, to niveauer og så videre, afhængigt af hvor indviklede de er. Dispositioner på ét niveau viser kun afsnitsoverskrifterne eller hovedemnerne, mens dispositioner på fire niveauer bliver meget detaljerede med afsnits- og sætningsnedbrydninger.

Der er tre populære formater for dispositioner til forskningsartikler: alfanumerisk, fuld sætning og decimal. Nedenfor vil vi forklare detaljerne for hver enkelt.

Alfanumerisk oversigt over forskningsartikler

Alfanumerisk er det mest almindelige skitseformat - med hovedemner angivet som romertal, underemner som store bogstaver, specifikke punkter for hvert underemne som arabertal og yderligere detaljer for individuelle punkter som små bogstaver. Du skriver informationerne i hurtige vendinger - blot et par ord - i stedet for hele sætninger.

Oversigt over forskningsartikler i hele sætninger

Dispositioner til forskningsartikler i hele sætninger har samme opbygning som alfanumeriske dispositioner - med hovedemner angivet som romertal, underemner som store bogstaver, underemnepunkter som arabertal og detaljer for hvert punkt som små bogstaver.

Den store forskel er dog, at du skriver informationerne i hele sætninger i stedet for i hurtige udbrud. Fordelen er, at din disposition er mere specifik og lettere at dele med kolleger, når du arbejder som et team. Ulempen er, at det tager lidt længere tid at skrive.

Oversigt over decimal forskningsartikel

Decimale dispositioner til forskningsartikler bruger ikke det alfanumeriske system, men i stedet et talsystem med stigende decimaler - med hovedemner angivet som hele tal (1 eller 1.0), underemner med én decimal (1.1), punkter under et underemne med to decimaler (1.1.1) og yderligere detaljer med tre decimaler (1.1.1.1).

Hvert nyt stykke information bruger det efterfølgende nummer (1.1.1, 1.1.2 osv.), så du altid ved, hvor du er i dispositionen. Du kan skrive indholdet til hver linje i hurtige sløringer, ligesom den oprindelige alfanumeriske formular.

Decimalskemaer er de mest grundige, men kan blive komplicerede. De anbefales til forfattere, der foretrækker teknisk præcision, eller til lange dispositioner med mange emner og underemner.

Litteraturgennemgang som avanceret viden

Formålet med en litteraturgennemgang er at give et resumé, en evaluering og en kritisk analyse af eksisterende forskning om et bestemt emne eller forskningsspørgsmål. Formålet er at identificere huller, uoverensstemmelser og områder, der kræver yderligere undersøgelse, og samtidig give et overblik over den eksisterende viden inden for et bestemt område.

En litteraturgennemgang hjælper også forskere med at identificere relevante teorier, metoder og tilgange fra tidligere studier. I sidste ende er en litteraturgennemgang et vigtigt værktøj for forskere og akademikere, når de forsøger at fremme viden inden for deres områder.

Når man laver og skriver et litteraturreview, er det god praksis at gøre det:

opsummere og analysere tidligere forskning og teorier;
identificere områder med kontroverser og omstridte krav;
fremhæve eventuelle huller, der måtte være i den hidtidige forskning.

Lav en infografik, der taler for din artikel

Infografik kan hjælpe folk med at forstå komplekse koncepter ved at bruge visuelle hjælpemidler som diagrammer, grafer eller skemaer. De kan bruge både billeder og tekst i et visuelt format til at forklare koncepter.

For at lave en infografik ud fra en forskningsartikel skal du først lave en disposition, der følger den grundlæggende struktur i forskningsartiklen. Udfyld derefter dispositionen med indhold, information eller data, der henvises til i forskningsartiklen, og sæt informationen ind i et layout, der flyder logisk.

Videnskabskommunikation er ikke en disciplin, der undervises i på de fleste videnskabsrelaterede kurser, og meget ofte mangler forskere designfærdigheder eller adgang til professionel software. Alligevel er der en 120% vækst i citationer for artikler med infografik, hvilket betyder, at de er effektive til at skabe opmærksomhed omkring forskning.

Så hvordan skaber man interessant infografik fra bunden, uden professionelle ressourcer eller designfærdigheder? Mind the Graph gør forskere til designere og frigør kreativitet med alle de visuelle ressourcer, der er nødvendige for effektiv videnskabskommunikation.