Tre trin til at gøre din videnskabelige skrivning mere engagerende

Som forsker er det kun et halvt stykke arbejde at få sit arbejde publiceret. Det er lige så vigtigt at få dine læsere til at fordybe sig i din videnskabelige tekst. Du kan forvente flere samtaler om dine forskningsresultater, når din præsentation fanger læsernes opmærksomhed og formidler information klart og tydeligt.

I den følgende artikel har jeg fremhævet tre vigtige trin, der kan hjælpe med at gøre din videnskabelige tekst mere letforståelig, kortfattet og engagerende. Læs videre og find ud af det!

Hold dit budskab og din målgruppe for øje

Hvordan undgår du at skrive en uforståelig tekst, som ikke giver dine læsere megen værdi?

At forstå dit publikums behov og det budskab, du ønsker at formidle, er afgørende for at undgå denne situation. Det er godt at have dette i baghovedet i de indledende faser af udarbejdelsen af din tekst.

Når du går i gang med at skrive, bør du stille dig selv tre spørgsmål:

1. Hvem er dit publikum?

Når man skriver en forskningsartikel, især en videnskabelig, er det en god idé at finde ud af, hvilke undergrupper der er i den målgruppe, man ønsker at ramme. For eksempel kan en videnskabelig forskningsartikel interessere bachelorstuderende, ph.d.-stipendiater, professorer, forskere og andre.

Sortér disse målgrupper i forskellige grupper, og skriv dem ned. Find svarene på hvert af disse spørgsmål:

Hvad har de til fælles?
Hvor adskiller de sig fra hinanden?
Hvad er deres niveau af forståelse af emnet?

2. Hvad tænker de på?

Når du har fundet frem til din målgruppe, er den bedste måde at få dem til at lytte, engagere sig og handle på at sætte dig i deres sted og tænke over, hvordan de ser på dit emne, og hvad de interesserer sig for.

Hvad ønsker de mest at vide om emnet? I hvilken form vil de gerne have informationen? Hvordan vil indholdet relatere til eller interessere dem? - En hurtig research på internettet eller en telefonisk undersøgelse af din målgruppe kan hjælpe dig med at besvare disse spørgsmål.

3. Hvad skal formidles til dem?

Mens du tilpasser dit budskab og din kommunikationsstil til din målgruppe, skal du sørge for at holde fokus på den kerneinformation, du ønsker at formidle.

Hold budskaberne enkle og lette at forstå. Derudover skal det være præcist og sammenhængende med ordentlige overgange mellem sætninger eller afsnit, så dit publikum har let ved at forstå, hvad du prøver at sige.

I deres forskning med titlen Videnskaben om videnskabelig skrivning, forfattere George D. Gopen og Judith. En svane udtrykker meget rammende: "Hvis læseren skal forstå, hvad skribenten mener, må skribenten forstå, hvad læseren har brug for." Denne idé bør være grundlaget for at producere engagerende videnskabelige tekster.

Fremhæve og skabe et logisk flow

Flow i skrift refererer til, hvor let en læser kan bevæge sig gennem en tekst og fortsætte fra den ene idé til den næste. Det er det indtryk af glathed og kontinuitet, som en læser oplever, når han læser et stykke skrift.

Fra et videnskabeligt perspektiv er det lettere for læserne at se, hvordan de forskellige teorier, hypoteser, argumenter, modeller og resultater hænger sammen, når teksten er let at følge og har et logisk flow. De forstår, hvordan hver del passer ind i det store billede, hvad der er vigtigt i hvert afsnit, og hvordan det hele udgør en sammenhængende helhed.

Det vigtigste spørgsmål er nu: Hvordan skaber man et logisk flow i sin tekst?

Brug præcise og kortfattede ord, skriv klare sætninger, der ikke indeholder unødvendig jargon eller tekniske termer, og skab velstrukturerede afsnit og gode argumenter med logiske forbindelser. Dette logiske flow sikrer klarhed og sammenhæng, når du præsenterer akademiske argumenter, og gør det muligt for læserne at følge med, når du forklarer begreber.

*Kilde: National Library of Medicine National Library of Medicine*

I videnskabelige artikler er logisk flow nøglen til at opnå en jævn og ordnet progression af ideer, sætninger, afsnit og indhold, når vi når frem til en overbevisende konklusion. Du kan bruge logisk flow til at organisere dine tanker og gøre din videnskabelige tekst mere sammenhængende ved at følge et par grundlæggende principper:

Start med en indledning, der er kort og indeholder forskningserklæringen - hovedideen i din artikel.
Brug glidende overgange til at forbinde hvert afsnit i sektioner som metoder, resultater og diskussioner.
Slut af med en konklusion, der opsummerer, hvad du har skrevet i resten af artiklen.

Forklaring af koncepter gennem datavisualisering

Visualisering af dine eksperimentelle eller statistiske resultater er afgørende for dit forskningsmanuskript.

Selvom det måske ikke virker så afgørende for resultatet af dit studie, kan en visuel præsentation af disse resultater og fund gøre underværker for forståelsen - det vil helt sikkert være nyttigt under review- og publikationsprocessen.

Uanset emnet eller omfanget af din videnskabelige tekst er det derfor altid en win-win-situation at forklare begreber gennem figurer, grafer og tabeller.

Hvordan hjælper datavisualisering?

Figurer, grafer og infografik er med til at bryde teksten op og gøre dit arbejde mere engagerende. De holder også læserne engagerede ved at give en alternativ måde at bearbejde informationen på, især når du har lange tekniske og komplicerede tekstblokke.

Derudover forbedrer visuelle elementer læsbarheden og gennemskueligheden af din forskningstekst, hvilket gør den mere tilgængelig for de uerfarne.

For eksempel: Lad os sige, at din forskning handler om, hvordan et nyt solpanel fungerer. Et simpelt diagram, der viser, hvordan panelet omdanner sollys til elektricitet, vil gøre det meget lettere for læserne at forstå processen end en teoretisk forklaring af den involverede videnskab.

Datavisualiseringer kan antage forskellige former, såsom søjlediagrammer, frekvenshistogrammer, scatterplots, tegninger osv. Så når du bruger figurer i din akademiske opgave, er det afgørende at vide, hvornår du skal bruge hvad.

Du skal overveje, hvilken type data du har, hvor du planlægger at indsætte det visuelle, præsentationsformatet og målgruppen. Hvis du ved det, vil det hjælpe dig med at træffe et passende valg. Husk også de specifikke regler og begrænsninger for brug af figurer, grafer og tabeller, der er fastsat af forskellige udgivere.

Når du skaber eller bruger datavisualiseringselementer i din forskningsartikel, skal du huske på følgende punkter:

1. Hold det organiseret og sammenhængende

De bedste visualiseringer smelter sammen med omgivelserne, så seerne kan fokusere på de præsenterede oplysninger. De hjælper seerne med at dechifrere data og drage meningsfulde konklusioner uden at forstyrre læseoplevelsen.

2. Fokus på forbedret læsbarhed

Brug af farver med høj kontrast eller tekster til at markere elementer forbedrer læsbarheden betydeligt. Det hjælper også at holde sig til mere basale skrifttyper som serif eller sans serif. På samme måde er en skriftstørrelse på 16 pixels ideel til forskning, der udgives på nettet.

Har du udforsket Mind The Graph's gratis infographic maker endnu? Brug løsningen til at skabe enestående grafiske aktiver og illustrationer, der gør din forskning let forståelig.

Bedre skrivning for bedre succes

Kvaliteten af videnskabelig skrivning afhænger i høj grad af klarhed og af at præsentere fakta og resultater på en passende måde, så læserne kan danne sig et klart billede af begreberne i deres sind. Det er en færdighed, der kan læres, øves og forbedres. Med den rigtige tilgang til skrivning kan du blive ekspert i at lave en videnskabelig artikel, der fanger dine læseres opmærksomhed og vinder deres gunst.

Eksklusivt videnskabeligt indhold, skabt af forskere

Udforsk videnskaben som aldrig før ved hjælp af et fantastisk infografikværktøj, der gør dit forskningsarbejde nemt, sjovt og præsentabelt. Vent ikke længere, og tilmeld dig Mind the Graph gratis og nyd det eksklusive videnskabelige indhold, der er skabt af forskere til forskere.