Selv-citering: En guide til, hvordan du bruger det effektivt

Akademisk skrivning indebærer at citere kilder for at dokumentere argumenter og ideer, der præsenteres i en artikel. Selvcitering, hvor man citerer sit eget arbejde, bruges ofte i akademisk skrivning. Men det kan være en kontroversiel praksis, og der er etiske overvejelser, man skal tage i betragtning, når man bruger den. I denne artikel vil vi udforske definitionen af selvcitering, grunde til at bruge det og strategier til at undgå det. Vi vil også diskutere effekten af selvcitering på forskningskvalitet og akademisk integritet.

Hvad er selvcitering?

Selvcitering er en almindelig praksis inden for akademisk skrivning, hvor man citerer sit eget tidligere publicerede arbejde i en ny publikation. Det kan være artikler, bøger, bogkapitler, konferencebidrag eller enhver anden form for publikation, som skribenten selv har skrevet. Selvcitering kan ske i teksten eller i referencelisten. Det primære mål med selvcitering er at etablere en forbindelse mellem en forfatters aktuelle forskning og deres tidligere arbejde. Det kan bruges til at bygge videre på tidligere resultater, forstærke argumenter eller demonstrere kontinuitet i en forfatters forskning.

Årsager til selv-citering

Selvcitering kan tjene nogle formål, herunder:

Bygger på tidligere resultater: Selvcitering kan bruges til at vise, hvordan en forfatters nye forskning bygger på hans eller hendes tidligere arbejde. Ved at citere sit eget arbejde kan skribenten etablere en forbindelse mellem sin nuværende forskning og sine tidligere resultater.
Forstærkende argumenter: Selvcitering kan bruges til at understøtte argumenter i en ny publikation. Ved at citere deres eget arbejde kan forfattere give yderligere beviser for deres påstande.
At demonstrere kontinuitet: Selvcitering kan bruges til at demonstrere kontinuitet i en forfatters forskning. Ved at citere sit eget arbejde kan skribenter vise, hvordan deres forskning har udviklet sig over tid.

Etik i forbindelse med selvcitering

Etisk selvcitering kræver, at forfattere kun citerer deres eget arbejde, når det er relevant og nødvendigt for at understøtte argumentet i den aktuelle publikation. Det skal være gennemsigtigt mærket og baseret på forskning af høj kvalitet.

Fordele og ulemper ved selvcitering

Nogle af fordelene ved selvcitering inkluderer:

Etablering af troværdighed: Selvcitering kan hjælpe med at etablere forfatterens ekspertise inden for et bestemt område og opbygge troværdighed som forsker.
Opbygning af en forskningsdagsorden: Selvcitering kan være en effektiv måde at opbygge en forskningsdagsorden på, ved at forbinde flere værker og etablere en klar forskningsbane.
Forbedring af synligheden: Selvcitering kan øge synligheden af en forfatters arbejde og være med til at etablere hans eller hendes omdømme inden for feltet.

Nogle af ulemperne ved selvcitering inkluderer:

Overdreven afhængighed af ens eget arbejde: Overdreven brug af selvcitation kan give indtryk af, at en forfatter ikke forholder sig til den bredere litteratur inden for sit felt.
At overdrive betydningen af sit eget arbejde: Selvcitering kan give indtryk af, at en skribent er alt for fokuseret på sin egen forskning og ikke interesseret i andres arbejde inden for sit felt.
Underminering af citeringsprocessens integritet: Selvcitering kan ses som et forsøg på at øge sit eget citationstal, hvilket kan underminere troværdigheden af citationsprocessen.

Hvordan selvcitering påvirker akademisk integritet

Selvcitering kan have både positive og negative konsekvenser for den akademiske integritet. Det kan være en legitim og passende måde at anerkende bidrag fra tidligere arbejde, etablere en forskningsbane og demonstrere ekspertise inden for et bestemt område. På den anden side kan selvcitering også misbruges og føre til bekymringer om akademisk integritet og forskningens objektivitet.

Her er nogle måder, hvorpå selvcitering kan påvirke den akademiske integritet:

Skævhed: Selvcitering kan skabe en bias mod en forfatters eget arbejde, hvilket potentielt kan føre til manglende objektivitet og en skæv repræsentation af feltets tilstand. Det kan underminere forskningens troværdighed og rejse spørgsmål om dens validitet.
Manipulation: Selvcitering kan ses som en måde at manipulere citationsmålinger på og booste en forfatters egen profil, snarere end som en legitim måde at anerkende tidligere arbejde på. Det kan føre til bekymringer om akademisk integritet og etisk adfærd.
Overdreven selv-citering: Overdreven selvcitering kan antyde en mangel på engagement i det bredere felt og kan ses som et forsøg på at puste citationsmålinger op snarere end som ægte engagement i andres arbejde. Det kan underminere forskningens troværdighed og mindske dens gennemslagskraft.
Begrundelse: Selvcitering bør være begrundet i et reelt behov for at henvise til tidligere arbejde, snarere end som en måde at promovere sine egne ideer på. Forfattere bør nøje overveje, om deres eget arbejde er den bedste kilde til at understøtte deres argumenter og give kontekst for deres forskning.

Metoder til at undgå selvcitering

Selv om selvcitering kan være nyttigt i akademisk skrivning, er det vigtigt at undgå overdreven afhængighed af ens eget arbejde. Her er nogle strategier til at minimere selvcitering:

Strategier til minimering af selvcitering

Brug et varieret sæt af kilder

For at undgå for stor afhængighed af ens eget arbejde er det vigtigt at bruge et varieret sæt kilder i akademisk skrivning. Det kan være litteraturgennemgange, empiriske studier og andre typer af publikationer, der er relevante for forskningsspørgsmålet.

Brug referencer i tredje person

I stedet for at citere sig selv kan skribenter bruge tredjepersonsreferencer til at beskrive deres tidligere arbejde. I stedet for at sige "I min tidligere undersøgelse..." kan en forfatter for eksempel sige "Smith (2010) fandt, at..."

Overvej relevansen af tidligere arbejde

Før man citerer sit eget arbejde, bør man overveje, om det virkelig er relevant for forskningsspørgsmålet. Hvis det ikke er det, kan det være bedre helt at undgå selvcitering.

Bedste praksis for kildehenvisninger

Når man citerer kilder, er det vigtigt at følge bedste praksis for at opretholde akademisk integritet. Her er nogle fremgangsmåder til kildeangivelse:

Nøjagtig henvisning til kilder: Det er vigtigt at citere kilder nøjagtigt for at give kredit til de oprindelige forfattere og undgå plagiering.
Brug en konsekvent citationsstil: Hvis man bruger en konsekvent citationsstil i hele opgaven, kan det gøre det lettere for læserne at finde de citerede kilder, og det kan forbedre opgavens generelle læsbarhed.
Herunder en referenceliste: Det er vigtigt at inkludere en referenceliste i slutningen af en opgave for at give læserne en komplet liste over de kilder, der er citeret i opgaven.

Effekten af selvcitering på forskningskvalitet

Selvcitering kan have indflydelse på kvaliteten af forskningen. Hvis selvcitering bruges for meget eller uhensigtsmæssigt, kan det underminere troværdigheden af en forfatters forskning. Men hvis det bruges rigtigt, kan selvcitering styrke en forfatters argument og vise kontinuitet i hans eller hendes forskning.

En potentiel fordel ved selvcitering er, at det kan hjælpe med at etablere en forfatters ekspertise inden for et bestemt område. Ved at citere sit eget arbejde kan skribenten demonstrere sin viden om et bestemt emne og sit bidrag til feltet. Det kan være særligt vigtigt for forskere i begyndelsen af deres karriere, som forsøger at etablere sig inden for deres felt.

En anden potentiel fordel ved selvcitering er, at det kan hjælpe med at opbygge en forfatters citationstal. Selvom antallet af citater ikke er det eneste mål for forskningens gennemslagskraft, bruges det ofte som en indikator for gennemslagskraften af en forfatters forskning. Ved at citere deres eget arbejde kan forfattere øge antallet af citater, hvilket kan være gavnligt for deres akademiske karriere.

Det er dog vigtigt at bemærke, at antallet af citationer ikke bør være den primære motivation for selvcitering. Selvcitering bør kun bruges, når det er relevant og passende i forhold til forskningsspørgsmålet.

Dine kreationer er klar på få minutter!

Mind the Graph er en videnskabelig platform, der hjælper forskere med at skabe effektivt og engagerende visuelt indhold til deres arbejde. Med platformens brugervenlige interface og foruddesignede skabeloner kan forskere skabe deres egne skræddersyede infografikker, plakater og andet visuelt materiale på få minutter.