Hvordan man laver en begrundelse i forskning: Et grundigt overblik

Enhver akademisk eller videnskabelig disciplin er stærkt afhængig af forskning. Men for at kunne forske ordentligt, er det nødvendigt at forstå rationalet bag. Et forskningsrationale er en kortfattet forklaring på, hvorfor et bestemt forskningsprojekt er påkrævet, og beskriver begrundelserne for undersøgelsen samt de fordele, den forventes at give.

At skrive en overbevisende begrundelse er afgørende for at opnå godkendelse af dit forskningsprojekt og kommunikere vigtigheden af din forskning. Men det kan være svært at udvikle en overbevisende begrundelse, især for folk, der er nye inden for forskning eller ikke kender de akademiske forventninger.

Efter at have læst denne grundige oversigt over "hvordan man laver rationale i forskning", vil du være bedre rustet til at retfærdiggøre din forskning og kommunikere dens betydning til dit akademiske fællesskab. Uanset om du er studerende eller en erfaren forsker, vil denne artikel give dig værdifuld indsigt og strategier til at skabe en stærk forskningsbegrundelse.

Hvad er et rationale i forskning?

Et forskningsrationale giver en organiseret strategi for hele forskningen og fungerer som hjørnestenen i forskningsprojektet. Den bidrager til forskningens rationale ved at angive, hvorfor undersøgelsen er vigtig, hvad dens mål er, og hvad de forventede resultater er. I bund og grund er det et overbevisende argument for, hvorfor undersøgelsen skal udføres.

En velskrevet forskningsbegrundelse skal være kortfattet, præcis og overbevisende. Den skal tydeliggøre det problem eller spørgsmål, som undersøgelsen forsøger at løse, det videns- eller forståelseshul, som undersøgelsen søger at udfylde, og de mulige fordele, som den kan give. Desuden skal begrundelsen demonstrere, at forskningen er mulig, etisk forsvarlig og relevant for emnet for undersøgelsen.

Et forskningsprojekt, der mangler et stærkt rationale, kan mangle retning og kan mislykkes med at løse det angivne problem eller spørgsmål. Det kan også gøre det vanskeligt at opnå finansiering eller tilladelse fra institutionelle review boards (IRB'er) eller andre styrende organer. Derfor er det afgørende for enhver forsknings succes, at man bruger kræfter på at udvikle en overbevisende forskningsbegrundelse.

Hvorfor er en forskningsbegrundelse vigtig?

Af mange grunde er et forskningsrationale afgørende. For det første hjælper det med at forklare nødvendigheden af forskningsprojektet ved at vise, hvorfor undersøgelsen er påkrævet, og hvilke huller i viden eller forståelse den forsøger at udfylde.

For det andet indeholder den en klar og kortfattet problemformulering, der skitserer de præcise forskningsspørgsmål eller mål, som undersøgelsen har til hensigt at besvare.

Endelig hjælper det med at demonstrere forskningens potentielle indflydelse ved at vise, hvordan den kan føre til skabelsen af ny viden, praksis eller politikker.

For at opnå dette bør du fokusere på at kommunikere de potentielle fordele ved dit projekt, samtidig med at du anerkender dets begrænsninger. Det kræver en grundig forståelse af forskningsproblemet og en kritisk evaluering af de foreslåede metoder og tilgange.

Det er også vigtigt at inkludere tilstrækkelige detaljer om de metoder, du planlægger at bruge, eventuelle etiske overvejelser, og hvordan du vil evaluere dine resultater. Det er med til at vise, at du har en veludviklet og gennemtænkt forskningsplan, hvilket er afgørende for at sikre finansiering eller få godkendelse fra akademiske institutioner.

Overvej et eksempel på et forskningsprojekt for at demonstrere dette. Antag, at du ønsker at undersøge, hvor effektiv en ny undervisningsstil er til at forbedre elevernes læringsresultater. En overbevisende begrundelse for denne undersøgelse kunne omfatte:

Påvisning af behovet for undersøgelsen: Du kan forklare, at der er en stigende bekymring i uddannelsesmiljøet over lave elevpræstationer, og at standardundervisningsmetoder måske ikke er nyttige for alle elever.
At give en klar problemformulering: Du kan f.eks. sige, at undersøgelsen vil se på, om den nye undervisningsmetode er effektiv til at forbedre de studerendes læringsresultater, og hvilke faktorer der kan påvirke dens effektivitet.
Fremhævelse af forskningens potentielle effekt: Man kan argumentere for, at hvis undersøgelsen viser, at den nye undervisningsmetode er effektiv, vil den blive indført på andre skoler og øge elevernes læringsresultater.

Forskningsrationalet i dette eksempel giver en klar og overbevisende forklaring på nødvendigheden af at udføre undersøgelsen og understreger dens relevans, problemformulering og mulige effekt.

En model: Problem-Løsning-Rationale

Problem-Løsning-Begrundelse-modellen er en nyttig ramme for udvikling af en stærk forskningsbegrundelse, den kan hjælpe dig med at organisere din begrundelse og sikre, at den klart formidler alle de oplysninger, der kræves for en effektiv forskningsbegrundelse. Modellen består af tre hovedkomponenter: at identificere problemet, at foreslå en løsning og at forklare begrundelsen for, hvorfor den foreslåede løsning er nødvendig.

Identificering af problemet

Det første trin i denne model er at identificere det problem, som undersøgelsen skal forsøge at løse. Det kan indebære at vurdere eksisterende forskning om emnet, finde huller i viden eller forståelse eller fremhæve nye vanskeligheder eller problemer, der er opstået. En klar problemformulering fungerer som forskningens fundament og skitserer de specifikke forskningsspørgsmål eller mål, som undersøgelsen søger at adressere.

Forslag til en løsning

Modellens andet trin er at foreslå en løsning på det identificerede problem. Det kan være at skabe en ny teoretisk ramme, teste en ny hypotese eller foreslå en ny intervention eller praksis. Løsningsforslaget skal være baseret på en grundig gennemgang af litteraturen og en klar forståelse af forskningsproblemet.

At give en begrundelse

Modellens sidste fase er at præsentere en begrundelse for, hvorfor den foreslåede løsning er påkrævet. Dette kan omfatte at understrege de mulige fordele ved den foreslåede løsning, forklare, hvordan den bygger på tidligere forskning, eller demonstrere, hvordan den udfylder et videns- eller forståelseshul.

Sprog til signal Rationale

Effektiv kommunikation er afgørende, når det handler om at retfærdiggøre betydningen af din forskning. En af de måder, du kan opnå dette på, er ved at bruge et specifikt sprog, der signalerer rationalet til din målgruppe. På den måde kan du tydeligt formidle årsagerne til dit studie og dets potentielle fordele til dit publikum. Her er et par eksempler:

"Målet med denne forskning er at udfylde et videnshul om..."
"Vi valgte denne metode, fordi den giver os mulighed for at besvare forskningsspørgsmålet mere effektivt."
"Vores tilgang er baseret på behovet for at løse de praktiske udfordringer ved..."
"Denne forskning er vigtig, fordi den bidrager til vores forståelse af..."

Brug af udsagn som disse kan hjælpe med at formidle rationalet til dit publikum og understrege betydningen af din forskning.

Sprog til yderligere begrundelse - at vise vigtighed

Når du har angivet rationalet for din forskning, er det vigtigt at give yderligere begrundelser, der understreger relevansen af din undersøgelse. Her er nogle sætninger, der kan bruges til at understrege betydningen af din forskning:

"Ved at adressere dette hul i viden kan vi få en bedre forståelse af..."
"Dette studie er vigtigt, fordi det bidrager til udviklingen af..."
"Konsekvenserne af denne forskning er vidtrækkende, og den kan informere..."
"Ved at undersøge dette emne kan vi kaste lys over de bredere implikationer af..."

Sådan laver man en begrundelse i forskning

At skrive en overbevisende begrundelse for et forskningsforslag er afgørende for at få midler og støtte til den forskning, du udfører. I dette afsnit vil du lære, hvordan man laver rationale i forskning ved at implementere de fire afgørende aspekter af et rationale: baggrund for al tidligere forskning om emnet, undersøgelsens åbne spørgsmål, identifikation af huller i litteraturen og vigtigheden af at udfylde disse huller.

Baggrund for al tidligere forskning:

Du skal afklare det eksisterende vidensniveau om emnet for at give en klar forståelse af dit forskningsforslag. Det indebærer at analysere al tidligere forskning om emnet og finde ud af, hvad der er blevet gjort tidligere. Det er vigtigt at præsentere et grundigt resumé af eksisterende forskning, herunder vigtige resultater, hypoteser og metodologi. Det kan være med til at vise, at du har en dyb bevidsthed om feltets nuværende vidensniveau, og hvordan dit planlagte studie kan bidrage til det.

Undersøgelsens åbne spørgsmål

Det næste trin er at identificere undersøgelsens åbne spørgsmål. Det indebærer at undersøge områder, hvor den eksisterende viden er mangelfuld, og hvor der er huller i forståelsen. Du kan fremhæve behovet for mere forskning og forklare, hvordan din forskning vil adressere disse huller ved at identificere ubesvarede spørgsmål.

Mangler i litteraturen

Når du har fundet de åbne spørgsmål, skal du beskrive, hvordan din forskning vil løse dem. Det kræver, at du genkender huller i den nuværende litteratur og beskriver, hvordan din forskning vil adressere disse huller. Gør det til en pointe at forklare, hvordan den foreslåede forskning adskiller sig fra tidligere studier, og hvordan den vil føje til den eksisterende viden om emnet.

Vigtigheden af at udfylde disse huller:

Endelig er det afgørende at vise, hvor vigtigt det er at udfylde disse huller i den nuværende litteratur. Dette inkluderer at vise de mulige fordele ved forskningen og skitsere, hvordan den vil hjælpe feltet, hvis den kan resultere i nye ideer eller nye tilgange, eller hvilken indflydelse den vil have på virkelige samfundsimplikationer.

Slip kraften i infografik løs med Mind the Graph

Uanset om du er en erfaren forsker eller lige er startet på din forskerkarriere, Mind the Graph er et værdifuldt, brugervenligt og intuitivt værktøj, der kan være med til at øge effekten af din forskning ved at gøre den mere engagerende, tilgængelig og forståelig for et bredere publikum.