Er vores publiceringsmetode den bedste for videnskaben?

Publiceringsmetoden kommer med et par regler. En af de vigtigste er, at en undersøgelse skal kunne reproduceres. Det betyder, at enhver forsker, hvor som helst, skal kunne følge trinene i en undersøgelse og opnå nøjagtig det samme resultat.

Det lyder måske som det grundlæggende i publiceringsmetoden, men det har bekymret mange mennesker. Hele diskussionen handler om, hvor bæredygtig vores metode til at udgive tusindvis af nye studier hver dag er, og hvordan vi holder trit med sandhedsværdien af dem. Dette emne er blevet diskuteret af Nature Magazine og har resulteret i en TED-Ed-video:

Hvor mange af os - forskere - vil gerne bruge vores karriere på at reproducere offentliggjorte studier? Sandsynligvis ikke mange. Selv om vi som forskere alle ønsker at gøre fremragende fund, ved vi, hvor svært det er at få midler til en undersøgelse, hvis den ikke går i tråd med det, der er populært og interessant for videnskaben på nuværende tidspunkt.

Lad os forestille os, at vi kunne reproducere alle eksisterende undersøgelser. Hvor mange af dem tror du rent faktisk ville afsløre det samme resultat som originalen? Vi kan gøre en enorm indsats for at levere gode studier. Men vi ved også, at vi alle begår fejl. Hvem er klar til at tage konsekvenserne af en fejl i en kræftforskning eller en HIV-forskning?

Desværre ser det ud til, at den publiceringsmetode, vi bruger, ikke passer til det ansvar, vi har som forskere.

Måske er det grunden til, at andre metoder bliver stærkere. Selve medierne og preprint-metoden er kommet for at blive, og begge dele kan være med til at forbedre troværdigheden af vores arbejde.

Vil du læse mere om preprint-metodens medieeffekt i videnskaben? Tjek vores indlæg:

Er vores udgivelsesmetode den bedste for Science?

Om Fabricio Pamplona

Er vores udgivelsesmetode den bedste for Science?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om Fabricio Pamplona