Hvor stort og mangfoldigt er universet? Det er et svært spørgsmål, selv for fysikerne. Der er stadig mange mysterier at løse på vores planet og i solsystemet. Vidste du, at solsystemet har mere end 4 milliarder år på bagen? Vi har et helt univers at udforske. Det ukendte kan være skræmmende, men det er en god ting. Det betyder, at vi har nye ting at lære.
Så lad os se på nogle af de kuriositeter om vores solsystem, som menneskeheden allerede har opdaget. Og hvem ved, hvad vi vil opdage i morgen?
Solsystemets størrelse
Den Solsystemet er omkring 36 milliarder gange større end Jorden (3,6 X 10^10). Afstandene i rummet er så enorme, at almindelige meter og kilometer ikke er nok. Astronomerne bruger et meget større mål, som kaldes den astronomiske enhed. Det er den gennemsnitlige afstand fra jorden til solen, eller cirka 150 millioner kilometer. Merkur er kun 0,39 astronomiske enheder fra solen, mens Jupiter kredser i en afstand af 5,5 astronomiske enheder. Og Pluto er helt derude på 39,2 astronomiske enheder. Det svarer til 5,9 milliarder kilometer.
Hvad med temperaturen?
Det virker indlysende, at planeter tættere på solen er varmere end de andre. Det er næsten sandt, men vidste du, at Venus er varmere end kviksølv?
Det sker, fordi Venus har en meget tæt atmosfære, der består af kuldioxid, nitrogen og svovlsyre, mens Merkur har en meget tynd atmosfære med forskellige gasser, men meget lidt kuldioxid. Kuldioxid er en vigtig gas i drivhuseffekten. Normalt opvarmer solen planetens overflade om dagen, men om natten afkøles planeten ved at frigive infrarød stråling (varme) tilbage i rummet. Men kuldioxid absorberer energien fra den infrarøde stråling meget godt og "fanger" varmen.
Se denne infografik om drivhuseffekten:
Jorden har også kuldioxid i atmosfæren. Så vi mærker også drivhuseffekten, der holder os varme om natten. Men med luftforureningen og stigningen i kuldioxid kan temperaturen blive for høj, hvilket bidrager til den globale opvarmning.
Og Pluto?
Pluto er en dværgplanet i Kuiperbæltet, en ring af legemer uden for Neptun. Den var det første objekt i Kuiperbæltet, der blev opdaget, og er den største kendte plutoide (eller isdværg).
Kuiper-bæltet 1 er en cirkumstellar skive i det ydre solsystem, der strækker sig fra Neptuns bane. Den svarer til asteroidebæltet, men er langt større. Ligesom asteroidebæltet består det hovedsageligt af små legemer eller rester fra dengang, Solsystemet blev dannet. Mens mange asteroider primært består af sten og metal, består de fleste objekter i Kuiperbæltet hovedsageligt af frosne flygtige stoffer (kaldet "is"), såsom metan, ammoniak og vand. Kuiperbæltet er hjemsted for tre officielt anerkendte dværgplaneter: Pluto, Haumea og Makemake. Nogle af solsystemets måner, såsom Neptuns Triton og Saturns Phoebe, kan have deres oprindelse i området.
Visning af videnskabelige data ved hjælp af infografik
Forklarer du videnskab og komplekse videnskabelige emner på en forståelig måde? Det er ikke en let opgave. Hvis du ønsker, at dit publikum skal forstå hovedkonceptet og blive nysgerrige efter at lære mere, er du nødt til at arbejde med dine kommunikationsevner. Infografik og gode billeder er et stærkt værktøj til at kommunikere bedre inden for videnskab. Tjek vores infografik-skabeloner for at se mere.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.
Danish 
English 
Chinese 
Czech 
Dutch 
French 
German 
Italian 
Indonesian 
Japanese 
Korean 
Polish 
Portuguese 
Russian 
Spanish 
Turkish 
Ukrainian 
Swedish 
Romanian 
Bulgarian 
Finnish 
Greek 
Hungarian 
Norwegian 
Estonian 
Slovenian 
Lithuanian 
Latvian 
Slovak