Livsforskerens kamp

At være forsker er ikke nogen let opgave. Selvstændigheden ved at have sit eget arbejde kommer med et stort pres for at vise resultater. Vi skal være organiserede, opdaterede og modstandsdygtige. Ellers kan et ikke-signifikant resultat slå selv den mest optimistiske af os ud. Alt det, fordi videnskab er noget usikkert, der kræver en masse energi og tid.

Ikke nok med det, så kan det være udfordrende at være biovidenskabsmand af mange andre grunde. For eksempel, hvor ofte taler vi om emner, som kun andre life scientists forstår (eller føler med)?

Lad os tage en dyb indånding og analysere, hvor mange gange vi taler om ting som:

Dyrkning af svampe og bakterier
Aflivning eller dissekering af små dyr
Tale om parasitter, sygdomme og vektorer (især under måltiderne)

En life scientists dagligdag dækker over en lang række ubehagelige situationer. Men er vi egentlig klar over, hvor mærkelige disse emner er? Nogle situationer er så almindelige for os, at vi mister følsomheden over for dem. Problemet er, at vi når ud til en bred offentlighed med vores forskning, og den måde, vi kommunikerer den på, er vigtig.

Ok, så vores job som forskere er at kommunikere relevant information, ikke? Men hvordan gør man det uden at overskride grænsen for, hvad der er ubehageligt for andre?

I de sidste par år er videnskaben blevet meget mere bevidst om dens indvirkning. I stedet for at bruge forstyrrende billeder besluttede forskerne at implementere en ny tilgang. En tilgang, der lukker kløften mellem almindelige mennesker og det videnskabelige samfund.

Kan du forestille dig at have billeder som disse i dine artikler eller præsentationer?

I stedet begyndte en meget blødere tilgang at dukke op. Alt sammen for at ændre det forudindtagede billede, folk normalt har af en livsforsker og selve videnskaben.

Denne sensibiliseringsbevægelse inden for videnskabskommunikation resulterede i, at forskere holdt op med at bruge rigtige billeder af deres eksperimenter. Konsekvensen er, at forskere forhindrer folk i at blive chokerede og fornærmede over deres forskning.

Ikke desto mindre er der opstået et nyt hul: Hvis vi ikke længere bruger rigtige billeder, hvordan skal vi så præsentere vores arbejde visuelt?

Som videnskabsmand har du sikkert prøvet at bruge værktøjer som Power Point eller Paintdash til at opfylde dine ønsker om videnskabelige illustrationer. Hvordan var den oplevelse? Sandsynligvis meget frustrerende.Moderne videnskab kræver illustrationer, der er venlige og funktionelle. Denne kombination garanterer en god feedback på, hvordan en forskning præsenteres, simpelthen fordi den er flot at se på og let at forstå. Det er dog ikke let at finde denne slags illustrationer. Videnskabelige illustrationer bliver mere og mere trendy. Hvis du ikke er en videnskabelig illustrator, kan du kigge efter værktøjer eller professionelle, der kan hjælpe med at kommunikere dine resultater.

Mind the Graph bemærkede dette hul. Derfor skabte vi vores eget videnskabelige bibliotek, som er tilgængeligt for alle. Vi ønsker at udvide og inkludere alle videnskabelige områder, altid med det formål at forbedre videnskabskommunikationen.

Videnskabens fremtid ligger i at vise mere end at fortælle; og at lade værket taler for sig selv. Men det kan kun lade sig gøre, hvis folk føler sig tiltrukket af det, de ser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om Fabricio Pamplona