Kan du huske i vores barndom, da vi måske havde gjort noget forkert, og for at undslippe de ophedede samtaler og tæsk fra vores forældre, distraherede vi dem ved at aflede emnet? I første omgang kan det virke som et trivielt eksempel, men det er det, vi skal lære om i denne artikel, ikke hvordan du undslipper dine forældres tæsk, men om den måde, du distraherede dem på.

Den logiske betegnelse for denne type handling hedder Fejlslutning med rød sild. Der er flere bekymringer om, hvorvidt dette er en forbrydelse eller noget godt, da det til tider kan hjælpe dig med at flygte fra virkelig dårlige situationer, men det kan også bruges til at distrahere offentligheden fra den større sandhed. Så i denne artikel vil vi gå i dybden med, hvad red herring fallacy er, dens formål, brug og nogle eksempler, der kan gøre den mere forståelig.

Hvad er Red Herring-fejlslutningen?

Red herring fallacy er en retorisk teknik, hvor tangentielle eller irrelevante oplysninger bevidst introduceres for at køre et argument ud på et sidespor eller afspore det for at lede opmærksomheden væk fra det centrale emne. Denne strategi bruges til at snyde eller forvirre publikum eller modparten og samtidig få det oprindelige argument til at virke mindre betydningsfuldt eller vigtigt.

Udtrykket "red herring" kommer fra den praksis, hvor man brugte en stærkt lugtende fisk til at distrahere jagthunde fra lugten af deres bytte. På samme måde er det kendt, at når et emne bliver afledt ved hjælp af irrelevante argumenter, er det en red herring fallacy.

I en red herring fallacy forsøger den, der argumenterer, at aflede opmærksomheden fra det primære argument eller spørgsmål til et andet, der er lettere at argumentere for eller støtter deres holdning. Det kan gøres på flere måder, f.eks. ved at skifte emne, kritisere modstanderens person eller mål, appellere til følelser eller fordomme eller påberåbe sig en uberettiget følelse af, at det haster.

Formålet med Red Herring

Formålet med at bruge red herring fallacy er at distrahere eller aflede opmærksomheden fra hovedspørgsmålet eller argumentet for at få modstanderens argument til at virke mindre vigtigt eller for at vildlede publikum. Red herring bruges inden for næsten alle arbejdsområder, men ud af dem vil vi diskutere dem, hvor det bruges ret ofte:

Røde sild i debatter

Afledningsmanøvrer kan bruges på mange forskellige måder i debatter. En tilgang, der ofte bruges, er at rejse et tangentielt spørgsmål, der kun er marginalt relevant for den aktuelle samtale. Denne strategi kan bruges til at trække publikums opmærksomhed væk fra hovedpunktet og hen på et nyt emne, som taleren føler sig mere tryg ved at tale om.
I en diskussion om klimaforandringer kan en deltager f.eks. komme ind på de økonomiske byrder, der er forbundet med vedvarende energikilder, i et forsøg på at aflede opmærksomheden fra problemet med CO2-udledning.

At angribe modstanderens motiver eller karakter under en debat er en anden almindelig afledningsmanøvre. I stedet for at forholde sig til kernen i modstanderens argument, forsøger denne strategi at så tvivl om eller miskreditere det ved at angribe modstanderens troværdighed.

En deltager i en politisk diskussion kan f.eks. forsøge at aflede opmærksomheden fra modstanderens politiske forslag ved at kritisere vedkommendes karakter eller bringe tidligere dårlig opførsel på banen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at brugen af afledningsmanøvrer i debatter kan være en bevidst strategi fra en deltager, der forsøger at vinde for enhver pris, snarere end at deltage i en ægte udveksling af ideer. 

Red Herring i argumenter

Afledningsmanøvrer i argumenter er noget, man støder på med jævne mellemrum. Psykologisk set er det meget usandsynligt, at en person, der forsøger at trodse vores standpunkt på et bestemt punkt, lader det ligge og accepterer sit nederlag, men i stedet vil forsøge at bevise, at deres standpunkt er korrekt, med alle nødvendige midler.

Det kan være for noget så fjollet som fans, der støtter en skuespiller, som måske har gjort noget forkert i virkeligheden, men deres tilhængere vil gøre alt for at afvise de forkerte ting, og de bruger ofte denne afledningsstrategi som et redskab til at distrahere anklagerne.

Det sker også i vores daglige liv. Når nogen for eksempel har et ophedet skænderi om et bestemt emne, og de føler, at de er ved at tabe det, vil de helt sikkert forsøge at aflede diskussionen til et irrelevant emne for at opretholde deres såkaldte image. Det er præcis det, der kaldes red herring-argumentet.

Red Herring i filosofi og pædagogik

Røde sild er også almindeligt brugt i filosofi og pædagogik, ofte for at undgå vanskelige spørgsmål eller emner, der kan udfordre eksisterende overbevisninger eller antagelser.

I filosofien kan afledningsmanøvrer være særligt problematiske, da de kan føre til logiske fejlslutninger og forhindre ægte udforskning og forståelse af vigtige emner. Hvis en filosof for eksempel diskuterer moralens natur, kan en anden person introducere et helt urelateret emne, såsom Guds eksistens, for at aflede opmærksomheden fra hovedspørgsmålet.

I pædagogikken kan afledningsmanøvrer også være problematiske, især i forbindelse med diskussioner og debatter i klasseværelset. Elever eller lærere kan bruge afledningsmanøvrer som et middel til at undgå vanskelige spørgsmål eller udfordringer af eksisterende overbevisninger. 

Hvornår bruger folk Red Herring Fallacy?

Røde sild bruges af folk i mange forskellige situationer, ofte når de forsøger at undgå at svare på et udfordrende spørgsmål eller vinde et argument med alle nødvendige midler. Røde sild bruges normalt i følgende scenarier:

  1. Politiske debatter: Røde sild bruges primært til at aflede opmærksomheden fra udfordrende eller kontroversielle emner. Politikere kan bruge afledningsmanøvrer til at undgå at diskutere deres egne resultater eller politikker og til at nedgøre deres modstanderes personligheder eller mål.
  2. Annoncer: Red herrings bruges mest i reklamer til at aflede kundernes opmærksomhed fra et produkts sande fordele eller ulemper. Annoncører kan bruge unøjagtige eller vildledende oplysninger til at få et produkt til at virke mere presserende eller vigtigt, end det faktisk er.
  3. Personlige relationer: Afledningsmanøvrer kan bruges i personlige relationer til at aflede opmærksomheden fra ubehagelige emner eller problemer. En person kan f.eks. bringe et helt urelateret emne på banen for at aflede opmærksomheden fra et ømtåleligt emne eller kritik.
  4. Forretningsforhandlinger: I forretningsforhandlinger kan afledningsmanøvrer bruges til at distrahere den anden part fra vigtige spørgsmål eller bekymringer. En forhandler kan bringe et irrelevant emne på banen eller tilbyde en afledningsmanøvre for at få den anden part til at gå med til en mindre gunstig aftale.
  5. Akademiske samtaler: Røde sild kan bruges i akademiske samtaler til at undvige udfordrende spørgsmål. En person kan bruge en rød sild som en måde at aflede opmærksomheden fra kritik eller for at miskreditere en modstanders argument.

Eksempler på røde sild

Afledningsmanøvrer er almindelige i vores hverdag, men vi har som regel en tendens til at ignorere dem. Her er eksempler på afledningsmanøvrer i medierne og i vores personlige liv:

I medierne

Den røde sild i medierne opstår, når nyhedsbureauer eller politikere bruger sensationelle eller følelsesladede historier til at distrahere fra det oprindelige emne. Dette kan ses i fænomenet "click bait"-overskrifter, hvor nyhedsartikler skabes for at tiltrække læsere og opfordre til klik, selv når indholdet ikke er særligt bemærkelsesværdigt eller vigtigt.

For eksempel kan et nyhedsmedie offentliggøre en historie med en overskrift som "Kendis X fanget i en skandale!" Læsere, der klikker på historien, opdager, at skandalen faktisk ikke er særlig alvorlig eller ikke har noget at gøre med den kendtes offentlige image. Det er lykkedes nyhedskilden at aflede opmærksomheden fra begivenheder eller problemer, som måske finder sted samtidig.

I det virkelige liv

Her er et eksempel på en fejlslutning i det virkelige liv: Under en jobsamtale spørger intervieweren en kandidat om hans/hendes kvalifikationer til stillingen. I stedet for at svare på spørgsmålet taler kandidaten om sit tidligere job, og hvor meget han nød at arbejde der. Ved at bringe et ikke-relateret emne på banen, forsøger kandidaten at undgå at svare på spørgsmålet og aflede opmærksomheden fra sine manglende kvalifikationer. 

Funktionerne af Red Herring Fallacy

Funktionen af red herring fallacy er at aflede opmærksomheden fra det egentlige problem eller emne, ofte ved at introducere et ikke-relateret problem eller argument. Her er de vigtigste funktioner ved red herring fallacy:

  • At aflede opmærksomheden: Red herring fallacy bruges ofte til at aflede opmærksomheden fra et specifikt emne eller diskussionspunkt. Taleren kan ændre samtalens forløb og komme væk fra det oprindelige emne ved at bringe et ikke-relateret emne på banen.
  • At aflede kritik: Red herring fallacy bruges også til at aflede kritik eller undgå skyld for handlinger. Ved at introducere et nyt emne eller argument er taleren i stand til at flytte opmærksomheden væk fra sine egne fejl eller mangler.
  • Generering af følelsesmæssige reaktioner: Fejlslutningen med den røde sild bruges nogle gange til at skabe følelsesmæssige reaktioner hos publikum. Ved at introducere et emne, der er følelsesladet, såsom et personligt angreb eller et kontroversielt emne, er taleren i stand til at appellere til publikums følelser snarere end deres fornuft.
  • At skabe forvirring: Red herring fallacy kan også skabe forvirring om det aktuelle problem. Taleren kan forvirre diskussionen og gøre det svært for andre at forstå dens sande fokus ved at bringe et ikke-relateret argument eller emne på banen.

Overordnet set er funktionen af red herring fallacy at distrahere, aflede, forvirre og forsinke. Det er en taktik, der bruges til at undgå at indgå i produktive og meningsfulde diskussioner, og den kan være skadelig for kritisk tænkning, problemløsning og beslutningsprocesser.

Hvordan undgår man Red Herring Fallacy?

Her er et par tips til at undgå fejlslutningen med den røde sild:

  1. Hold fokus: Når man deltager i en diskussion eller et argument, er det vigtigt at holde fokus på det aktuelle emne. Vær klar over, hvad du diskuterer, og undgå at introducere ikke-relaterede emner eller argumenter.
  2. Identificer distraktioner: Hvis en anden introducerer et nyt argument eller emne, som ikke synes at have noget med den oprindelige diskussion at gøre, så brug et øjeblik på at identificere det som en potentiel distraktion eller afledningsmanøvre. Fokuser samtalen på det oprindelige emne, og tag fat på det aktuelle problem.
  3. Hold dig til fakta: En måde at undgå afledningsmanøvren på er at holde sig til fakta. Undgå at komme med personlige angreb eller følelsesmæssige argumenter, som ikke er direkte relateret til emnet.
  4. Lyt aktivt: At lytte aktivt til andre er en vigtig del af at undgå red herring fallacy. Ved at lytte opmærksomt til, hvad andre siger, og svare direkte på deres argumenter, kan du undgå at blive distraheret af irrelevante emner.
  5. Stil spørgsmål: Når du deltager i en diskussion eller et skænderi, så stil spørgsmål for at afklare emnet og sikre, at alle er på samme side. Det kan være med til at forhindre misforståelser og sikre, at samtalen forbliver fokuseret på det relevante emne.

Slip kraften i infografik løs med Mind the Graph

Mind the Graph er et kraftfuldt infografikværktøj, der kan hjælpe forskere med at forbedre kvaliteten af deres forskningsartikler gennem enkle og attraktive visualiseringer. Tilmeld dig nu for at frigøre infografikkens kraft med Mind the Graph. 

logo-abonnement

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.

- Eksklusiv guide
- Tips til design
- Videnskabelige nyheder og tendenser
- Vejledninger og skabeloner