Drage, et mytologisk, folkloristisk og eventyrligt monster, der ses som skadeligt i nogle kulturer og venligt i andre. I middelalderens Europa blev drager normalt afbildet som havende vinger, en takket hale og spyende ild.
Men er det alt, hvad en drage er? Et slangelignende eller øgleagtigt væsen, der spytter ild? Mind The Graph har foretaget omfattende undersøgelser af dragens anatomi og fundet frem til de mest spændende detaljer.
Hvad er en drages generelle anatomi?
En drages skelet består af et stort hoved, en lang hals, brede skuldre, stærke ben, en formidabel hale og meget brede vinger. Knoglerne er utroligt stærke, solide og lette, hvilket gør dem i stand til at flyve. Kroppen er dækket af skæl, og deres øjne har spaltede pupiller.
Fordi drageknoglen er stærk, kan den modstå de mest voldsomme stød, som f.eks. faldende klipper eller kollaps i en havstabel. De kan tåle at få tæsk. Drageskeletter er dog forskellige fra art til art.
Vestlige drager har f.eks. større og kraftigere muskler. Deres masseter-muskel sidder i munden og kan let knuse knogler. Supraspinatus og Flexor alae major er to enorme muskler, der sidder i brystregionen (kendt som flyvemuskler). Vestlige drager har store, læderagtige vinger, der ligner flagermusenes.
Østlige drager har på den anden side et mellemstort hoved, korte ben og en lang overkrop. Skelettet er særligt adræt på grund af sin slangeagtige krop, der vrider og roterer.
Hvad er dragens anatomi baseret på?
Nu hvor du har en generel forståelse af dragens anatomi, er det tid til at gå ind i detaljerne og finde ud af, hvad den er baseret på.
Vægte
En drages skæl er ulig alle andre skælklædte væsener; de tjener ikke kun som beskyttelse mod naturens kræfter og fysiske angreb, men også til at virke frygtindgydende og/eller til at tiltrække hunner.
Der ser ud til at være to slags skæl: almindelige skæl, de små skæl, der beklæder hele dragens krop undtagen øjne, mund og andre områder, og skæl, større skæl, der er som vores fingeraftryk, og skæl, der er særlige skæl, som kun er unikke for den pågældende drage. Drageskæl er usædvanligt varmebestandige, men de er ikke helt brandsikre.
Øjne
Drageøjne ligner dem hos andre krybdyrarter. Drageøjne er normalt spalteformede, men når de bliver blide, bliver spalten mere rund eller oval. De svinger alt efter deres følelser og fornemmelser. Det, man normalt forbinder med drager, er et strålende gult øje med en slangeagtig spalte som pupil. Drageøjne er dog forskellige afhængigt af arten. Nogle kan have pupilløse øjne, mens andre har lysende lilla øjne med større pupiller.
Vinger
Hovedformålet med dragens vinger er naturligvis at flyve. Ikke desto mindre tjener de også en række andre funktioner, herunder kamp, beskyttelse og som forben, så nogle drager kan kravle (gå).
En af de mest fascinerende egenskaber ved deres vinger er deres evne til at reparere sig selv. I modsætning til vores hud, som heler ved at vokse sammen og danne sårskorper, siges det, at dragevinger udvider sig fra vingens forkant og til sidst dør og falder af, når de når ud til kanten.
Sanser
Drager har sanser, der ligner menneskers, såsom syn, hørelse, berøring, smag og lugt, selv om de er langt mere skarpe. Nogle drager har en sjette sans, der giver dem mulighed for at "læse" andre væseners følelser. De fleste vestlige drager har fuldstændigt farvesyn, mens nataktive arter har bedre nattesyn, fordi de har flere stavceller.
Ildpust
Et af dragens mest vedvarende legendariske våben er dens evne til at spy ild. Man mener, at drager har brintkirtler, som hjælper dem med at flyve. Disse kirtler menes at producere brændstof til ildspyning, som, når det kombineres med pulveriseret platin, der indtages fra sedimentsten, skaber ilden som en reaktion.
En anden teori er, hvordan drager fordøjer deres føde. Maden nedbrydes til molekyler som f.eks. metan, der lagres i en slags lunge, som kaldes en kulbrintelagerblære. Metan bliver derefter kombineret med en lille mængde fosfor, som har evnen til at antænde i flammer, når det kommer i kontakt med luft.
Er det muligt at bygge en drage?
Det bedste sted at starte er ifølge Paul Knoepfler og Julie Knoepfler, forfattere til How to Build a Dragon or Die Trying: A Satirical Look at Cutting-Edge Science, er med et levende dyr, hvis biologi kan omdannes til et dragelignende væsen.
Bogen skal vise, at det kunne være muligt at skabe en drage ud fra lignende væsner ved hjælp af videnskabelige ressourcer. Draco-øglet er en af de arter, der beskrives i bogen, da de mener, at den ligner en drage, og de antager, at de kunne bruge genetiske metoder eller stamceller til at gøre draco-øglet større, næsten som en drage. De fremhæver også, hvordan køers fordøjelseskanaler indeholder en vom, som skaber enorme mængder metan.
Bogen er dog ikke en vejledning i at bygge en drage, dens hovedmål er at vække læsernes interesse, især dem, der kan lide videnskab uden for boksen.
Leder du efter en detaljeret og engagerende anatomiillustration?
Det er måske umuligt at bygge en drages anatomi, men det er absolut muligt at bygge imponerende infografik og illustrationer, der viser anatomiske systemer, og det er meget nemmere at bruge Pas på grafen værktøj. Besøg vores hjemmeside for at se det store udvalg af skabeloner, du kan bruge til at forbedre den visuelle opfattelse af dit arbejde!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.