Hvilke typer forskning er der tale om?

Forskning er en vigtig del af enhver akademisk eller professionel beskæftigelse. Uanset om du er videnskabsmand, akademiker eller virksomhedsejer, er forskning nødvendig for at få ny viden, indsigt og løsninger.

Men ikke al forskning er den samme. Afhængigt af formålet, omfanget og typen af data kan forskning klassificeres i forskellige typer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige typer af forskning og deres karakteristika.

Klassificering af typer af forskning

Hvad er typerne af forskning? Forskningstyper henviser til de forskellige tilgange, som forskere kan bruge til at undersøge et forskningsspørgsmål eller problem. Forskning er en systematisk og struktureret undersøgelse, der har til formål at opdage ny viden eller validere eksisterende viden. Den metode, der anvendes i et forskningsstudie, bestemmes ofte af den type forskning, der udføres. Få mere at vide om Metodologi i forskning.

Der findes forskellige typer forskning, og hver type forskning udføres med et bestemt formål, omfang og type data.

Klassificering efter formål

Teoretisk forskning

Teoretisk forskning udføres for at udvikle nye teorier, begreber og rammer, der kan anvendes på forskellige områder. Målet med teoretisk forskning er at udvide vores viden om og forståelse af et bestemt emne. Det indebærer at teste eksisterende teorier og hypoteser, generere nye og konstruere modeller til at forklare observerede fænomener.

Teoretisk forskning udføres normalt inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. I naturvidenskaben handler det om at udvikle nye teorier og modeller til at forklare naturfænomener. I samfundsvidenskaberne sigter den mod at udvikle nye teorier og rammer for at forklare menneskelig adfærd, sociale processer og kulturelle begivenheder. Inden for humaniora handler det om at udvikle nye teorier og rammer til at forklare kulturelle og kunstneriske udtryk.

Anvendt forskning

Formålet med anvendt forskning er at løse praktiske problemer og forbedre vores forståelse af den virkelige verden. Det indebærer at bruge videnskabelige metoder og teorier til at udvikle praktiske løsninger på specifikke problemer eller udfordringer. I modsætning til ren forskning, som søger at udvide vores viden uden nogen specifik anvendelse i tankerne, er anvendt forskning fokuseret på at producere praktiske resultater, der kan bruges i en række forskellige sammenhænge, såsom industri, medicin og offentlig politik.

Hovedformålet med anvendt forskning er at forbedre vores evne til at forudsige, kontrollere og manipulere fænomener i den virkelige verden for at skabe håndgribelige fordele for samfundet. Uanset om det drejer sig om at udvikle nye teknologier, forbedre eksisterende produkter eller skabe nye politikker, spiller anvendt forskning en afgørende rolle for at fremme vores viden og forbedre vores evne til at løse praktiske problemer.

Her er en mere detaljeret forklaring på de tre typer af anvendt forskning:

Evalueringsforskning: Dette bruges til at vurdere effektiviteten af programmer, politikker eller interventioner. Det indebærer indsamling og analyse af data for at afgøre, om programmet eller politikken når sine mål og målsætninger. Resultaterne af evalueringsforskningen kan bruges til at forbedre programmet eller politikken, træffe beslutninger om dets fortsættelse eller retfærdiggøre dets finansiering. Nogle eksempler omfatter vurdering af virkningen af en ny sundhedspolitik, evaluering af effektiviteten af et skoleprogram eller måling af resultaterne af en social intervention.

Forskning og udvikling: Forskning og udvikling (F&U) er en form for anvendt forskning, der involverer skabelsen af nye produkter, processer eller teknologier. F&U udføres typisk af virksomheder eller organisationer, der ønsker at forbedre deres produkter eller tjenester eller udvikle nye. F&U involverer en systematisk proces med eksperimenter, afprøvning og forfinelse med det formål at skabe noget, der er innovativt og nyttigt. Eksempler på F&U omfatter udvikling af en ny medicinsk behandling, design af et nyt teknologiprodukt eller forbedring af en eksisterende fremstillingsproces.

Aktionsforskning: Det er en samarbejdsbaseret tilgang til problemløsning, hvor man samarbejder med interessenter om at identificere og løse problemer i realtid. Den bruges til at løse praktiske problemer og udfordringer, som virksomheder, organisationer eller samfund står over for. Aktionsforskning involverer typisk en cyklisk proces med problemidentifikation, dataindsamling, analyse og implementering af løsninger. Det bruges ofte inden for områder som uddannelse, sundhed og sociale ydelser. Nogle eksempler omfatter samarbejde med et lokalsamfund om at udvikle et nyt program til at reducere fattigdom eller samarbejde med en skole om at forbedre elevernes resultater.

Klassificering efter dybde af anvendelsesområde

Eksplorativ forskning

Eksplorativ forskning er en indledende tilgang til forskning, der har til formål at indsamle information og indsigt om et emne eller problem. Denne type forskning bruges ofte, når en forsker har lidt eller ingen forhåndsviden om emnet og har brug for at få en bedre forståelse af det. Eksplorative forskningsmetoder kan omfatte litteraturgennemgange, interviews, undersøgelser og observationer. De data, der indsamles i eksplorativ forskning, er ofte kvalitative og kan bruges til at generere nye ideer eller hypoteser til videre forskning.

Beskrivende forskning

Deskriptiv forskning er en type forskning, der bruges til at beskrive og analysere et bestemt fænomen eller en gruppe af fænomener. Denne type forskning søger at besvare spørgsmål om hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Deskriptive forskningsmetoder kan omfatte undersøgelser, observationer, casestudier og analyse af sekundære data. De data, der indsamles i deskriptiv forskning, er ofte kvantitative og bruges til at give et detaljeret og præcist billede af et fænomen.

Deskriptiv forskning er almindeligt anvendt inden for mange områder, herunder samfundsvidenskab, uddannelse og marketing, og er især nyttig til at give en forståelse af tendenser og mønstre i data.

Forklarende forskning

Forklarende forskning er en type forskning, der bruges til at forklare og teste årsagssammenhænge mellem variabler. Denne type forskning søger at besvare spørgsmål om, hvorfor og hvordan et fænomen opstår. Forklarende forskningsmetoder kan omfatte eksperimenter, spørgeskemaundersøgelser og observationsstudier. De data, der indsamles i forklarende forskning, er ofte kvantitative og bruges til at identificere årsags- og virkningsforhold mellem variabler.

Det er almindeligt anvendt inden for mange områder, herunder samfundsvidenskab, medicin og ingeniørvidenskab, og det er især nyttigt til at teste hypoteser og teorier. Denne type forskning er afgørende for at udvikle en bedre forståelse af komplekse fænomener og forbedre vores evne til at forudsige og kontrollere dem.

Korrelationsforskning

Korrelationsforskning er en type forskning, der undersøger forholdet mellem to eller flere variabler. Denne type forskning søger at besvare spørgsmål om, hvor stærkt og i hvilken retning to variabler er relateret. Metoder til korrelationsforskning kan omfatte undersøgelser, observationsstudier og sekundær dataanalyse. De indsamlede data er ofte kvantitative og bruges til at identificere mønstre og sammenhænge mellem variabler.

Korrelationsforskning er almindeligt anvendt inden for mange områder, herunder psykologi, økonomi og uddannelse, og er især nyttig til at identificere potentielle prædiktorer for adfærd eller resultater. Det er dog vigtigt at bemærke, at korrelation ikke er lig med årsagssammenhæng, hvilket betyder, at bare fordi to variabler er relaterede, betyder det ikke nødvendigvis, at den ene forårsager den anden.

Klassificering efter type af data

Kvalitativ forskning

Kvalitativ forskning er en type forskning, der søger at forstå og fortolke menneskelig adfærd, oplevelser og sociale fænomener. Denne type forskning bruges ofte, når forskningsspørgsmålet kræver en dybdegående forståelse af et fænomens kontekst, betydning og kompleksitet. Kvalitative forskningsmetoder kan omfatte interviews, fokusgrupper, etnografi og casestudier. De indsamlede data er ofte ikke-numeriske og bruges til at identificere temaer, mønstre og betydninger i dataene.

Kvalitativ forskning er almindeligt anvendt inden for mange områder, herunder sociologi, antropologi og psykologi, og er især nyttig til at udforske nye emner, generere hypoteser og få en dyb forståelse af et fænomen fra de involverede menneskers perspektiv.

Kvantitativ forskning

Kvantitativ forskning er en type forskning, der søger at måle og analysere numeriske data for at teste hypoteser, identificere mønstre og lave forudsigelser. Denne type forskning bruges ofte, når forskningsspørgsmålet kræver en præcis måling af et fænomen og statistisk analyse. Kvantitative forskningsmetoder kan omfatte eksperimenter, undersøgelser og sekundær dataanalyse. De indsamlede data er ofte numeriske og analyseres ved hjælp af statistiske metoder for at identificere relationer mellem variabler.

Kvantitativ forskning er almindeligt anvendt inden for områder som psykologi, økonomi og folkesundhed og er især nyttig til at teste hypoteser og generalisere om en population baseret på en stikprøve. Denne type forskning er afgørende for at give evidensbaserede anbefalinger og informere om politiske beslutninger.

Blandede metoder

Mixed methods-forskning kombinerer både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder for at få en mere omfattende forståelse af et bestemt fænomen. Denne type forskning udføres ofte, når en enkelt metode ikke kan give en fuldstændig forståelse af fænomenet.

Manipulation af variabler

Eksperimentel forskning

Eksperimentel forskning er en metode, der bruges til at fastslå årsags- og virkningsforhold mellem variabler. Forskere manipulerer en uafhængig variabel og observerer effekten på en afhængig variabel, mens de kontrollerer uvedkommende variabler. Dette involverer brugen af randomiserede kontrollerede forsøg, og de indsamlede data er ofte kvantitative, og den statistiske analyse bruges til at teste hypoteser.

Eksperimentel forskning er et stærkt værktøj til at udforske årsagssammenhænge, men har begrænsninger såsom vanskeligheder med at generalisere resultaterne til den virkelige verden og etiske overvejelser omkring manipulation af variabler. Resultaterne kan informere politik og praksis inden for forskellige områder, såsom naturvidenskab, samfundsvidenskab og medicinske områder.

Ikke-eksperimentel forskning

Ikke-eksperimentel forskning er en forskningsmetode, der bruges til at observere og måle variabler uden at manipulere dem. Ikke-eksperimentel forskning bruges ofte i studier, hvor det ikke er muligt eller etisk forsvarligt at manipulere variabler, f.eks. i studier, der involverer menneskelig adfærd eller medicinske tilstande.

Ikke-eksperimentelle forskningsmetoder omfatter observationsstudier, spørgeskemaundersøgelser og casestudier. De indsamlede data er ofte kvalitative eller kvantitative, og statistisk analyse kan bruges til at fortolke resultaterne. Selvom ikke-eksperimentel forskning ikke kan etablere årsagssammenhænge mellem variabler, kan den give værdifuld information om variablernes natur og identificere potentielle områder for yderligere forskning.

Kvasi-eksperimentel forskning

Kvasi-eksperimentel forskning er en type forskningsmetode, der kombinerer elementer fra eksperimentel og ikke-eksperimentel forskning. I kvasi-eksperimentel forskning manipulerer forskerne med en uafhængig variabel, men i modsætning til eksperimentel forskning bruger de ikke tilfældig tildeling til at fordele deltagerne på forskellige eksperimentelle betingelser.

Kvasi-eksperimentel forskning bruges ofte i undersøgelser, hvor det ikke er muligt eller praktisk at bruge tilfældige tildelinger, f.eks. i undersøgelser, der involverer allerede eksisterende grupper eller naturlige begivenheder. Kvasi-eksperimentelle forskningsmetoder omfatter afbrudte tidsserier, ikke-ækvivalente kontrolgruppedesign og regression discontinuity design.

De indsamlede data er ofte kvantitative, og statistisk analyse bruges til at fortolke resultaterne. Denne forskning kan ikke fastslå kausalitet så effektivt som eksperimentel forskning, men den kan give værdifuld information om forholdet mellem variabler og hjælpe med at informere politik og praksis inden for forskellige områder.

Type af interferens

Deduktiv forskning

Deduktiv forskning er en forskningsmetode, der starter med en teori eller hypotese og tester den ved hjælp af empiriske data. I deduktiv forskning begynder forskerne med at udvikle en klar og specifik hypotese baseret på en eksisterende teori eller viden. De indsamler data og bruger statistisk analyse til at teste hypotesen og drage konklusioner om teorien.

Deduktiv forskning bruges ofte inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og medicin til at teste hypoteser og etablere årsagssammenhænge mellem variabler. De indsamlede data er ofte kvantitative, og statistisk analyse bruges til at fortolke resultaterne. Selvom deduktiv forskning kan give stærke beviser for at støtte eller afvise en teori, har den begrænsninger, såsom muligheden for at overse vigtige variabler og vanskeligheden ved at generalisere resultaterne ud over undersøgelsespopulationen. På trods af disse begrænsninger er deduktiv forskning en vigtig forskningsmetode, der kan informere politik og praksis inden for forskellige områder.

Hypotetisk-deduktiv undersøgelse

Hypotetisk-deduktiv forskning er en forskningsmetode, der kombinerer deduktiv ræsonnering med hypotetisk ræsonnering. I denne type forskning starter forskerne med en hypotetisk forklaring på et fænomen eller en observation og bruger derefter deduktivt ræsonnement til at teste hypotesen ved at lave forudsigelser om, hvad der burde ske, hvis hypotesen er korrekt. Forudsigelserne testes derefter ved hjælp af empiriske data, og hvis dataene understøtter forudsigelserne, anses hypotesen for at være understøttet. Hvis dataene ikke understøtter forudsigelserne, revideres eller forkastes hypotesen.

Denne forskning bruges ofte inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og medicin til at teste hypoteser og etablere årsagssammenhænge mellem variabler. De indsamlede data er ofte kvantitative, og statistisk analyse bruges til at fortolke resultaterne. Selvom hypotetisk-deduktiv forskning kan give stærke beviser for at støtte eller afvise en hypotese, har den begrænsninger, såsom muligheden for at overse vigtige variabler og vanskeligheden ved at generalisere resultaterne ud over undersøgelsespopulationen.

Kilde til information

Primær forskning

Primærforskning er en forskningsmetode, der involverer indsamling af originale data direkte fra kilder. Denne type forskning involverer undersøgelser, interviews, eksperimenter og observationer for at indsamle nye oplysninger, der ikke tidligere er blevet indsamlet eller analyseret. Primærforskning kan være kvalitativ eller kvantitativ, afhængigt af forskningsspørgsmålet og metoden. Metoderne involverer indsamling af ikke-numeriske data, såsom personlige erfaringer, holdninger og adfærd. Og bruges ofte inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Kvantitative forskningsmetoder involverer indsamling af numeriske data og brug af statistisk analyse til at drage konklusioner om en population og bruges ofte inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og medicinske områder. Primær forskning er ofte tidskrævende og dyr, men kan give mere præcise og detaljerede oplysninger end sekundær forskning, som involverer analyse af eksisterende data. Primærforskning er vigtig forskning og kan hjælpe med at besvare spørgsmål, der ikke kan besvares af sekundærforskning alene.

Sekundær forskning

Sekundær forskning er en forskningsmetode, der involverer analyse af eksisterende data og information, som allerede er blevet indsamlet af andre. Denne type forskning involverer gennemgang af offentliggjorte kilder, såsom bøger, akademiske tidsskrifter, rapporter og databaser, for at indsamle information om et bestemt emne eller forskningsspørgsmål. Sekundær forskning kan være af kvalitativ eller kvantitativ karakter, afhængigt af datakilderne og forskningsspørgsmålet.

Denne forskning involverer analyse af ikke-numeriske data, såsom casestudier, litteraturgennemgange og interviews, og bruges ofte inden for samfundsvidenskab og humaniora. Og involverer analyse af numeriske data, såsom statistik og undersøgelser, og bruges ofte inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og medicinske områder. Sekundær forskning er ofte mindre tidskrævende og billigere end primær forskning, men kan have begrænsninger, f.eks. forældede eller ufuldstændige data, partiske kilder og begrænset datatilgængelighed.

Som konklusion, Hvilke typer forskning har forskerne brug for? At forstå de forskellige typer forskning kan hjælpe forskere med at vælge den rette metode og tilgang til deres undersøgelse.

Gennemse 75.000+ videnskabeligt nøjagtige illustrationer inden for 80+ populære områder

Den Mind the Graph platformen er et onlineværktøj, der giver videnskabsfolk og forskere adgang til et stort bibliotek med videnskabeligt korrekte illustrationer, som kan bruges til at forbedre deres præsentationer, publikationer og kommunikationsmaterialer. Med over 75.000 tilgængelige illustrationer inden for mere end 80 områder tilbyder platformen en omfattende ressource for forskere, der ønsker at skabe engagerende og informative billeder.

Begynd at skabe din infografik