Har du nogensinde tænkt over din ph.d. og indset, hvor meget upubliceret forskning der findes - værdifulde data og indsigter, som aldrig er blevet publiceret? Vi er sikre på, at du har været til mange konferencer, og at den poster eller det abstrakt, du skrev, stadig ligger på din harddisk og venter på at blive udgivet, ikke sandt? På samme måde har alle forskere tonsvis af data, som kan være nyttige, men som aldrig er blevet udgivet gennem tidligere udgivelseskanaler som tidsskrifter. Upubliceret forskning refererer til undersøgelser og konklusioner, som ikke bliver offentliggjort i formelle akademiske publikationer eller fagfællebedømte tidsskrifter, men som har en enorm værdi i forhold til at fremme viden. Udforskning af upubliceret forskning afslører uudnyttede muligheder for at bygge bro over videnskløfter og fremme innovation inden for forskellige discipliner.
Selv om denne type undersøgelser ikke er særlig kendt, er de meget værdifulde for den professionelle og akademiske verden. Ved at undersøge upubliceret forskning kan vi finde uudforskede muligheder, lukke videnshuller og fremme kreativitet på tværs af faggrænser. At stole udelukkende på upubliceret forskning kan dog være forbundet med farer, herunder bias og manglende kvalitetskontrol. Derfor bør forskere foretage en kritisk vurdering af teknikker og kilder fra disse undersøgelser, før de anvender dem i deres egne studier. Preprint-servere og open access-platforme bør bruges til yderligere at fremme åbenheden og tilgængeligheden af upubliceret forskning.
Lad os i denne artikel forsøge at frigøre potentialet i upubliceret forskning og løse op for de dogmer, vi har i vores hoveder.
Forstå værdien af upubliceret forskning
Definition og kendetegn
Udtrykket "upubliceret forskning" omfatter videnskabelige værker, der forbliver uden for de traditionelle akademiske kanaler, herunder specialer, interne rapporter og afviste tidsskriftsindlæg. At forstå karakteristika ved upubliceret forskning hjælper forskere med at vurdere dens relevans og pålidelighed for deres akademiske arbejde. Det kan være forskning, der ikke er indsendt til offentliggørelse, studier, der er afvist af tidsskrifter, eller forskning, der er beskyttet af private organisationer. Egenskaberne ved upubliceret forskning varierer, men den mangler ofte formel peer review, hvilket gør det sværere at vurdere dens pålidelighed.
Almindelige grunde til, at forskning ikke bliver publiceret
Forskning kan forblive upubliceret af flere grunde. Nogle undersøgelser lever måske ikke op til de førende tidsskrifters høje standarder, mens andre kan anses for irrelevante eller ikke nye nok. I andre tilfælde kan organisationer i den private sektor vælge ikke at udgive egne undersøgelser for at bevare konkurrencefordele. Derudover kan den tidsmæssige og økonomiske byrde ved publicering afholde forskere fra at søge publicering. Det er derfor, vi ikke lægger vægt på vores egen upublicerede forskning. Disse data er en del af din primære forskning, som førte dig til færdiggørelsen af forskningsprojektet, men de anses ikke for at være lige så vigtige og nye.
Typer af upubliceret forskning
Upubliceret forskning manifesterer sig i flere vigtige former:
- Specialer og afhandlinger på kandidatniveau: Selv om disse værker er akademisk stringente, forbliver de ofte begrænset til universitetsbiblioteker og bliver sjældent omtalt i akademiske tidsskrifter.
- Undersøgelser af den private sektor: Industriel forskning, markedsanalyser og interne rapporter er typisk beskyttede og deles ikke offentligt.
- Statsfinansieret forskning: Af hensyn til den nationale sikkerhed eller politiske følsomhed er noget regeringsforskning tilbageholdt fra offentliggørelse.
- Konferenceartikler og præsentationer: Selv om de deles i professionelle fora, offentliggøres de ofte ikke formelt i peer-reviewed medier, hvilket begrænser den bredere tilgængelighed.
Disse formularer udgør betydelige, men ofte underudnyttede kilder til værdifulde data.
Indsigt i omfanget af upubliceret forskning
Omfanget af upubliceret forskning er stort og dækker en bred vifte af områder, fra de hårde videnskaber som biologi, kemi og ingeniørvidenskab til humaniora og samfundsvidenskab som sociologi, psykologi og statskundskab. Dybden af data i disse værker er ofte lige så værdifuld som publicerede undersøgelser og giver unik indsigt i anvendelser i den virkelige verden, nye tendenser eller regionale spørgsmål, som måske ikke er dækket andre steder. Upubliceret forskning er ofte meget specialiseret, udfylder huller i den nuværende litteratur og bidrager til udviklingen af viden ved at tilbyde data og resultater, der kan hjælpe med at forfine, verificere eller udfordre etablerede teorier.
Mange statsfinansierede projekter, industrianalyser og doktorafhandlinger tilbyder banebrydende forskning, der, selvom den ikke formelt offentliggøres i fagfællebedømte tidsskrifter, er afgørende for fremskridt inden for deres respektive områder. Disse undersøgelser kan afsløre tidlige resultater, forsøgsprotokoller eller feltspecifik viden, som ikke altid er tilgængelig for det bredere akademiske samfund. Derfor er adgang til denne grå litteratur afgørende for alle, der søger omfattende data inden for deres studieområde.
Betydningen af upubliceret forskning
Bidrag til viden
Upubliceret forskning spiller en vigtig rolle i at fremme viden ved at udfylde huller i den etablerede litteratur og tilbyde unikke perspektiver på specialiserede emner. Eksempler på upubliceret forskning, som f.eks. kandidatafhandlinger eller undersøgelser af den private sektor, viser, at det er værdifuldt for at fremme samarbejde og forfine teoretiske rammer. For eksempel indeholder mange kandidatafhandlinger dybtgående casestudier eller originale eksperimentelle resultater, der, selvom de ikke er officielt publiceret, stadig fremmer viden om specialiserede emner. Inden for områder som miljøvidenskab og -teknologi, hvor upublicerede feltrapporter kan give nyttige oplysninger, der ikke er tilgængelige andre steder, kan disse indsigter være meget nyttige.
Eksempler på vigtige resultater fra upubliceret arbejde
Der er betydelige forskningsresultater tilgængelige på internettet, som kan betragtes som værdifuld forskning. Agricola, eller Agricultural Online Access. Det nationale landbrugsbibliotek står for administrationen af denne database, som giver brugerne adgang til optegnelser over artikler, kapitler, rapporter og genoptryk, der dækker alle facetter af landbruget og relaterede områder. Gå til http://agicola.nal.usda.gov/ for at få adgang. På samme måde er der en database over energiforskning, som kan hjælpe med at undersøge upubliceret eller "grå" litteratur.
- IL-værktøjskasse: Tilbyder definitioner og links til tekniske rapporter.
- TextRelease: Indeholder oplysninger om den internationale konference om grå litteratur.
- Central for virtuelle tekniske rapporter: Lister over institutioner, der producerer grå litteratur.
- GrayLIT-netværk: Samlede føderale tekniske rapporter.
- CiteSeer: Videnskabeligt litteraturbibliotek med værktøjer til citationsanalyse.
- E-print-netværk: Fødereret søgning efter videnskabelige e-print-ressourcer.
Forbedring af samarbejdet
Upubliceret forskning fremmer samarbejde ved at opfordre forskere til at dele foreløbige resultater eller rådata. Det hjælper med at undgå dobbeltarbejde og kan inspirere til nye forskningsretninger. Villigheden til at dele upubliceret arbejde i akademiske og professionelle netværk fører ofte til banebrydende opdagelser og praktiske anvendelser, især inden for områder, hvor forskningen er meget specialiseret.
At overvinde udfordringer med at udnytte upubliceret forskning
Barrierer for tilgængelighed
Selvom upubliceret forskning er uvurderlig, er der udfordringer med at få adgang til den på grund af ejendomsretlige begrænsninger, manglende synlighed og spørgsmål om troværdighed. For at overvinde disse barrierer kan forskere udnytte institutionelle arkiver, professionelle netværk og gennemsigtige datadelingspraksisser. Universiteter og private virksomheder kan begrænse adgangen for at beskytte ejendomsretligt beskyttede data. Derudover kan online arkiver, der er vært for sådan forskning, kræve særlige tilladelser eller medlemsgebyrer. Omkostningerne og de tekniske barrierer for at udgive i open access-formater forhindrer også en bredere formidling.
Teknologiske barrierer og udgivelsesomkostninger
Mange forskere står over for teknologiske barrierer, der begrænser synligheden af deres arbejde. For eksempel kan mindre forskergrupper mangle midler til at udgive i open access-tidsskrifter, eller de har måske ikke den tekniske viden, der kræves for at bruge sofistikerede arkiver og databaser.
Bekymringer om kvalitet og pålidelighed
Da upubliceret forskning ikke har gennemgået formel peer review, er der ofte tvivl om kvaliteten og grundigheden af disse arbejder. I nogle tilfælde kan resultaterne være ufuldstændige eller baseret på fejlbehæftede metoder. Manglen på en standardiseret kontrolproces gør det sværere for forskere og fagfolk at vurdere troværdigheden og pålideligheden af upublicerede studier.
Håndtering af spørgsmål om troværdighed og pålidelighed
For at sikre, at upubliceret forskning er troværdig, bør forskere anvende gennemsigtige metoder til at dele data, f.eks. ved at levere omfattende metadata og understøttende dokumentation. Derudover skal forskere overholde etiske retningslinjer og principper i deres dataindsamling, -analyse og -rapportering.
På den anden side bør brugerne af sådan forskning kritisk vurdere metodens stringens og overveje at søge yderligere ekspertudtalelser, før de drager konklusioner. Derudover er det vigtigt for brugerne at være opmærksomme på eventuelle fordomme eller interessekonflikter, der kan have påvirket forskningen. Brugeren bør omhyggeligt undersøge de data og statistikker, der præsenteres, for at sikre deres nøjagtighed og relevans. Det anbefales også, at læserne sammenligner denne forskning med andre undersøgelser om lignende emner for at få en mere omfattende forståelse.
Når man bruger sådan forskning som bevis eller støtte for argumenter eller beslutninger, er det desuden afgørende, at man citerer og henviser korrekt til kildematerialet. Det giver ikke kun kredit, hvor kreditten skyldes, men giver også andre adgang til yderligere information, hvis de ønsker det. Ved at følge denne praksis kan upubliceret forskning gøres mere pålidelig og troværdig for både forskere og brugere. I sidste ende er gennemsigtighed nøglen til at fremme troværdigheden af upubliceret forskning i det videnskabelige samfund.
Strategier for at få adgang til og bruge upubliceret forskning
Brug af online arkiver
Platforme som ProQuest og arXiv er fremragende ressourcer til at få adgang til upubliceret forskning, herunder afhandlinger, specialer og konferencepapirer. Effektiv søgning på disse platforme med præcise nøgleord og avancerede filtre sikrer, at forskere finder den mest relevante upublicerede forskning. Disse platforme er vært for en række forskellige materialer, herunder specialer, afhandlinger og konferencepapirer. Effektiv søgning kræver brug af præcise søgeord, filtrering efter emne eller institution og navigering i copyright- og adgangsbegrænsninger. Læs mere om dette her
Tips til effektiv søgning i disse ressourcer
Brug af avancerede søgemuligheder og specialiserede filtre kan hjælpe med at finde det mest relevante upublicerede arbejde. Det er også nyttigt at søge inden for specifikke akademiske institutioner eller anmode om adgang til institutionelle arkiver. Sørg for, at du ikke bruger for meget tid på at surfe rundt på disse hjemmesider, da det kan være distraherende. Kontakt din mentor, hvis du støder på nogle studier, og diskuter forskningens validitet, før du går videre.
Netværk med forskere
Opbygning af stærke professionelle og akademiske netværk er afgørende for at få adgang til upubliceret forskning. Kontakt med forskere gennem konferencer, akademiske selskaber og sociale medieplatforme kan give mulighed for at anmode om upublicerede data eller samarbejde om ny forskning. Det er ofte muligt at henvende sig direkte til forskere for at få adgang til deres arbejde. Dine venner og din mentors netværk kan også hjælpe dig med at få adgang til bedre ressourcer, hvis du henvender dig i tide. Tænk proaktivt, og find de rigtige navne inden for området, så det bliver til gavn for dig.
Sådan henvender du dig til forskere for at få upublicerede data
Når man anmoder om upublicerede data, er det vigtigt at forklare, hvordan forskningen vil blive brugt, sikre, at der gives korrekt kreditering, og søge tilladelse til enhver potentiel offentliggørelse af afledt arbejde.
I den samme kommunikation kan du også spørge dem om den metode, der er brugt til at udlede data, og sikre dig, at data er valideret internt til brug i andre publikationer eller forskning. Det vil hjælpe dig med at opbygge tillid til din forskning, og det vil også sikre, at du har svar på anmelderens kommentarer.
Etiske overvejelser
Samtykke og tilladelser
Forskere skal sikre sig samtykke fra de oprindelige forfattere, før de bruger upubliceret arbejde eller "grå data". Det gælder især, når upubliceret forskning indarbejdes i nye publikationer eller offentlige præsentationer. Hvis man ikke indhenter de rette tilladelser, kan det føre til etiske brud eller krænkelser af intellektuel ejendomsret. Selv om oplysningerne er tilgængelige via websøgning, er det obligatorisk at få tilladelse til forskning og genoptryk af data fra den oprindelige forskergruppe.
Forskeres og brugeres juridiske og etiske ansvar
Både skaberne og brugerne af upubliceret forskning har juridiske og etiske forpligtelser. Ansvaret for brugen af data ligger hos begge parter. Forskere skal opbevare og dokumentere deres arbejde korrekt for at beskytte følsomme data, mens brugere skal sikre, at de har de nødvendige tilladelser til at bruge eller distribuere upublicerede resultater.
Respekt for intellektuel ejendomsret
Det er vigtigt at forstå lovgivningen om intellektuel ejendomsret, når man håndterer upubliceret forskning. Forskere bør på passende vis kreditere de oprindelige forfattere og sikre, at de overholder alle relevante aftaler om intellektuel ejendomsret, når de bruger eller formidler upubliceret arbejde.
Hvordan citerer man upubliceret forskning?
Ud fra hele blogindlægget tror vi, at denne del af teksten vil berøre de fleste af os. Svaret er meget enkelt. Du citerer det upublicerede arbejde lige så godt som det publicerede arbejde. Medtag navn på forfatterne og årstal for forskningen, og nævn, om arbejdet er afsluttet eller i gang. For mere information læs her.
For en detaljeret forståelse af ejerskabet af dokumentet, læs venligst artiklen fra Proquest (her).
Konklusion
Upubliceret forskning har et uudnyttet potentiale til at løse komplekse spørgsmål, fremme samarbejde og drive innovation på tværs af discipliner. Hvis upubliceret forskning skal betragtes som en værdifuld ressource, kræver det, at man overvinder adgangsbarrierer og sikrer etisk praksis for at frigøre dens fulde potentiale i og uden for den akademiske verden. Ved at fremme samarbejde, håndtere adgangsudfordringer og respektere etiske grænser kan forskere frigøre den værdi, der ligger gemt i upublicerede studier. Dette område er fortsat en rig ressource for innovation og opdagelse, hvilket berettiger til yderligere udforskning og dialog om, hvordan man bedst kan indarbejde disse materialer i den almindelige akademiske og professionelle diskurs.
Fremvis upubliceret forskning med Mind the Graph
Upubliceret forskning indeholder ofte banebrydende resultater, som fortjener at blive delt på en klar og virkningsfuld måde. Mind the Graph giver forskere mulighed for at præsentere deres arbejde med fantastiske billeder, der fremhæver vigtigheden af deres resultater, selv før den formelle offentliggørelse. Uanset om du laver illustrationer til preprints, fondsansøgninger eller præsentationer, sikrer MTG, at din upublicerede forskning er både tilgængelig og mindeværdig. Med sit store bibliotek af videnskabeligt nøjagtig grafik og brugervenlige værktøjer hjælper MTG dig med at bygge bro mellem rådata og effektiv kommunikation og forstærker rækkevidden af dit arbejde.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Eksklusivt indhold af høj kvalitet om effektiv visuel
kommunikation inden for videnskab.
Danish 
English 
Chinese 
Czech 
Dutch 
French 
German 
Italian 
Indonesian 
Japanese 
Korean 
Polish 
Portuguese 
Russian 
Spanish 
Turkish 
Ukrainian 
Swedish 
Romanian 
Bulgarian 
Finnish 
Greek 
Hungarian 
Norwegian 
Estonian 
Slovenian 
Lithuanian 
Latvian 
Slovak