Hvad er et stamtr\u00e6?<\/p>\n
Inden for videnskaben har stamtr\u00e6er v\u00e6ret meget brugt af biologer, genetikere, \u00f8kologer osv. til at pr\u00e6sentere for\u00e6ldreforbindelsen mellem individer p\u00e5 en mere visuel m\u00e5de. Et stamtr\u00e6 kan baseres p\u00e5 stort set enhver egenskab, som forskeren \u00f8nsker. Men i dag er DNA det mest anvendte kendetegn.<\/p>\n
N\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 DNA, t\u00e6nker vi p\u00e5 dyr, planter, bakterier, svampe og andre grupper, som er ret velkendte inden for videnskaben. Men hvad nu, hvis andre ting ogs\u00e5 kunne have DNA? Lad os sige, at stjerner ogs\u00e5 kunne analyseres ud fra deres DNA og endda f\u00e5 deres eget stamtr\u00e6.<\/p>\n
Denne diskussion er startet med to forskere: en astronom og en biolog. Astronomen, \u00a0Dr. Paula Jofr\u00e9 fra University of Cambridge<\/a>fik den fantastiske id\u00e9 at analysere stjerner p\u00e5 samme m\u00e5de, som biologer g\u00f8r med dyrearter, og bygge M\u00e6lkevejsstjernernes stamtr\u00e6.<\/p>\n