{"id":5495,"date":"2018-09-13T00:02:38","date_gmt":"2018-09-13T03:02:38","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.mindthegraph.com\/?p=5495"},"modified":"2022-10-18T08:30:30","modified_gmt":"2022-10-18T11:30:30","slug":"modern-communication","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mindthegraph.com\/blog\/da\/moderne-kommunikation\/","title":{"rendered":"Videnskabskommunikationens fortid"},"content":{"rendered":"

Videnskabskommunikation er ikke altid beregnet til at blive publiceret i tidsskrifter.<\/p>\n

Fra videnskabens begyndelse har personligheder som Aristoteles<\/a>, Galileo<\/a> og Newton<\/a> sprede deres teorier blandt sm\u00e5 grupper af mennesker. Disse grupper begyndte at udfordre og sp\u00f8rge ind til det, de blev pr\u00e6senteret for. P\u00e5 den m\u00e5de opstod der en kultur, hvor man satte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved tingene, og den udviklede sig til det, vi i dag forst\u00e5r som videnskab.<\/p>\n

Selv da begrebet \"videnskab\" ikke var velkendt, var der store t\u00e6nkere til at diskutere de mest almindelige kendsgerninger i det daglige liv. Disse t\u00e6nkere n\u00f8jedes ikke med ubestridte fakta. De f\u00f8lte trang til at bevise deres v\u00e6rd i et fors\u00f8g p\u00e5 at finde det rigtige svar.<\/p>\n

\"videnskabskommunikation\"<\/a><\/p>\n

N\u00e5r Popper<\/a> ankom til scenariet, var princippet om falsificerbarhed<\/a> af videnskab blev bygget. Derefter tog videnskaben en stor drejning. Fra det \u00f8jeblik og frem til i dag blev det sl\u00e5et fast, at man aldrig kan bevise, at noget er rigtigt, kun at noget er forkert. Med dette enkle og velbegrundede princip ville videnskabskommunikation aldrig blive det samme.\"kommunikation\"<\/a>\u00c5rene gik, og nye ideer dukkede op. Verden syntes at dreje meget hurtigt rundt med m\u00e6ngden af nye opdagelser, der blev gjort hver dag. Sammen med en stor m\u00e6ngde nye opdagelser kom up\u00e5lideligheden af nogle unders\u00f8gelser og teorier. Derfor f\u00f8lte datidens t\u00e6nkere et behov for at sammens\u00e6tte en gruppe af mennesker, der kunne diskutere og nedbryde teorier, der ikke var velbegrundede.<\/p>\n

\"videnskabskommunikation\"<\/a><\/p>\n

Systemet med at revidere studier blev derefter etableret. For at f\u00e5 sine opdagelser kendt og respekteret var man n\u00f8dt til at f\u00e5 dem godkendt af eksperter p\u00e5 omr\u00e5det. F\u00f8rst da ville dit studie f\u00e5 tilladelse til at blive udgivet i p\u00e5lidelige tidsskrifter og blive l\u00e6st af mange andre mennesker.<\/p>\n

Videnskabskommunikation er ikke s\u00e5 nyt, som vi tror. Det er en proces, der er blevet tilpasset gennem tiden. Videnskaben er blevet delt op i flere andre fag afh\u00e6ngigt af den enkelte unders\u00f8gelses karakter. Det er derfor ikke en overraskelse, at den m\u00e5de, hvert fag udviklede sig til at kommunikere p\u00e5<\/a> tog ogs\u00e5 forskellige m\u00f8nstre.<\/p>\n

I denne video kan vi se hvordan fysikere gik gennem kommunikationsproblemer<\/a>:<\/p>\n