Forskere kan hj\u00e6lpe med at sikre validiteten og p\u00e5lideligheden af deres resultater ved korrekt at identificere og justere for uvedkommende variabler. Dette indeb\u00e6rer at reducere eller eliminere virkningerne af uvedkommende variabler, enten ved eksperimentelt design (f.eks. randomisering, modv\u00e6gt) eller statistisk analyse. (f.eks. ved at inkludere uvedkommende variabler som kovariater). Forskere kan \u00f8ge deres tillid til unders\u00f8gelsens resultater og give mere pr\u00e6cis og v\u00e6rdifuld information til det videnskabelige samfund ved at g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n
Hvilke typer af uvedkommende variabler findes der?<\/h2>\n\n\n\n
Der er forskellige former for uvedkommende variabler, som muligvis kan p\u00e5virke resultatet af videnskabelig forskning. Her er nogle eksempler:<\/p>\n\n\n\n
Variabel for eftersp\u00f8rgselskarakteristika<\/h3>\n\n\n\n
En type ekstern variabel, der udvikles, n\u00e5r deltagere i forskning \u00e6ndrer deres adf\u00e6rd eller reaktioner som et resultat af signaler eller forventninger fra selve eksperimentet. Hvis deltagerne f.eks. f\u00f8ler, at de forventes at opf\u00f8re sig eller reagere p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, kan de justere deres adf\u00e6rd i overensstemmelse hermed.<\/p>\n\n\n\n
Situationsbestemte variabler<\/h3>\n\n\n\n
De her <\/strong>er udefrakommende variabler, der opst\u00e5r som f\u00f8lge af elementer i fors\u00f8gsmilj\u00f8et eller omgivelserne. Variationer i temperatur, belysning eller st\u00f8jniveau kan f.eks. have indflydelse p\u00e5 unders\u00f8gelsens resultater, ligesom tilstedev\u00e6relsen af andre personer eller distraktioner i omgivelserne kan have det.<\/p>\n\n\n\n Individuelle variationer blandt deltagerne, som, hvis der ikke tages h\u00f8jde for dem, kan have indflydelse p\u00e5 forskningsresultaterne. Demografiske karakteristika som alder, k\u00f8n og etnicitet samt psykologiske karakteristika som personlighedstr\u00e6k, kognitive evner eller hum\u00f8r kan alle tages i betragtning.<\/p>\n\n\n\n Eksperimentatorvariabler er klassificeret i to kategorier. Den f\u00f8rste er, at eksperimentatorernes interaktion med deltagerne utilsigtet kan p\u00e5virke deres adf\u00e6rd, hvilket er analogt med variablen for eftersp\u00f8rgselskarakteristika. Den anden faktor er potentiel bias for\u00e5rsaget af fors\u00f8gslederen i m\u00e5ling, observation, analyse eller fortolkning, der kan \u00e6ndre unders\u00f8gelsens resultater.<\/p>\n\n\n\n Variationer i forskningens teknik eller processer, s\u00e5som afvigelser i m\u00e5leudstyr eller dataindsamlingsmetoder, kan v\u00e6re uvedkommende variabler, der p\u00e5virker konklusionerne.<\/p>\n\n\n\n Variabler i tid, s\u00e5som tidspunktet p\u00e5 dagen eller ugedagen, kan v\u00e6re udefrakommende faktorer, der p\u00e5virker forskningsresultaterne.<\/p>\n\n\n\n Karakteristika ved den opgave eller stimulus, der anvendes i unders\u00f8gelsen, s\u00e5som sv\u00e6rhedsgrad eller fortrolighed, kan v\u00e6re uvedkommende variabler, der p\u00e5virker unders\u00f8gelsens resultater.<\/p>\n\n\n\n Her er nogle enkle trin, som forskere kan tage for at kontrollere for ukontrollerbare variabler:<\/p>\n\n\n\n Forskere b\u00f8r omhyggeligt analysere alle potentielle faktorer, der kan have indflydelse p\u00e5 unders\u00f8gelsens resultater, og identificere dem, der er uvedkommende.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r du har identificeret de uvedkommende variabler, der p\u00e5virker din unders\u00f8gelse, kan du v\u00e6lge en kontrolmetode. Metoder er forbundet med en bestemt kategori af variabler, hvilket g\u00f8r det nemt at v\u00e6lge, hvilken teknik der skal anvendes. Kontrolmetoder omfatter f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n Denne tilgang vedr\u00f8rer situations-, tids-, opgave- og eftersp\u00f8rgselskarakteristiske variabler, der opst\u00e5r i hele unders\u00f8gelsens design. Skab standardm\u00e5l for en ensartet indstilling for alle deltagere.<\/p>\n\n\n\n Denne tilgang er relateret til deltagervariabler, s\u00e5som unders\u00f8gelsens specifikke r\u00e6kkef\u00f8lge af begivenheder. For at tage h\u00f8jde for dette kan du bede et s\u00e6t deltagere om at afslutte et afsnit, mens en anden gruppe gennemf\u00f8rer et andet afsnit.<\/p>\n\n\n\n Denne tilgang er relateret til deltagervariabler og sikrer, at alle deltagere har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt. N\u00e5r man f.eks. deler folk op i en kontrolgruppe og en eksperimentalgruppe, kan man tr\u00e6kke navne tilf\u00e6ldigt for at sikre, at hver person har samme chance for at v\u00e6re i begge grupper.<\/p>\n\n\n\n Denne tilgang besk\u00e6ftiger sig med fors\u00f8gslederens variabler. Maskering betyder, at nogen administrerer eksperimentet uden at v\u00e6re klar over m\u00e5let med unders\u00f8gelsen.<\/p>\n\n\n\nVariabler for deltagere<\/h3>\n\n\n\n
Variabel for eksperimentator<\/h3>\n\n\n\n
Metodiske variabler<\/h3>\n\n\n\n
Variabler for tid<\/h3>\n\n\n\n
Variabler for opgaver<\/h3>\n\n\n\n
Hvordan kontrollerer man uvedkommende variabler?<\/h2>\n\n\n\n
1. Identificer potentielle un\u00f8dvendige variabler<\/h3>\n\n\n\n
2. Kontrolmetode<\/h3>\n\n\n\n
Standardiserede procedurer<\/h4>\n\n\n\n
Modv\u00e6gt<\/h4>\n\n\n\n
Tilf\u00e6ldig pr\u00f8veudtagning<\/h4>\n\n\n\n
Maskering<\/h4>\n\n\n\n
Verdens st\u00f8rste videnskabeligt n\u00f8jagtige illustrationsgalleri<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/mindthegraph.com\/blog\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/3yuqz9n9m78.gif\")
<\/figure><\/div>\n\n\n