{"id":19732,"date":"2022-08-31T14:23:43","date_gmt":"2022-08-31T17:23:43","guid":{"rendered":"https:\/\/mindthegraph.com\/blog\/?p=16540"},"modified":"2022-12-06T14:43:58","modified_gmt":"2022-12-06T17:43:58","slug":"how-to-write-an-abstract-for-a-research-paper","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mindthegraph.com\/blog\/da\/sadan-skriver-du-et-abstract-til-et-forskningspapir\/","title":{"rendered":"S\u00e5dan skriver du et abstract til en forskningsartikel (eksempel og tips)"},"content":{"rendered":"

At udgive en artikel er et meget prestigefyldt \u00f8jeblik i en forskers liv. Derfor er det ret almindeligt, at man gerne vil vide, hvordan man g\u00f8r alt fejlfrit, fra abstract til konklusion.<\/p>\n\n\n\n

I dag har internettet en enorm indflydelse p\u00e5 at skrive abstracts, mest fordi l\u00e6serne bruger det til at s\u00f8ge efter metoder, resultater og referencer, idet titlerne kan v\u00e6re misvisende og nogle gange ikke g\u00e5r i detaljer.<\/p>\n\n\n\n

Denne artikel er her for at hj\u00e6lpe dig med at forst\u00e5 strukturen i et abstract, kende forskellen mellem dets typer, og hvordan man skriver et ordentligt abstract til en forskningsartikel.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er et abstract?<\/h2>\n\n\n\n

Et abstract er et kort resum\u00e9 af et st\u00f8rre v\u00e6rk, som f.eks. akademiske, videnskabelige eller generelle forskningsartikler. Form\u00e5let er at give l\u00e6serne et indblik i, hvad der kommer bagefter, og overbevise dem om at l\u00e6se videre. Derfor er det normalt placeret i begyndelsen af s\u00e5danne v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

St\u00f8rrelsen p\u00e5 et abstract er omkring 100-300 ord inklusive et eller to afsnit, men det kan afh\u00e6nge af kravene fra det tidsskrift, du v\u00e6lger at publicere i.<\/p>\n\n\n\n

Abstrakt eksempel<\/h3>\n\n\n\n

Se et abstract udgivet i Elsevier af Fabricio Pamplona, farmaceut, ph.d. i farmakologi og medstifter af Mind The Graph.<\/p>\n\n\n\n

\n

N-methyl D-aspartat (NMDA) administreret i en subtoksisk dosis spiller en beskyttende rolle mod neuronal excitotoksicitet, en mekanisme, der beskrives som pr\u00e6konditionering. Da aktiveringen af adenosinergiske receptorer p\u00e5virker opn\u00e5elsen af NMDA-pr\u00e6konditionering i hippocampus, evaluerede vi det potentielle funktionelle samspil mellem adenosin A1- og A2A-receptorer (A1R og A2AR) aktiviteter og NMDA-pr\u00e6konditionering. Voksne schweiziske hanmus fik saltvand (NaCl 0,9 g%, i.p.) eller en ikke-konvulsiv dosis NMDA (75 mg\/kg, i.p.), og 24 timer senere blev de behandlet med den ene af liganderne: A1R-agonist (CCPA, 0,2 mg\/kg, i.p.) eller antagonist (DPCPX, 3 mg\/kg, i.p.), A2AR-agonist (CGS21680, 0,05 mg\/kg, i.p.) eller antagonist (ZM241385, 0,1 mg\/kg, i.p.) og blev udsat for kontekstuel frygtkonditioneringsopgave. Bindingsegenskaber og indhold af A2AR og glutamatoptagelse blev vurderet i hippocampus hos mus, der blev udsat for NMDA-pr\u00e6konditionering. Behandling med CGS21680 \u00f8gede tiden for frysning under dyrenes eksponering for det nye milj\u00f8. NMDA-pr\u00e6konditionering p\u00e5virkede ikke musenes frysetid i sig selv, men det forhindrede det respons, der blev observeret efter aktivering af A2AR. Desuden blokerede aktiveringen af A2AR med CGS21680 efter pr\u00e6konditioneringen stigningen i glutamatoptagelsen induceret af NMDA-pr\u00e6konditionering. Immunodetektion af A2AR i totale hippocampale homogenater viste ingen signifikante forskelle fremkaldt af NMDA-pr\u00e6konditionering og \u00e6ndrede ikke A2AR's maksimale binding til den selektive ligand [3H] CGS21680. Disse resultater viser \u00e6ndringer i A2AR-funktionalitet hos mus efter NMDA-pr\u00e6konditionering.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Reference: <\/strong>Funktionelt samspil mellem adenosin A2A-receptor og NMDA-pr\u00e6konditionering i frygthukommelse og glutamatoptagelse i musens hippocampus. PMID: 33691195 DOI: 10.1016\/j.nlm.2021.107422<\/p>\n\n\n\n

Hvad er form\u00e5let med et abstract?<\/h2>\n\n\n\n

Ud over at tiltr\u00e6kke l\u00e6sere og hj\u00e6lpe dem med at indeksere specifikke punkter i dit arbejde, er abstracts ogs\u00e5 meget gode til at tilskynde til \u00f8konomisk st\u00f8tte. Hvis potentielle investorer kunne forst\u00e5 detaljerne i din forskning med det samme, ville den \u00f8konomiske st\u00f8tte til bevillingsforslag og fundraising-processen g\u00e5 meget hurtigere, ikke?<\/p>\n\n\n\n

At vide, hvordan man skriver et abstract til en forskningsartikel, er ogs\u00e5 vigtigt for s\u00f8gemaskineoptimering (SEO). Hvis nogen s\u00f8ger p\u00e5 de ord, der er brugt i dit abstract, vil linket til din publikation blive vist i s\u00f8geresultaterne, hvilket \u00f8ger chancerne for at f\u00e5 klik og visualisering af dit arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Typer af abstracts<\/h2>\n\n\n\n

Der er tre typer abstracts, som er de mest anvendte: beskrivende<\/strong>, informativ <\/strong>og visuel<\/strong>. Beskrivende abstracts bruges normalt til mindre formelle dokumenter, mens informative og visuelle abstracts bruges mest i forskningsartikler.<\/p>\n\n\n\n

Beskrivende<\/h3>\n\n\n\n

Beskrivende abstracts betragtes som mere venlige end andre. De er korte og bringer ikke mange data og detaljer, men fokuserer p\u00e5 oversigter og udelader resultater og konklusioner. Det kr\u00e6ver, at du l\u00e6ser hele artiklen for at komme til hovedpointen.<\/p>\n\n\n\n

For at tydeligg\u00f8re ideerne kan du t\u00e6nke p\u00e5 det som en synopsis af en film eller bagsiden af en bog.<\/p>\n\n\n\n

Informativ<\/h3>\n\n\n\n

Informative abstracts er mere komplette og indeholder alt, hvad du har brug for at vide om artiklen, f\u00f8r du l\u00e6ser den helt: introduktion, forskningens betydning, metodologi, resultater og konklusion. Det er derfor, informative abstracts er det bedste valg til forskningsartikler.<\/p>\n\n\n\n

Deres hovedm\u00e5l er at blive brugt som en hurtig reference, uden personlighed, men fuld af relevante data.<\/p>\n\n\n\n

Visuelt abstrakt<\/h3>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 kendt som grafisk abstract, er denne type ikke s\u00e6rlig popul\u00e6r blandt akademikere endnu, men den har en lys fremtid foran sig. Det skyldes, at nogle forlag kr\u00e6ver visuelle abstracts som obligatoriske for videnskabelige artikler.<\/p>\n\n\n\n

Ved hj\u00e6lp af videnskabelige figurer, infografik og illustrationer er grafiske resum\u00e9er gode til at g\u00f8re dit arbejde meget mere tilg\u00e6ngeligt for alle. En unders\u00f8gelse foretaget af Cactus Communications viser, at artikler med grafiske resum\u00e9er har 3 gange flere downloads og 8 gange flere delinger p\u00e5 sociale medier.<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n
\n
\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
\n
G\u00f8r dit abstrakt mere visuelt med Mind The Graph<\/strong><\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n

Hvad er de 5 dele af et abstract?<\/h2>\n\n\n\n

De 5 dele af et abstract er: introduktion<\/strong>, Forskningens betydning<\/strong>, Metodologi<\/strong>, resultater <\/strong>og konklusion<\/strong>. De er alle n\u00e6vnt nedenfor, s\u00e5 du kan f\u00e5 en bedre forst\u00e5else:<\/p>\n\n\n\n

Introduktion<\/h3>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste del af abstractet er en kort og lokkende tekst, der har til form\u00e5l at fange l\u00e6serens opm\u00e6rksomhed. En velskrevet intro kan virkelig overtale l\u00e6seren til at dykke ned i dit abstract.<\/p>\n\n\n\n

Forskningens betydning<\/h3>\n\n\n\n

Det er som regel svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: \"Hvorfor har du lavet denne forskning?\".<\/p>\n\n\n\n

Metodologi<\/h3>\n\n\n\n

En kort plads til at forklare, hvad du gjorde under din analyse, og hvilke metoder du brugte til at f\u00e5 de rigtige resultater.<\/p>\n\n\n\n

Resultater<\/h3>\n\n\n\n

Du kan bruge denne del til at dele et glimt af dine opdagelser eller tydeligg\u00f8re fordelene ved din metode baseret p\u00e5 resultaterne.<\/p>\n\n\n\n

Konklusion<\/h3>\n\n\n\n

Endelig er der den del, hvor du giver en kort beskrivelse af betydningen og effekten af dine data, og hvordan de bidrager til de faktiske resultater.<\/p>\n\n\n\n

Eksperttips til at skrive et abstract til en forskningsopgave<\/h2>\n\n\n\n