![\"\"](\"https:\/\/mindthegraph.com\/blog\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/water-molecules.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\nUnders\u00f8gelsen bekr\u00e6fter, at man har fundet vand i visse kratere p\u00e5 M\u00e5nen ved hj\u00e6lp af et infrar\u00f8dt kamera ved navn FORCAST, der blev koblet til teleskopet SOFIA den 31. august 2018. <\/p>\n\n\n\n
Kameraet detekterede et st\u00e6rkt 6 \u00b5m emissionsb\u00e5nd, som blev sammenlignet med andre studier og med litteraturv\u00e6rdier, hvilket bekr\u00e6ftede dataenes validitet.<\/p>\n\n\n\n
En simpel forklaring p\u00e5 den infrar\u00f8de analyse er, at den omfatter en bred vifte af det elektromagnetiske spektrum, fra 14.000 til 10 cm-1, som grundl\u00e6ggende er en m\u00e5ling af energi, og hvordan den interagerer med stof. <\/p>\n\n\n\n
Denne interaktion kan ske ved absorberer, udsender eller reflekterer<\/strong> et vist niveau af energi. Denne m\u00e5ling kan ikke kun identificere et ukendt molekyle, men ogs\u00e5 dets egenskaber.<\/p>\n\n\n Det st\u00e6rke 6 \u00b5m-emissionsb\u00e5nd, som FORCAST har registreret, kommer fra et bestemt omr\u00e5de af den infrar\u00f8de b\u00e5ndbredde, det midterste infrar\u00f8de, fra 4000 til 400 cm-1. <\/p>\n\n\n\n Denne del bruges normalt til at observere og analysere fundamentale vibrationer<\/strong> forbundet med molekyl\u00e6r struktur. Det er muligt at analysere stoffer i enhver form - fast, flydende eller gasformig.<\/p>\n\n\n\n Da s\u00e5danne molekylers vibrationer i vid udstr\u00e6kning bruges til at studere molekyl\u00e6re strukturer, ved man, at et meget enkelt molekyle kan absorbere, udsende eller reflektere energi i en bestemt frekvens, der matcher specifikke strukturelle egenskaber. <\/p>\n\n\n\n Det sker, fordi molekyler ikke er statiske objekter, deres kemiske bindinger mellem atomerne er i konstant bev\u00e6gelse, de er dynamiske og interagerer med forskellige niveauer af energi. <\/p>\n\n\n\n For eksempel kan vandmolekylet vibrere p\u00e5 tre forskellige m\u00e5der. To af dem er forl\u00e6ngelse og str\u00e6kning af oxygen-hydrogenbindingen, og den anden er vinkeldeformation. <\/p>\n\n\n\n Okay, lad os nu tage det roligt: Vandmolekylet har to bindinger, ikke? Ja, det har det. <\/p>\n\n\n\n De to kan bev\u00e6ge sig p\u00e5 en symmetrisk m\u00e5de, med op- og nedture samtidig, og p\u00e5 en asymmetrisk m\u00e5de, hvor den ene obligation er oppe, mens den anden er nede. <\/p>\n\n\n\n Disse to typer af vibrationer er symmetrisk str\u00e6k<\/a> og asymmetrisk str\u00e6k<\/a>. Den tredje vibration er ikke en bev\u00e6gelse op eller ned, det er mere en vinkelbev\u00e6gelse, som et sving, kaldet symmetrisk deformation<\/a>. <\/p>\n\n\n Hvis du vil se gifs for at f\u00e5 en bedre forst\u00e5else af, hvilken slags vibration molekylet har, kan du tjekke det ud ved at klikke p\u00e5 dets navne ovenfor i teksten. <\/p>\n\n\n\n Lad os nu vende tilbage til artiklen.<\/p>\n\n\n Det st\u00e6rke 6 \u00b5m emissionsb\u00e5nd blev observeret i et bestemt omr\u00e5de af M\u00e5nen, i Clavius-krateret og det omkringliggende terr\u00e6n, der ligger p\u00e5 h\u00f8je breddegrader. <\/p>\n\n\n\n For at sikre sig, at de virkelig kiggede p\u00e5 et H2O infrar\u00f8dt b\u00e5nd, brugte forskerne tidligere data fra vandb\u00e6rende materialer til at bekr\u00e6fte egenskaberne i m\u00e5neb\u00e5ndet; de unders\u00f8gte ogs\u00e5 planetens eksisterende materiale for at se 6 \u00b5m H2O-b\u00e5ndet og sammenligne det med det b\u00e5nd, der blev opdaget. Baseret p\u00e5 disse sammenligninger bekr\u00e6ftede de, at b\u00e5ndet kom fra molekyl\u00e6rt vand.<\/p>\n\n\n\n Dette b\u00e5nd var dog ikke det eneste, der blev opdaget p\u00e5 m\u00e5nens overflade. Et andet 3\u00b5m absorptionsb\u00e5nd blev detekteret, og det kan betyde mere vand. <\/p>\n\n\n\n Dette andet b\u00e5nd var til stede n\u00e6r M\u00e5nens \u00e6kvatorregion, p\u00e5 et andet sted end det f\u00f8rste b\u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5 det ser ud til, at placeringen \u00e6ndrer sig meget i de data, som forskerne indsamler.<\/p>\n\n\n\n I mods\u00e6tning til 6 \u00b5m, som er et meget karakteristisk b\u00e5nd for vandmolekylet, repr\u00e6senterer dette 3 \u00b5m-b\u00e5nd et molekyle, der kan omdanne det til vand, nemlig hydroxyl (O-H). <\/p>\n\n\n\n Det betyder, at vandet ogs\u00e5 kan v\u00e6re dannet ved kemiske omdannelsesreaktioner fra hydroxyl til vand p\u00e5 m\u00e5nens overflade.<\/p>\n\n\n Du sp\u00f8rger m\u00e5ske: \"Hvordan er det muligt at have vand p\u00e5 m\u00e5nens overflade?\" Eller endda \"Hvor kom vandet fra?\" Tja, i artiklen har de en teori.<\/p>\n\n\n\n \"Der er flere mekanismer for oprindelsen af vand i m\u00e5nejord, som er relevante for vores data,\" st\u00e5r der i artiklen, og ogs\u00e5: \"Vand, der findes i m\u00e5nens eksosf\u00e6re, kan kemisorberes p\u00e5 kornoverflader. <\/p>\n\n\n\n Vand kan blive introduceret af mikrometeoritter med mange flygtige stoffer, og en del af dette vand kan blive tilbageholdt i glassene fra disse nedslag eller introduceret i exosf\u00e6ren, hvor det er tilg\u00e6ngeligt for kemisorption\" (HONNIBALL et al., 2020).<\/p>\n\n\n\n Med andre ord kan vandet komme fra mikrometeoritter, og n\u00e5r de knuses p\u00e5 m\u00e5nens overflade, bliver molekylerne fastholdt i noget, forskerne kalder glas og kornoverflader. <\/p>\n\n\n\n Som s\u00e5dan konkluderer resultaterne af den offentliggjorte artikel p\u00e5 en konsekvent m\u00e5de, at der er en eksisterende mekanisme, der producerer vand i m\u00e5nens overflade ved nedslag. <\/p>\n\n\n\n Men desv\u00e6rre er udviklingen i denne proces meget lille, og m\u00e5ske kommer vi aldrig til at se en sv\u00f8mmekonkurrence p\u00e5 M\u00e5nen. Beklager, folkens, vi m\u00e5 n\u00f8jes med vores normale pools, strande, floder og oceaner.<\/p>\n\n\n\n Hvis du vil l\u00e6se hele artiklen og f\u00e5 flere oplysninger om, er det her:<\/p>\n\n\n\n HONNIBALL, C. I. et al. Molekyl\u00e6rt vand opdaget p\u00e5 den solbeskinnede m\u00e5ne af SOFIA. Astronomi i naturen<\/strong>, s. 1-7, 26 ud. 2020.<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvis du vil lave et sejt billede som dem, du har set her, kan du pr\u00f8ve Mind the Graph! Mind the Graph er en platform, der giver dig mulighed for at pr\u00e6sentere dit forskningsprojekt, digitalt indhold p\u00e5 en mere visuel og attraktiv m\u00e5de, pr\u00f8v Mind the Graph! Klik her her<\/a> at begynde at bruge den.<\/p>\n\n\n\n Og hvis du er en kemiker som mig, kan du bruge Kemi galleri<\/a> i dit arbejde, ikke mere lidelse ved at skabe molekyler, du kan f\u00e5 smukke molekyler og strukturer her. Tjek Mind the Graph<\/a>. <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Okay, okay, m\u00e5ske overdriver jeg en lille smule p\u00e5 billedet ovenfor - en enorm m\u00e6ngde vand, fisk, b\u00e5de og sv\u00f8mmere, der har det sjovt i en m\u00e5neflod. Men alt, hvad jeg fors\u00f8gte at sige, er, at Nature Astronomy den 26. oktober 2020 offentliggjorde en unders\u00f8gelse, der bekr\u00e6fter, at de har opdaget [...]<\/p>","protected":false},"author":4,"featured_media":11878,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[959,28],"tags":[554],"yoast_head":"\n![\"\"](\"https:\/\/mindthegraph.com\/blog\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/water-on-the-moon-1.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n![\"symmetrisk](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/6\/60\/Scissoring.gif\")
<\/figure><\/div>\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n
![symmetrisk str\u00e6k<\/a> og](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/0e\/Symmetrical_stretching.gif\"){kind=link}
![asymmetrisk str\u00e6k<\/a>. Den tredje vibration er ikke en bev\u00e6gelse op eller ned, det er mere en vinkelbev\u00e6gelse, som et sving, kaldet](\"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/0c\/Asymmetrical_stretching.gif\"){kind=link}